Vælg dine privatlivsindstillinger

Du kan forbedre din browseroplevelse ved hjælp af webtjenester. Chrome kan f.eks. anvende en webtjeneste til automatisk at komme med forslag til søgetermer eller webadresser, mens du skriver i adresselinjen.

De fleste af disse indstillinger er slået til som standard, men du kan vælge, hvilke der skal slås til eller fra.

  1. Åbn Chrome på din computer.
  2. Øverst til højre skal du klikke på Mere Mere og derefter Indstillinger.
  3. Klik på Avanceret nederst. 
  4. Vælg de indstillinger, du vil deaktivere, under "Sikkerhed og privatliv".
    • Hvis du vil administrere, hvordan Chrome håndterer indhold og tilladelser, skal du klikke på Indstillinger for websites.
    • Du kan slette oplysninger fra din browseraktivitet, f.eks. historik, cookies eller gemte adgangskoder, ved at klikke på Ryd browserdata.

Få oplysninger om hver privatlivsindstilling på nedenstående liste:

  • Tillad login i Chrome: Når du logger ind på din Google-konto via en tjeneste som f.eks. Gmail, bliver du automatisk logget ind i Chrome. Når du deaktiverer denne indstilling, kan du logge ind på Google-websites som f.eks. Gmail uden automatisk at blive logget ind i Chrome. Få flere oplysninger om, hvordan du logger ud af Chrome.
  • Forudindlæs sider, så du kan browse og søge hurtigere: Browsere bruger en IP-adresse til at indlæse en webside. Når du besøger en webside, kan Chrome slå IP-adresserne på alle sidens links op og indlæse dem, du muligvis vil besøge efterfølgende. Hvis du aktiverer denne indstilling, vil websites og eventuelt integreret indhold, der forudindlæses, muligvis konfigurere og læse deres egne cookies, ligesom hvis du havde besøgt dem – også selvom du ikke besøger dem alligevel. 
  • Send en "Do Not Track"-anmodning sammen med din browsertrafik: Du kan medtage en "Do Not Track"-anmodning sammen med din browsertrafik. Mange websites indsamler og anvender dog stadig dine søgedata til at forbedre sikkerheden og levere indhold, tjenester, annoncer og anbefalinger på deres website samt til at generere rapporteringsstatistik.
  • Tillad, at websites tjekker, om du har nogen gemte betalingsmetoder: Få flere oplysninger om, hvordan du automatisk udfylder formularer

Relaterede emner