Opret forbindelse mellem et website og en Bluetooth- eller USB-enhed

Chrome giver dig mulighed for at oprette forbindelse mellem et website og dine Bluetooth- og USB-enheder. Hvis du f.eks. har en Bluetooth-aktiveret hjertemåler, kan du give et website adgang til den. Dermed kan siden registrere og vise oplysninger om måleren.

Hvornår du bør give adgang til din enhed

Du bør kun give enhedsadgang til et website, du har tillid til. Når du parrer et website med din enhed, får websitet adgang til alle oplysningerne på enheden, og det kan desuden omprogrammere enheden.

Par en webside i Chrome med din enhed

  1. Opret forbindelse mellem dine enheder.
    • Bluetooth-enhed: Sørg for, at Bluetooth er aktiveret på din computer eller telefon. Aktivér tilstanden "Synlig" på Bluetooth-enheden.
    • USB-enhed: Opret forbindelse mellem dine enheder ved hjælp af et USB-kabel.
  2. Åbn en webside i Chrome, der kan oprette forbindelse til din enhed.
  3. Klik eller tryk på siden. Du bliver nu bedt om at tilføje en enhed.
  4. Vælg en enhed på listen.
  5. Vælg Par eller Opret forbindelse.

Find og løs problemer med parring via Bluetooth

Hvis websitet ikke kan finde din enhed, skal du klikke på Søg igen.

Hvis websitet ikke kan finde din enhed, skal du kontrollere, at Bluetooth er aktiveret på din computer:

Når Bluetooth er aktiveret på begge enheder, skal du klikke på Scan igen.

Fjern enheder, der har forbindelse til Chrome

Bluetooth-enheder: Du fjerner et websites adgang til dine Bluetooth-enheder ved at trykke på Genindlæs Genindlæs øverst til venstre.

USB-enheder: Du fjerner et websites adgang til dine USB-enheder ved at følge vejledningen nedenfor:

  1. Klik på Lås Lås til venstre for webadressen.
  2. Klik på Fjern Fjern ud for USB-enheden.