Vi anbefaler, at du går til Din AdSense-side, hvor du kan finde tilpassede oplysninger om din konto som en hjælp til at sikre, at du opnår de ønskede resultater med AdSense.

Politikker

Politikker for Google-udgivere

Vi er i gang med at migrere alle vores politikker for Google-udgivere og begrænsninger for Google-udgivere til den nye Hjælp til politikker for udgivere. Indtil videre kan du stadig se alle politikkerne i Hjælp til AdMob, AdSense og Ad Manager

Når du tjener penge på indhold med Google-annoncekoden, skal du overholde nedenstående politikker. Hvis du ikke overholder disse politikker, kan det medføre, at Google blokerer annoncevisning sammen med dit indhold, eller at din konto bliver suspenderet eller lukket.

Disse politikker fungerer som et supplement til eventuelle andre politikker vedrørende din brug af Googles udgiverprodukter.

Google er med til at muliggøre et frit og åbent internet ved at hjælpe udgivere med at tjene penge på deres indhold og gøre det muligt for annoncører at nå ud til potentielle kunder med relevante produkter og tjenester. For at kunne bevare brugernes tillid til annonceøkosystemet, er det nødvendigt at sætte grænser for, hvad der kan tjenes penge på.

Politikkerne for Google-udgivere er organiseret i følgende kategorier:

I ordlisten kan du få flere oplysninger om de ofte benyttede politiktermer og deres betydning. 

Indholdspolitikker 

Ulovligt indhold

Vi tillader ikke indhold, der:

  • Er ulovligt, som opfordrer til ulovlige aktiviteter, eller som krænker andre menneskers lovfæstede rettigheder.

 Få flere oplysninger om ulovligt indhold

Misbrug af intellektuel ejendom

Vi tillader ikke indhold, der:

  • Krænker ophavsretten. Det er vores politik at reagere på meddelelser om påståede krænkelser ifølge USAs lov om ophavsret (DMCA, Digital Millennium Copyright Act). Du kan appellere afgørelsen via denne formular.
  • Sælger eller promoverer salg af kopivarer. Kopivarer er udstyret med et varemærke eller logo, der er identisk med eller i det væsentlige ikke kan skelnes fra en andens varemærke. Kopivarer efterligner produktets brandelementer i et forsøg på at udgive sig for at være et ægte produkt fra brandindehaveren.

Få flere oplysninger om misbrug af intellektuel ejendom

Farligt eller nedsættende indhold

Vi tillader ikke indhold, der:

  • Ansporer til had mod eller diskrimination af en enkeltperson eller persongruppe på baggrund af etnicitet eller etnisk oprindelse, religion, handicap, alder, nationalitet, veteranstatus, seksuel orientering, køn, kønsidentitet eller andre kendetegn, der er forbundet med systematisk diskrimination eller marginalisering.

    Eksempler: Promoverer hadegrupper eller udstyr og materiale, der er relateret til hadegrupper og får andre til at mene, at en bestemt person eller gruppe er umenneskelig, underlegen eller bør udsættes for had

  • Chikanerer, intimiderer eller mobber en enkeltperson eller en bestemt gruppe.

    Eksempler: Hvor en bestemt person gøres til genstand for verbalt misbrug eller chikane, hvori det fremføres, at en tragisk hændelse ikke har fundet sted, eller at ofrene eller deres familie er skuespillere eller medskyldige i at forsøge at skjule, at hændelsen har fundet sted

  • Truer eller tilskynder til at gøre fysisk eller psykisk skade på en selv eller andre.

    Eksempler: Indhold, der tilskynder til selvmord, anoreksi eller anden selvskade, trusler om vold mod eller opfordring til angreb på andre eller promovering, glorificering eller accept af vold mod andre, indhold, der er skabt af eller som støtte til terrorgrupper eller organisationer inden for tværnational narkotikasmugling, eller indhold, der promoverer terrorhandlinger, heriblandt rekruttering, eller som hylder angreb af organisationer inden for tværnational narkotikasmugling eller terrorgrupper.

  • Udnytter andre via afpresning.

    Eksempler: Udnyttende fjernelse af indhold, hævnporno og afpresning

Få flere oplysninger om farligt og nedsættende indhold

Dyremishandling

Vi tillader ikke indhold, der:

  • Promoverer dyremishandling eller umotiveret vold mod dyr.

    Eksempler: Promovering af dyremishandling til underholdningsformål, f.eks. hane- eller hundekampe

  • Promoverer salg af produkter fremstillet af truede dyrearter.

