Vælg, hvilke Google-funktioner du bruger i Chrome

Du kan gøre din browseroplevelse bedre ved at synkronisere og tilpasse Chrome. Tilpas dine indstillinger for at indlæse sider hurtigere, autofuldføre dine søgninger og få dine Chrome-oplysninger på alle dine enheder.

Skift dine indstillinger for synkronisering

Når du aktiverer synkronisering, bliver alle dine profiloplysninger som f.eks. bogmærker, historik og adgangskoder gemt på din Google-konto. Du kan se dine Chrome-oplysninger på alle dine enheder.

Hvis du ikke vil synkronisere alt, kan du ændre, hvilke oplysninger der gemmes.

  1. Åbn Chrome på din computer.
  2. Øverst til højre skal du klikke på Mere Mere og derefter Indstillinger.
  3. Klik på Synkronisering og Google-tjenester foroven.
  4. Deaktiver Brug synkronisering og alle tjenester.
  5. Hvis der er data, du ikke vil have synkroniseret til din konto, kan du slå dem fra.

Lad Chrome tilpasse din søgeoplevelse

Når du f.eks. surfer på nettet, kan Chrome give dig forslag til websites, du måske vil besøge. Når du aktiverer synkronisering, giver Chrome dig mere tilpassede forslag.

Hvis du ikke vil have mere tilpassede forslag, kan du ændre dine indstillinger for synkronisering og tilpasning:

  1. Åbn Chrome på din computer.
  2. Øverst til højre skal du klikke på Mere Mere og derefter Indstillinger.
  3. Klik på Synkronisering og Google-tjenester foroven.
  4. Deaktiver Brug synkronisering og alle tjenester.
  5. Slå Aktivitet og interaktioner fra.

Få flere oplysninger om andre Google-tjenester

Få flere oplysninger om dine tjenester uden tilpassede indstillinger nedenfor, og beslut, hvilke du vil beholde.

  • Autofuldfør søgninger og webadresser: Disse forslag er baseret på relaterede websøgninger, din browserhistorik og populære websites. Hvis din standardsøgemaskine leverer en forslagstjeneste, sender Chrome muligvis den tekst, du indtaster på adresselinjen, til søgemaskinen.
  • Forudindlæs sider, så du kan browse og søge hurtigere: Browsere bruger en IP-adresse til at indlæse en webside. Når du besøger en webside, kan Chrome slå IP-adresserne på alle sidens links op og indlæse dem, du muligvis vil besøge efterfølgende. Hvis du aktiverer denne indstilling, vil websites og eventuelt integreret indhold, der er forudindlæst, muligvis konfigurere og læse deres egne cookies, ligesom hvis du havde besøgt dem – også selvom du ikke besøger dem alligevel.
  • Se forslag til lignende sider, når en side ikke kan findes: Når du ikke kan oprette forbindelse til en webside, kan du få forslag til andre sider, der minder om den, du prøver at åbne. Chrome sender webadressen på den side, du forsøger at åbne, til Google for at give dig forslag.
  • Beskyttet browsing: Få en advarsel, når Chrome kan se, at det website, du er på vej til, muligvis kan være skadeligt. Når du besøger et website, sammenholder Chrome det med en liste over websites, der er gemt på din computer, som tidligere er registreret som usikre. Hvis websitet matcher noget på listen, sender browseren en delvis kopi af adressen til Google for at afgøre, om det er et usikkert website, du besøger. Få flere oplysninger om Beskyttet browsing.
  • Vær med til at forbedre Beskyttet browsing: Chrome sender med jævne mellemrum systemoplysninger og sideindhold til Google, så vi er opmærksomme på eventuelle trusler, du støder på. Chrome sender også disse data, hver gang du besøger et mistænkeligt website. Få flere oplysninger om, hvilke data der hjælper Chrome med at forbedre blokeringen af dårlige downloads og registreringen af malware.
  • Vær med til at forbedre Chromes funktioner og ydeevne: Hjælp os med at prioritere, hvilke funktioner og forbedringer vi skal arbejde på, ved at give Chrome tilladelse til automatisk at sende brugsstatistik og nedbrudsrapporter til Google. Få flere oplysninger om brugsstatistik og nedbrudsrapporter.
  • Gør søgninger og browsing endnu bedre: Hjælp os med at forbedre Chrome og din browseroplevelse ved at give Google lov til at indsamle anonyme data om de websites, du besøger. Chrome-brug og -statistik omfatter f.eks. oplysninger om de websider, du besøger, og din brug af dem, hvis "Gør søgninger og browsing endnu bedre" er aktiveret.
  • Forbedret stavekontrol: Brug stavekontrolteknologien fra Google Søgning i Chrome. Chrome sender den indtastede tekst til Google.

Relaterede emner

  • Få flere oplysninger om, hvordan vi behandler dine oplysninger, i vores erklæring om privatliv.
  • Hvis du bruger en Chromebook, der tilhører dit arbejde eller din skole, kan din netværksadministrator anvende nogle af disse privatlivsindstillinger for dig. Hvis det er tilfældet, kan du ikke selv ændre dem. Du kan kontakte din administrator for at få flere oplysninger.