Få flere oplysninger om, hvordan YouTube fungerer for dig

Uanset om det er lysten, der driver værket, eller om det er ren forretning, så ved vi, at du bruger en masse tid og energi på at skabe indhold til YouTube. Det er vigtigt, at du forstår, hvordan dit indhold bliver opdaget, og hvordan det klarer sig. Som youtuber er du en central del af vores fællesskab, og det er en prioritet for os at sikre gennemsigtighed og god kommunikation med dig. Det er vigtigt for os at støtte din succes. Derfor har vi samlet nogle gode ressourcer, som forklarer:

Dit indhold på YouTube

YouTube Søgning

YouTube Søgning prioriterer nogle enkelte hovedelementer for at give de bedste søgeresultater, bl.a. relevans, engagement og kvalitet. For at estimere relevansen ser vi på mange faktorer, f.eks. hvor godt titel, tags, beskrivelse og videoindhold matcher en seers søgeforespørgsel. Signaler for engagement er en god måde at bestemme relevans på, og vi inkorporerer samlede signaler for engagement fra brugere. Vi kan f.eks. se på en bestemt videos visningstid for en bestemt forespørgsel for at finde ud af, om andre brugere anser videoen som relevant for forespørgslen. Af hensyn til kvaliteten er vores system udviklet til at identificere signaler, der kan hjælpe med at afgøre, hvilke kanaler der udviser ekspertise, autoritet og troværdighed inden for et givent emne. YouTube modtager ikke betaling for bedre placeringer i organiske søgeresultater.

Inden for områder som musik og underholdning bruger vi ofte yderligere faktorer som bl.a. relevans, nyhedsværdi eller popularitet til at hjælpe vores systemer med at vise brugere kvalitetsindhold, de vil synes om. Inden for andre områder, hvor troværdighed er afgørende, f.eks. nyheder, politik og medicinsk og videnskabelig information, arbejder vi hårdt på at sikre, at vores søgesystemer prioriterer at vise pålideligt indhold i høj kvalitet fra pålidelige kilder.

Officielle kort gør det også nemmere for brugere at finde indhold ved at fremhæve officielt materiale i YouTube Søgning. Disse kort indeholder officielle videoer og opslag fra de mest populære kanaler, f.eks. fra de mest populære youtubere, berømtheder og musikere. De indeholder også videoer og opslag med relation til sportshold, film og tv, musik og særlige begivenheder. Disse kort genereres automatisk og kan ikke tilpasses.

Vores mål er at give dig ressourcer, der kan hjælpe dig med at få indsigt i de faktorer, vi anser for at give de bedste søgeresultater for brugerne.

Flere ressourcer

Anbefalede videoer

Vi tager udgangspunkt i den kendsgerning, at alle har deres egne unikke vaner, når det kommer til måden, vi ser indhold på. Vores system sammenligner derefter en brugers seervaner med andre seere, der har lignende vaner. Systemet bruger disse oplysninger til at foreslå andet indhold, som seeren muligvis gerne vil se.

Vores anbefalingssystem er i konstant udvikling og lærer hver eneste dag på basis af over 80 milliarder oplysninger. Vi kalder disse oplysninger for signaler. De primære er:

  • Afspilningshistorik: Vores system bruger de YouTube-videoer, seerne ser, til at give dem bedre anbefalinger, huske, hvor de er nået til, og meget mere.
  • Søgehistorik: Vores system bruger det, en seer søger efter på YouTube, til at påvirke fremtidige anbefalinger.
  • Kanalabonnementer: Vores system bruger oplysninger om de YouTube-kanaler, en seer abonnerer på, til at anbefale andre videoer, som vedkommende muligvis vil kunne lide.
  • Likes: Vores system bruger likes-oplysninger til at forsøge at forudsige sandsynligheden for, at en seer vil være interesseret i lignende videoer fremover.
  • Dislikes: Vores system bruger videoer, seerne ikke kan lide, til at informere os om, hvilke videoer vi ikke skal anbefale fremover.
  • Feedbackvalg "Ikke interesseret": Vores system bruger videoer, seerne markerer som "Ikke interesseret", til at informere os om, hvilke videoer vi ikke skal anbefale fremover. 
  • Feedbackvalg "Anbefal ikke kanal": Vores system bruger feedbackvalget "Anbefal ikke kanal" som et signal om, at kanalindholdet sandsynligvis ikke er noget, en seer kunne lide at se.
  • Tilfredshedsundersøgelser: Vores system bruger spørgeskemaer, hvor brugerne bliver bedt om at bedømme videoer, de har set. Dette hjælper vores system med at få en bedre forståelse af brugernes tilfredshed og ikke bare visningstiden.

Nogle YouTube-funktioner er mere afhængige af bestemte anbefalingssignaler end andre. Vi bruger f.eks. den video, en seer ser i øjeblikket, som hovedsignal, når vi foreslår en video, der skal afspilles som den næste. For at kunne give en seer videoanbefalinger på startsiden er vi primært afhængige af vedkommendes afspilningshistorik. Seerne kan deaktivere og rydde deres afspilningshistorik, hvis de ikke vil have vist anbefalinger på deres startside. Personer, der har slået YouTube-afspilningshistorik fra og ikke har væsentlig tidligere afspilningshistorik, vil fortsat få vist søgelinjen og menuen Guide til venstre på startsiden. 

Begrænsning af spredningen af indhold på grænsen af det tilladte og skadelig misinformation 

Vores forpligtelse til at udvise åbenhed betyder, at der muligvis er indhold tilgængeligt på platformen, som er tæt på at overtræde vores politikker, men som ikke helt overskrider den grænse. Vi mener, at det er vigtigt at værne om ytringsfriheden, men vi har høje standarder for, hvilke videoer vi fremhæver i vores anbefalinger på YouTubes startside og i panelet "Næste". 