    Eksempler: Salg af tigre, hajfinner, elfenben, tigerskind, horn fra næsehorn eller delfinolie

Få flere oplysninger om dyremishandling

Misvisende indhold

Afgivelse af vildledende oplysninger

Vi tillader ikke indhold, der:

  • Angiver urigtige oplysninger eller skjuler oplysninger om udgiveren, skaberen af indholdet, formålet med indholdet eller selve indholdet.
  • Antyder tilknytning til eller anbefaling fra en anden person, en anden organisation, et andet produkt eller en anden tjeneste på falsk baggrund.

    Eksempler: Give sig ud for at være et Google-produkt og misbrug af firmalogo

 Få flere oplysninger om afgivelse af vildledende oplysninger

Upålidelige og skadelige påstande

Vi tillader ikke indhold, der:

  • Fremsætter påstande, der kan påvises at være falske og i væsentlig grad kan underminere deltagelse eller tillid til en valghandling eller demokratisk proces.

    Eksempler: Oplysninger om offentlige afstemningsprocedurer, kvalificering af politiske kandidater på baggrund af alder eller fødested, valgresultater eller deltagelse i statistiske optællinger, som er i modstrid med officielle tal fra myndighederne.

  • Promoverer skadelige sundhedspåstande eller er relateret til en aktuel, alvorlig sundhedskrise og er i strid med pålidelig, videnskabelig konsensus.

    Eksempler: Opfordring til ikke at lade sig vaccinere, benægtelse af eksistensen af sygdomme såsom AIDS eller COVID-19 og behandling af homoseksualitet

  • Bestrider pålidelig videnskabelig konsensus om klimaforandringer.

 Få flere oplysninger om upålidelige og skadelige påstande

Vildledning

Vi tillader ikke indhold, der:

  • Lokker brugere til at interagere med indhold under falske eller uklare forudsætninger
  • Forsøger at stjæle personlige oplysninger eller narre brugere til at dele personlige oplysninger

    Eksempel: Social manipulation som phishing

  • Promoverer indhold, produkter eller tjenester ved hjælp af falske, uærlige eller vildledende påstande

    Eksempler: "Tjen hurtige penge"-systemer

  • Koordinering med andre websites eller konti og fortielse eller afgivelse af urigtige oplysninger om din identitet eller andre væsentlige oplysninger om dig selv, når dit indhold omhandler politik, sociale spørgsmål eller sager af offentlig interesse.

  • Viser indhold om politik, sociale spørgsmål eller spørgsmål af offentlig interesse over for brugere i et andet land end dit eget, hvis du giver urigtige oplysninger eller skjuler oplysninger om dit oprindelsesland eller andre væsentlige detaljer om dig selv.

 Få flere oplysninger om vildledende praksis

Manipulerede medier

Vi tillader ikke indhold, der:

  • Vildleder brugerne via manipulerede medier omhandlende politik, sociale spørgsmål eller sager af offentlig interesse.

 Få flere oplysninger om manipulerede medier

Muliggørelse af uærlig adfærd

Vi tillader ikke indhold der:

  • Hjælper brugere med at vildlede andre.

    Eksempler: Oprettelse af forfalskede dokumenter såsom pas, diplomer eller akkreditering, salg eller distribution af eksamensopgaver, tjenester til forfattelse af akademiske opgaver eller beståelse af eksamener eller information eller produkter til at bestå narkotests

  • Promoverer nogen form for hacking- eller crackingindhold og/eller giver brugere vejledning, udstyr eller software, der kan bruges til at ændre eller give uautoriseret adgang til enheder, software, servere eller websites.

    Eksempler: Sider eller produkter, der kan give ulovlig adgang til mobiltelefoner eller andre kommunikationsenheder eller systemer til indholdslevering, produkter eller tjenester, der omgår beskyttelsen af ophavsretten, herunder teknologier til administration af digitale rettigheder, produkter, som på ulovlig vis afkoder kabel- og satellitsignaler med det formål at opnå tjenester uden omkostninger, og sider, der gør det muligt for brugerne eller hjælper dem med at downloade streamingvideoer, selvom indholdsudbyderen forbyder dette

  • Gør det muligt for en bruger (eller promoverer produkter og tjenester, der gør det muligt for en bruger) at spore eller overvåge en anden person eller dennes aktiviteter uden den pågældende persons tilladelse.

