Politikker

Begrænsninger for Google-udgivere

Google hjælper med at muliggøre et frit og åbent internet ved at tilbyde udgivere muligheden for at tjene penge på deres indhold og gøre det muligt for annoncører at nå potentielle kunder med nyttige og relevante produkter og tjenester.

Udgiverbegrænsninger identificerer indhold, som er begrænset fra at modtage visse annonceringskilder. Ved indhold mener vi alt, der er tilstede på din side eller app - inklusive andre annoncer og links til andre sider eller apps. Hvis dit indhold er mærket med en indholdsbegrænsning, vil der være færre annonceringskilder, der kan byde på det. I nogle tilfælde vil det betyde, at ingen annonceringskilder byder på din beholdning, og ingen annoncer vil blive vist på dit indhold. Bemærk at annoncer fra Google Ads (tidligere AdWords) ikke vil blive vist på indhold mærket med disse begrænsninger. Så selv om du kan vælge at tjene penge på indhold, der er dækket af disse begrænsninger for Google-udgivere, så vil dette indhold sandsynligvis modtage mindre annoncering end andet indhold uden begrænsninger.

Disse begrænsninger fungerer som et supplement til eventuelle andre politikker vedrørende din brug af Googles udgiverprodukter.

Seksuelt indhold

Er indhold der:

  • Indeholder nøgenhed.
  • Er seksuelt tilfredsstillende, seksuelt orienteret og/eller med det formål at skabe seksuel ophidselse.

    Eksempler: Nærbilleder af bryster, baller eller skridt, gennemsigtigt eller næsten gennemsigtigt tøj, seksuelle kropsdele, der er slørede, eller censurerede billeder af mænd eller kvinder, som poserer og/eller klæder sig af på en forførende måde.

  • Diskuterer seksuelle feticher.

    Eksempler: Voyeurisme, rollespil, bondage, dominans, underkastelse eller sadomasochisme.

  • Omhandler seksuel underholdning.

    Eksempler: Pornografiske filmfestivaler, webcam-tjenester til voksne eller stripklubber.

  • Promoverer seksuelle produkter.

    Eksempler: Sexlegetøj, glidecreme eller redskaber til forstørrelse af kønsdele.

  • Formidler affærer og/eller seksuelle møder.

    Eksempler: Affære-, swinger-, hook up- eller flingdating.

  • Tilbyder rådgivning angående seksuel præstation.

    Eksempler: Sextips.

  • Promoverer seksuelt præstationsfremmende medicin eller kosttilskud.

    Eksempler: Piller mod rejsningsproblemer eller libidoforstærkende kosttilskud.

Chokerende indhold

Er indhold der:

  • Indeholder makabre, udpenslende eller frastødende beretninger eller billeder.

    Eksempler: Blod, indvolde, kønsvæsker, ekskrementer fra mennesker eller dyr, billeder af gerningssteder eller ulykker.

  • Viser voldshandlinger.

    Eksempler: Beretninger eller billeder med skyderier, eksplosioner, bombeangreb eller likvideringsvideoer.

  • Indeholder en betydelig mængde af/består overvejende af uanstændig eller ukvemsord.

    Eksempler: Bande- eller skældsord eller variationer af og fejlstavede ukvemsord.

Sprængstoffer

Er indhold der:

  • Promoverer salg af produkter, som er konstrueret til at eksplodere eller kan forvolde skade på personer eller ting i nærheden.

    Eksempler: Sømbomber, kemiske bomber, granater, kinesere eller enhver form for fyrværkeri, der eksploderer.

  • Indeholder vejledninger i samling, forbedring eller anskaffelse af sprængfarlige genstande.

    Eksempler: Vejledninger i fremstilling af bomber, software eller udstyr til 3D-print af dele af granater, bomber eller andre sprængfarlige enheder.

Skydevåben, dele til skydevåben og relaterede produkter

Er indhold der:

  • Promoverer salg af skydevåben eller sports- eller fritidsskydevåben, der kan forvolde alvorlig skade, hvis de misbruges, eller som ser ud som ægte skydevåben.

