Begyndervejledning

Opret dine produktdata

Når du har oprettet din konto, er du klar til at oprette og uploade dine produktdata. Du kan sende os dine produktdata trukket fra forskellige eksisterende produktdatakilder eller via Google Content API for Shopping.
 

Primære og supplerende feeds

Et feed er en fil, der indeholder alle oplysninger om de produkter, du sælger. De forskellige elementer af oplysninger om dine produkter beskrives i attributter, der giver kunderne mulighed for at søge efter og finde dine varer. Feeds består af primære og supplerende feeds. Primære feeds er hovedkilden eller den primære kilde til dine produktdata, og supplerende feeds kan bruges til at angive yderligere data for at hjælpe med at opfylde kravene i Merchant Center. Få flere oplysninger om, hvordan du bruger feeds

Feeds med flere kilder (avanceret)

De avancerede feedfunktioner er et sæt værktøjer, der giver dig mulighed for at oprette et feed i Merchant Center baseret på rå produktdata fra forskellige kilder, f.eks. dit website eller eksisterende regneark. De forskellige datakilder kombineres på Merchant Center-platformen og omdannes for at opfylde vores krav. Få flere oplysninger om, hvordan du bruger avancerede feeds

Google Content API for Shopping (avanceret)

Content API for Shopping er et program, som gør det muligt for dig at administrere de strukturerede dataelementer, som du uploader til Google med henblik på brug i Google-tjenester såsom Google Shopping og Websøgning. API'en giver dig mulighed for at forespørge om elementer samt at indsætte, opdatere og fjerne elementer på din Google Merchant Center-konto.

Content API for Shopping er fremstillet til udviklere, der vil integrere apps med Shopping-annoncer. Det er nemt at komme i gang med Content API, hvis du opretter en API-nøgle. Udviklere skal have noget teknisk viden og erfaring med udvikling af apps for at bruge funktionen. Få flere oplysninger om Google Content API for Shopping

 

Var denne artikel nyttig?
Hvordan kan vi forbedre siden?