    Eksempler: Spyware og teknologi, der bruges til overvågning af intime partnere, herunder, men ikke begrænset til, spyware/malware, der kan bruges til at overvåge sms-beskeder, telefonopkald eller browserhistorik, GPS-overvågning, der specifikt markedsføres for at udspionere eller spore en person uden vedkommendes samtykke, samt promovering af overvågningsudstyr (kameraer, lydoptagere, kamera til instrumentbrættet, kamera til overvågning af børnepasser), der markedsføres med det udtrykkelige formål at spionere.

    Dette omfatter ikke (a) private undersøgelsestjenester eller (b) produkter eller tjenester, der er udviklet til forældre, så de kan spore eller overvåge deres mindreårige børn.

 Få flere oplysninger om muliggørelse af uærlig adfærd

Skadelig eller uønsket software

Vi tillader ikke indhold, der:

  • Indeholder skadelig software eller "malware", der kan skade eller skaffe uautoriseret adgang til en computer, en enhed eller et netværk.

    Eksempler: Computervirus, ransomware, orme, trojanske heste, rootkits, keyloggere, opkaldsprogrammer, spyware, falsk sikkerhedssoftware og andre skadelige programmer eller apps

  • Overtræder Googles politik vedrørende uønsket software.

    Eksempler: Uigennemskuelig beskrivelse af den funktionalitet, som softwaren indeholder, eller de fulde konsekvenser af at installere softwaren, manglende servicevilkår eller slutbrugerlicensaftale, levering af anden software eller andre apps i samme pakke uden brugerens vidende, ændringer af systemet uden brugerens samtykke, manglende oplysninger om, hvordan brugeren deaktiverer eller afinstallerer softwaren, og forkert brug af offentligt tilgængelige Google API'er ved interaktion med Google-tjenester eller -produkter

   Få flere oplysninger om skadelig eller uønsket software

Eksplicit seksuelt indhold

Vi tillader ikke indhold, der:

  • Udpenslet seksuelt indhold i tekst, billede, lyd, video eller spil.

    Eksempler: Seksuelle handlinger såsom almindelig sex, analsex og/eller oralsex, masturbation, tegnefilmsporno, hentai eller nøgenhed

  • Indeholder seksuelle handlinger foretaget uden samtykke, uanset om disse er simulerede eller virkelige.

    Eksempler: Voldtægt, incest, seksuel omgang med dyr, nekrofili, lolitaporno, teenporno og dating af mindreårige

    Få flere oplysninger om eksplicit seksuelt indhold

Seksuelle handlinger mod kompensation

Vi tillader ikke indhold, der:

  • Kan opfattes som promovering af en seksuel handling mod kompensation.

    Eksempler: Prostitution, ledsagetjenester/escorttjenester, intimmassage, såkaldte "cuddling"-websites, kompenseret dating eller seksuelle aftaler, hvor én deltager forventes at give en anden deltager penge, gaver, økonomisk støtte, rådgivning eller andre værdifulde fordele, f.eks. såkaldt "sugar dating"

     Få flere oplysninger om seksuelle handlinger mod kompensation

Postordrebrude

Vi tillader ikke indhold, der:

  • Formidler ægteskab med en udlænding.

    Eksempler: Postordrebrude, formidlere af ægteskab på tværs af landegrænser og romantiske ture

      Få flere oplysninger om postordrebrude

Indhold til familier med temaer for voksne

Vi tillader ikke indhold, der:

  • Ser ud til at være familievenligt, men indeholder temaer for voksne, f.eks. sex, vold, vulgaritet eller andre afbildninger af børn eller populære børnefigurer, som ikke er egnede for en generel målgruppe.

       Få flere oplysninger om indhold til familier med temaer for voksne

Seksuelt misbrug og udnyttelse af børn

Vi tillader ikke indhold, der:

  • Viser misbrug eller andre former for misbrug af børn eller promoverer seksuel udnyttelse af børn. Dette omfatter alt indhold med seksuelt misbrug af børn.
  • Bringer børn i fare. Herunder, men ikke begrænset til:
    • Opbygning af tillidsforhold til et barn (f.eks. ved at blive venner med et barn på nettet for at muliggøre seksuel kontakt og/eller udveksling af seksuelle billeder med det pågældende barn enten online eller offline)
    • Seksuel afpresning (f.eks. ved at true eller afpresse et barn med faktisk eller påstået adgang til barnets intime billeder)
    • Seksualisering af mindreårige (f.eks. indhold, der viser, opfordrer til eller promoverer seksuelt misbrug eller udnyttelse af børn) og
    • Trafficking af børn (f.eks. annoncer eller henvendelser målrettet mod børn med henblik på kommerciel seksuel udnyttelse).