    Eksempler: Håndvåben, rifler, haglgeværer, jagtvåben, funktionsdygtige antikke våben, luftpistoler, paintballpistoler, luftgeværer og våben, som er fremstillet via 3D-print.

  • Promoverer salg af en skydevåbenrelateret del eller komponent eller udstyr, både færdigt og ufærdigt, der er nødvendig for eller forbedrer et skydevåbens funktionsdygtighed.

    Eksempler: Ammunition, magasiner, lyddæmpere, tobenet eller trebenet våbenstativ, geværskæfter, konverteringssæt, pistolgreb, teleskopsigter og øvrige sigtemidler.

  • Indeholder vejledninger i at samle eller forbedre funktionsdygtigheden af skydevåben.

Andre våben

Er indhold der:

  • Promoverer salg af andre våben, der er designet til eller promoveres som produkter, der kan forvolde skade på en modstander i forbindelse med sport, selvforsvar eller kamp.

    Eksempler: Kastestjerner, strømpistoler, knojern og peberspray.

  • Promoverer salg af knive, der er velegnede som våben (heriblandt springknive og lignende).

    Eksempler: Springknive, kampknive, stokke med indbygget kniv, såkaldte balisongs, militærknive, stikknive og kasteøkser.

  • Indeholder vejledninger i samling, forbedring eller anskaffelse af et produkt, der er omfattet af politikken vedrørende andre våben.

Tobak

Er indhold der:

  • Promoverer salg af tobak og tobaksrelaterede produkter.

    Eksempler: Cigaretter, cigarer, tobakspiber, rullepapirer, tyggetobak og e-cigaretter.

Rusmidler

Er indhold der:

  • Promoverer stoffer, som ændrer den mentale tilstand med henblik på rekreative formål eller som på anden måde medfører en rus.

    Eksempler: Kokain, methamfetamin, heroin, marihuana, kokainerstatninger, mephedrone og "lovlige stoffer" (urter og badesalte).

  • Promoverer produkter eller tjenester, der markedsføres som tilbehør til brug af rusmidler.

    Eksempler: Hashpiber, bongs og "hash-coffee shops".

  • Tilbyder vejledninger i fremstilling, køb eller brug af rusmidler.

    Eksempler: Fora, hvor der udveksles tips til og anbefalinger om rusmiddelbrug.

Alkoholsalg eller -misbrug

Er indhold der:

  • Formidler onlinesalg af alkoholiske drikke.
  • Promoverer uansvarlig indtagelse af alkohol.

    Eksempler: Positiv skildring af overdrevent drikkeri, fuldskab eller drikkekonkurrence.

Onlinehasardspil

Er indhold der:

  • Promoverer onlinehasardspil med rigtige penge eller et internetbaseret spil, hvor penge eller andre værdigenstande betales eller satses for at få mulighed for at vinde rigtige penge eller præmier afhængigt af spillets udfald.

    Eksempler: Onlinekasinoer eller bookmakere, online køb af lodsedler eller skrabespil, onlinesportsbookmakere, formidlingssites eller samarbejdspartnerwebsites, hvor der promoveres sider med onlinehasardspil.

Receptpligtig medicin

Er indhold der:

  • Promoverer onlinesalg af receptpligtig medicin.

    Eksempler: Salg af receptpligtig medicin og onlineapoteker.

Ikke-godkendte lægemidler og kosttilskud

Er indhold der:

  • Promoverer salg af ikke-godkendte lægemidler og kosttilskud.

    Eksempler: Alle varer på denne ikke-udtømmende liste over ikke-godkendte lægemidler og kosttilskud; produkter, der indeholder efedra; urte- og diættilskud med aktive farmaceutiske eller farlige stoffer; produkter med navne, der til forveksling ligner et ikke-godkendt lægemiddel, kosttilskud eller kontrollerede stoffer.

App fjernet fra Google Play Butik

Det er en app, der: 

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?