Få adgang til en anden computer med Chrome Fjernskrivebord

Du kan bruge en computer eller mobilenhed til at få adgang til filer og apps på en anden computer via internettet med Chrome Fjernskrivebord.

Chrome Fjernskrivebord er tilgængelig online på din computer. Download appen Chrome Fjernskrivebord for at bruge din mobilenhed til fjernadgang.

Konfigurer fjernadgang til din computer

Du kan konfigurere fjernadgang til din Mac-, Windows- eller Linux-computer.

  1. Åbn Chrome på din computer.
  2. Skriv remotedesktop.google.com/access i adresselinjen.
  3. Klik på Download Download under "Konfigurer fjernadgang". 
  4. Følg vejledningen på skærmen for at downloade og installere Chrome Fjernskrivebord.

Du skal muligvis angive adgangskoden til din computer for at give Chrome Fjernskrivebord adgang. Du kan også blive bedt om at ændre sikkerhedsindstillingerne under Præferencer.

Få flere oplysninger om, hvordan du bruger Chrome Fjernskrivebord i Linux.

Hvis du vil bruge Chrome Fjernskrivebord på din Chromebook, kan du få flere oplysninger om, hvordan du deler din computer med andre.

Del din computer med andre

Du kan give andre fjernadgang til din computer. De får fuld adgang til dine apps, filer, mails, dokumenter og din historik.

  1. Åbn Chrome på din computer.
  2. Skriv remotedesktop.google.com/support i adresselinjen øverst, og tryk på Enter.
  3. Klik på Download Download under "Få support".
  4. Følg vejledningen på skærmen for at downloade og installere Chrome Fjernskrivebord.
  5. Vælg Generér kode under "Få support".  
  6. Kopiér koden, og send den til den person, som skal have adgang til din computer.
  7. Når denne person angiver din adgangskode på websitet, får du vist en dialogboks med vedkommendes mailadresse. Vælg Del for at give vedkommende fuld adgang til din computer.
  8. Klik på Stop deling for at afslutte en delingssession.

Adgangskoden virker kun én gang. Hvis du deler din computer, bliver du bedt om at bekræfte, at du vil fortsætte med at dele din computer hvert 30. minut.

Del din computer med andre

Du kan give andre adgang til din computer. De får fuld adgang til dine apps, filer, mails, dokumenter og din historik.

  1. Åbn Chrome på din computer.
  2. Skriv chrome://apps i adresselinjen øverst, og tryk på Enter.
  3. Klik på Chrome Fjernskrivebord Appen Chrome Fjernskrivebord.
  4. Klik på Kom godt i gang.
  5. Opret en adgangskode ved at klikke på Del.
  6. Send koden til den, du vil give tilladelse til at bruge din computer.
  7. Når vedkommende indtaster adgangskoden, vil han eller hun se din mailadresse og have fuld kontrol over din computer.
  8. Klik på Stop deling for at afslutte en delingssession.

Få adgang til en computer via fjernadgang

  1. Åbn Chrome på din computer.
  2. Skriv chrome://apps i adresselinjen øverst, og tryk på Enter.
  3. Klik på Chrome Fjernskrivebord Appen Chrome Fjernskrivebord.
  4. Vælg den computer, du vil have adgang til. Det kan være nødvendigt at klikke på Kom godt i gang først.
    • Du skal klikke på den, hvis du forsøger at få adgang til din egen computer.
    • Hvis du forsøger at få adgang til en anden computer, som er blevet delt med dig, skal du klikke på Få adgang.
  5. Indtast den pinkode eller adgangskode, der er påkrævet ved login.
  6. Klik på Opret forbindelse.

Af sikkerhedsmæssige årsager er alle sessioner i Fjernskrivebord krypterede.

Afbryd en fjernsession

Når du er færdig, skal du gå til midten af siden og klikke på pilen Pil ned og så Afbryd forbindelsen.

Fjern en computer fra din liste

  1. Åbn Chrome på din computer.
  2. Skriv chrome://apps i adresselinjen øverst, og tryk på Enter.
  3. Klik på Chrome Fjernskrivebord Appen Chrome Fjernskrivebord.
  4. Klik på Deaktiver fjernforbindelse ud for den computer, du vil fjerne.

Fjern Chrome Fjernskrivebord

I Windows
  1. På de computere, hvor du vil fjerne adgangen til Chrome Fjernskrivebord, skal du fjerne appen:
    1. Gå til Kontrolpanel og så Programmer og så Tilføj/fjern programmer.
    2. Find appen "Chrome Fjernskrivebord".
    3. Klik på Fjern.
  2. Hvis du også vil fjerne Chrome Fjernskrivebord fra din konto, skal du fjerne udvidelsen:
    1. Åbn Chrome på din computer.
    2. Skriv chrome://apps i adresselinjen øverst, og tryk på Enter.
    3. Højreklik på "Chrome Fjernskrivebord", og klik på Fjern ​fra Chrome.
    4. Der vises en bekræftelsesdialogboks. Klik på Fjern.
På en Mac
  1. På de computere, hvor du vil fjerne adgangen til Chrome Fjernskrivebord, skal du afinstallere appen:
    1. Find appen "Chrome Remote Desktop Host Uninstaller".
    2. Åbn afinstallationsprogrammet, og klik på Uninstall (Afinstaller).
  2. Hvis du også vil fjerne Chrome Fjernskrivebord fra din konto, skal du fjerne udvidelsen:
    1. Åbn Chrome på din computer.
    2. Skriv chrome://apps i adresselinjen øverst, og tryk på Enter.
    3. Højreklik på "Chrome Fjernskrivebord", og klik på Fjern ​fra Chrome.
    4. Der vises en bekræftelsesdialogboks. Klik på Fjern.

Tips til fejlfinding

Hvis du har problemer med Chrome Fjernskrivebord, kan du prøve disse tips:

  • Du skal have forbindelse til internettet for at dele eller få adgang til en computer. Hvis siden ikke indlæses, skal du kontrollere din computers netværksindstillinger.
  • Antivirussoftware kan forhindre dig i at bruge Chrome Fjernskrivebord. Sørg for, at din antivirusoftware tillader følgende:
    • Udgående UDP-trafik
    • Indgående UDP-svar
    • Trafik på TCP-portene 443 (HTTPS) og 5222 (XMPP)
  • Hvis den computer, du forsøger at få adgang til, er på et arbejds- eller skolenetværk, kan du muligvis ikke give andre brugere adgang til den. Kontakt din administrator for at få flere oplysninger.
  • Sørg for at bruge den seneste version af Chrome eller Chrome OS.

Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du stille dem i Hjælpeforum for Chrome.

Gør Chrome Fjernskrivebord bedre

For at få flere oplysninger om, hvordan Chrome Fjernskrivebord kan forbedres, indsamler og gemmer Google anonymiserede data om netværksforsinkelser og din sessions varighed.

Du kan få flere oplysninger om Chrome Fjernskrivebord i Chromes erklæring om privatliv og Googles privatlivspolitik.