Vi træffer de nødvendige foranstaltninger, hvilket kan omfatte deaktivering af konti samt en anmeldelse til National Center for Missing & Exploited Children (NCMEC). Hvis du mener, at et barn er i fare eller har været udsat for misbrug, udnyttelse eller trafficking, skal du omgående kontakte politiet. Hvis du er bekymret for, om et barn er eller er blevet truet i forbindelse med vores produkter, kan du rapportere adfærden til Google.

        Få flere oplysninger om seksuelt misbrug og udnyttelse af børn


Politikker vedrørende adfærd 

Uærlige erklæringer

Oplysninger, som udgivere angiver for at kunne bruge eller interagere med Googles annonceringssystemer:

  • Skal i det væsentlige være korrekte og fuldstændige (uden vildledende udeladelser)
  • Må ikke være formuleret på en måde, der gør dem vildledende.

    Eksempler: De personlige oplysninger eller betalingsoplysninger, som udgiveren har angivet, er ufuldstændige, skjult eller forkerte. De angivne oplysninger om en udgivers website (f.eks. i ads.txt-filen) eller app (f.eks. i app-ads.txt-filen) er forkerte. Det kan også være annonceanmodninger med ufuldstændige eller forkerte webadresser eller app-id'er.

              Få flere oplysninger om uærlige erklæringer

Forstyrrende annoncer 

Annoncer, der vises af Google, som har en forstyrrende indvirkning på indhold eller brugerinteraktioner

Annoncer, der vises af Google, er ikke tilladt, hvis de:

  • Er overlejret eller placeret tæt på navigationselementer eller andre handlingsrelaterede elementer, så der er risiko for utilsigtede annonceinteraktioner
  • I væsentlig grad har en forstyrrende indvirkning på muligheden for at se eller bruge indhold, f.eks. fordi de er overlejret indholdet eller skubber indholdet uden for det synlige skærmbillede
  • Er placeret på et skærmbillede, som brugeren ikke kan forlade uden at klikke på annoncen. 

              Få flere oplysninger om forstyrrende annoncer

Beholdningsværdi

Annoncer, der vises af Google, på skærmbilleder uden udgiverindhold

Annoncer, der vises af Google, er ikke tilladt på skærmbilleder:

  • Uden udgiverindhold eller med indhold uden væsentlig værdi
  • Der er under opbygning
  • Der bruges til underretninger, navigation eller andre adfærdsrelaterede formål

Få flere oplysninger om annoncer, der vises af Google, på skærmbilleder uden udgiverindhold

Annoncer uden for kontekst

Annoncer, der vises af Google, er ikke tilladt:

  • I apps eller på websider, der kører i baggrunden
  • Uden for det synlige skærmbillede
  • Når brugeren forventes at have opmærksomheden et andet sted og altså ikke på det skærmbillede, hvor annoncen vises.

Brugeren må ikke være i tvivl om, hvilket udgiverindhold annoncen er knyttet til.

Få flere oplysninger om annoncer uden for kontekst

Annoncer, der vises af Google, på skærmbilleder med kopieret indhold

Annoncer, der vises af Google, er ikke tilladt på skærmbilleder:

  • Med indlejret eller kopieret indhold fra andre, uden at der er føjet yderligere kommentarer, oplysninger om kilder eller værdi til indholdet.

Du er også forpligtet til at overholde vores politik vedrørende misbrug af intellektuel ejendom.

Få flere oplysninger om annoncer, der vises af Google, på skærmbilleder med kopieret indhold

Flere annoncer eller mere betalt promoveringsmateriale end udgiverindhold

Annoncer, der vises af Google, er ikke tilladt på skærmbilleder:

  • Med flere annoncer eller mere betalt promoveringsmateriale end udgiverindhold.

Få flere oplysninger om flere annoncer eller mere betalt promoveringsmateriale end udgiverindhold

 

 Ikke-understøttede sprog

Vi tillader ikke indhold, der:

Få flere oplysninger om ikke-understøttede sprog

 

 


Politikker vedrørende beskyttelse af personlige oplysninger

Erklæringer vedrørende beskyttelse af personlige oplysninger

Udgivere skal:

  • Have og overholde en privatlivspolitik, der tydeligt oplyser om indsamling, deling og brug af data, der finder sted på et website, i en app, i en mailpublikation eller en anden ejendom som følge af din brug af Google-produkter. Privatlivspolitikken skal oplyse brugerne om, at tredjeparter muligvis placerer og læser cookies i dine brugeres browsere eller bruger webbeacons til at indsamle oplysninger som et resultat af annoncevisning på dit website.

    Du kan overholde denne forpligtelse med hensyn til offentliggørelse af Googles brug af data ved at vise et tydeligt link til artiklen Sådan bruger Google data, når du bruger vores partneres websites eller apps.

           Få flere oplysninger om erklæringer vedrørende beskyttelse af personlige oplysninger

Cookies på Google-domæner

Udgivere må:

  • Ikke indsætte cookies på Googles domæner eller ændre, opsnappe eller slette de cookies, der er gemt på Googles domæner.

          Få flere oplysninger om cookies på Google-domæner

Identifikation af brugere

Udgivere må:

  • Ikke bruge enhedens fingeraftryk eller lokalt delte objekter (f.eks. Flash-cookies, hjælpeobjekter til browsere, lokal HTML5-lagring) ud over HTTP-cookies eller mobilenheds-id'er, der kan nulstilles af brugeren, og som er designet til brug i annoncering
  • Ikke videregive oplysninger til Google-data, som Google kan bruge eller genkende som personhenførbare oplysninger, eller som permanent identificerer en bestemt enhed (f.eks. en mobiltelefons unikke enheds-id, hvis et sådant id ikke kan nulstilles).
  • Ikke bruge vores tjenester som et middel til at flette personhenførbare oplysninger med oplysninger, der tidligere er indsamlet som ikke-personhenførbare oplysninger, uden at informere brugeren tydeligt om det og indhente brugerens samtykke til (dvs. tilvalg af) denne fletning af oplysninger. Uanset brugernes samtykke må du ikke forsøge at adskille data, som Google rapporterer samlet.

    Få flere oplysninger i vejledningen i, hvordan du overholder politikken vedrørende identifikation af brugere.

  • Overholde samtykkepolitikken for brugere i EU.

           Få flere oplysninger om identifikation af brugere

Brug af enheds- og lokationsdata

Hvis udgivere indsamler, behandler eller offentliggør oplysninger, som angiver eller kan bruges til at udlede en slutbrugers præcise geografiske placering, f.eks. oplysninger, der er hentet fra GPS-, wi-fi- eller mobilmasterdata, gælder følgende:

Udgivere skal:

  • Oplyse brugeren via en mellemliggende annonce eller en rettidig notifikation om de formål, som brugerens data kan bruges til (herunder annoncetilpasning, analyser og tilskrivning), herunder at dataene kan deles med partnere.
  • Indhente udtrykkeligt (dvs. tilvalgt) samtykke fra slutbrugere, inden de indsamler, behandler eller videregiver sådanne oplysninger.
  • Sende sådanne oplysninger til Google i en krypteret tilstand eller via en krypteret kanal.
  • Offentliggøre en sådan indsamling, behandling eller videregivelse af oplysninger i alle relevante privatlivspolitikker.

            Få flere oplysninger om brug af enheds- og lokationsdata

Standardkontraktbestemmelser

Google overholder standardkontraktbestemmelser ved overførsel af personoplysninger med relation til onlineannoncering og måling fra Europa til lande uden for Europa. Hvad angår de tjenester, hvor Google fungerer som databehandler, omfatter vilkårene for databehandling i Google Ads, i det omfang det er nødvendigt i forbindelse med den aktuelle dataoverførsel, både de relevante standardkontraktbestemmelser fra Europa-Kommissionen (som en hjælp til at sikre lovlig dataoverførsel i henhold til GDPR) og fra Storbritannien (som en hjælp til at sikre lovlig dataoverførsel i henhold til de GDPR-bestemmelser, der er inkorporeret i de britiske love). Hvad angår de tjenester, hvor Google fungerer som dataansvarlig, omfatter vilkårene for beskyttelse af data mellem målingsansvarlig og dataansvarlig i Google Ads ligeledes, i det omfang det er nødvendigt i forbindelse med den aktuelle dataoverførsel, både de relevante standardkontraktbestemmelser fra Europa-Kommissionen og fra Storbritannien. 

Hvis partneren behandler personoplysninger, der stammer fra Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller Schweiz, og som stilles til rådighed af Google i forbindelse med partnerens brug af Google Ad Manager, gælder det, at:

  • Partneren kun må bruge disse personoplysninger på en måde, der er i overensstemmelse med samtykke fra den registrerede, som det vedrører.
  • Partneren skal levere et beskyttelsesniveau for de personoplysninger, der mindst svarer til det, der kræves i henhold til Standardkontraktbestemmelserne.
  • Hvis partneren konstaterer, at det ikke er muligt at overholde ovenstående krav, skal partneren skriftligt underrette Google derom og enten ophøre med at behandle personoplysningerne eller træffe rimelige og relevante foranstaltninger for at afhjælpe en sådan manglende overholdelse.

             Få flere oplysninger om standardkontraktbestemmelser

COPPA (Children's Online Privacy Protection Act)

Hvis du implementerer en Google-annonceringstjeneste på et website eller en del af et website, der er omfattet af COPPA (Children's Online Privacy Protection Act), skal du:

  • Underrette Google om disse websites eller dele af websites, der er omfattet af COPPA, ved hjælp af Google Search Console, tagge annonceanmodningen ved hjælp af AdMob SDK eller tagge dit website, din app eller din annonceanmodning til børnemålrettet behandling.
  •  Ikke bruge interessebaseret annoncering (herunder remarketing) til at målrette mod:
    • Tidligere eller nuværende aktivitet for brugere, hvis du ved, at de er under 13 år.
    • Tidligere eller nuværende aktivitet på websites, der er målrettet mod brugere under 13 år.

               Få flere oplysninger om COPPA (Children's Online Privacy Protection Act)


Krav og andre standarder

Retningslinjer for webmastere

Du må ikke gøre følgende:

              Få flere oplysninger om Retningslinjer for webmastere

Vildledning 

Du må ikke gøre følgende:

  • Placere annoncer, der vises af Google, på skærmbilleder, som indeholder vildledning.

              Få flere oplysninger om vildledning

Better Ads Standards 

Du må ikke gøre følgende:

  • Placere annoncer, der vises af Google, på skærmbilleder, som ikke overholder Better Ads Standards. Du kan finde flere oplysninger om de forskellige typer ikke-tilladte annonceoplevelser på websitet for Coalition for Better Ads.

              Få flere oplysninger om Better Ads Standards

Godkendt beholdning

Du må ikke gøre følgende:

  • Placere annoncer, der vises af Google, på et domæne, hvor der bruges ads.txt, hvis du ikke er inkluderet som autoriseret sælger af beholdningen i ads.txt-filen. 

Når det gælder syndikeringspartnere, skal den overordnede udgiver sørge for, at de underordnede udgivere omgående tilføjer filen ads.txt på de respektive underordnede domæner med den overordnede udgiver angivet som autoriseret sælger af beholdningen på det underordnede domæne.

              Få flere oplysninger om godkendt beholdning

Overholdelse af sanktioner

Google er forpligtet til at overholde de sanktioner og eksportreguleringer, der er indført af myndighederne OFAC (Office of Foreign Assets Control), som hører under det amerikanske finansministerium, og Bureau of Industry & Security, som hører under det amerikanske handelsministerium, og andre gældende sanktioner. Googles produkter for udgivere er derfor ikke tilgængelige for udgivere i følgende lande og områder:

  • Krim
  • Cuba
  • Iran
  • Nordkorea
  • Syrien

Googles produkter for udgivere må heller ikke bruges på vegne af en part i de lande eller regioner, der er angivet på listen ovenfor. 

Googles produkter for udgivere er desuden ikke tilgængelige for juridiske enheder eller enkeltpersoner, der er underlagt begrænsninger i henhold til gældende handelssanktioner og eksportlove. Googles produkter for udgivere er heller ikke tilgængelige for juridiske enheder eller enkeltpersoner, der ejes eller styres af eller handler på vegne af sådanne juridiske enheder eller enkeltpersoner, der er underlagt begrænsninger. 

Udgivere skal også overholde de relevante sanktioner og eksportbestemmelser, heriblandt OFAC-sanktionerne, og forpligte sig til ikke at foretage handlinger, der medfører, at Google overtræder disse bestemmelser. Du må ikke bruge Googles produkter for udgivere på vegne af juridiske enheder eller enkeltpersoner, der er underlagt begrænsninger. Du må heller ikke bruge Googles produkter for udgivere på vegne af juridiske enheder eller enkeltpersoner i lande eller regioner, der er underlagt sanktioner.

              Få flere oplysninger om overholdelse af sanktioner

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet

true
' data-mime-type=
Siden Dit AdSense

Vi præsenterer siden Dit AdSense – en ny ressource, hvor du kan finde tilpassede oplysninger og nye muligheder på din konto som en hjælp til at opnå de ønskede resultater med AdSense.

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu
Søg i Hjælp
true
157
false