Derfor anbefaler vi også pålidelige videoer til seerne om emner såsom nyheder, politik og medicinsk og videnskabelig information.

Vi gør brug af kontrollanter, der er oplært i de offentligt tilgængelige retningslinjer, og som vurderer kvaliteten af oplysningerne på hver enkelt kanal og i hver enkelt video. Når kontrollanterne skal afgøre, om en video er pålidelig, ser de på faktorer såsom den ekspertise eller det omdømme, som taleren eller kanalen har, videoens hovedemne, og hvorvidt indholdet holder, hvad det lover, eller opfylder sit mål. Jo mere pålidelig en video er, desto mere anbefales den. Vi arbejder hele tiden på at gøre vores systemer bedre til at fremhæve indhold fra pålidelige kilder som f.eks. nyhedskanaler og sundhedsorganisationer. 

Flere ressourcer

Dit forhold til YouTube

Din kontrakt med YouTube

Al brug af tjenesten er underlagt YouTubes servicevilkår, vores retningslinjer for fællesskabet og vores politikker for platformen.

Bemærk, at der også er andre politikker, der gælder, når du aktiverer visse funktioner som f.eks. indtægtsgenerering, livestreaming eller Shopping. Husk, at hvis du leverer annoncer eller sponsorater til tjenesten eller anvender betalt promovering i dit indhold, vil du også være underlagt vores annoncepolitikker for annoncører. Du kan til enhver tid se alle vores politikker ved at søge i Hjælp.

Du kan finde de fleste accepterede onlinekontrakter i YouTube Studio.

Kommunikation med YouTube

Som et led i vores mål om at forbedre vores gennemsigtighed og kommunikation med vores partnere bestræber vi os på at holde dig orienteret om ændringer, som vi måske bliver nødt til at foretage, og som kan påvirke dig. Uanset om du oplever et specifikt problem, har brug for hjælp til tekniske problemer, eller du gerne vil have mere at vide om, hvordan du får mest muligt ud af YouTube, er vi her for at hjælpe dig. Du kan kontakte Youtuber-support eller din Partneradministrator. Du kan få flere oplysninger om, hvordan vi kommunikerer med dig, her.

Sådan tjener du penge på YouTube

YouTubes partnerprogram

Vi udvider YouTubes partnerprogram (YPP) for at give flere youtubere tidlig adgang til fanstøtte og Shopping-funktioner. YouTubes udvidede partnerprogram er tilgængeligt for kvalificerede youtubere i disse lande/regioner. Udvidelsen rulles ud i løbet af den næste måned for kvalificerede youtubere i AE, AU, BR, EG, ID, KE, KY, LT, LU, LV, MK, MP, MT, MY, NG, NL, NO, NZ, PF, PG, PH, PT, QA, RO, RS, SE, SG, SI, SK, SN, TC, TH, TR, UG, VI, VN og ZA. Se denne artikel for at få flere oplysninger om ændringerne af YouTubes partnerprogram. 

Hvis du ikke befinder dig i et land eller en region på listen ovenfor, er der ingen ændringer for dig i YouTubes partnerprogram. Du kan se denne artikel for at finde oplysninger om YPP, der er relevante for dig, bl.a. angående kvalificering og ansøgning.

Tjek, om du er kvalificeret til YouTubes udvidede partnerprogram. Hvis du endnu ikke er kvalificeret, skal du vælge Få notifikationer i området Tjen penge i YouTube Studio. Vi sender dig en mail, når vi har rullet det udvidede YPP-program ud til dig, og du har nået kvalificeringsgrænserne. 


Som en del af YouTubes partnerprogram er du kvalificeret til at få adgang til flere indtægtskilder, så længe de er tilgængelige i dit land eller din region, og du opfylder kriterierne. Du har også adgang til Youtuber-support og Copyright Match Tool. Du kan få flere oplysninger om programmet, hvordan det fungerer, og hvordan du ansøger om medlemskab, her.

Tjen penge på en YouTube Music-kanal

Uanset om du er et pladeselskab, en udgiver, en distributør eller en uafhængig musiker, kan YouTube hjælpe dig med at nå ud til flere fans og øge din indtægt. Få flere oplysninger om, hvordan YouTube kan hjælpe dig med at tjene penge på din musik via annoncer, abonnementer og andre indtægtskilder, her. Få flere oplysninger om skalerbare værktøjer og strategier, som du kan bruge til at levere din musik og til at administrere dine digitale rettigheder på YouTube, her.

Fanstøtte 

Med Super Chat og Super Stickers kan youtubere komme i kontakt med fans under livestreams og premierevideoer. Fans kan købe Super Chats for at fremhæve deres besked i livechatten eller Super Stickers for at få et animeret billede, der vises i livechatten. Hvis du er kvalificeret, kan du få flere oplysninger om, hvordan du slår Super Chat eller Super Stickers til, og hvordan du kan administrere disse funktioner.

Super Tak giver youtubere mulighed for at tjene penge på seere, der gerne vil takke ekstra meget for deres Shorts-videoer og videoer i langt format. Fans kan købe en engangsanimation og sende en farverig kommentar, der kan tilpasses, i videoens eller Shorts-videoens kommentarsektion. Hvis du er kvalificeret, kan du se, hvordan du aktiverer og administrerer Super Tak for din kanal.

Kanalmedlemskaber gør det muligt for seerne at blive medlem af din kanal via månedlige betalinger og få fryns, der kun er for medlemmer, som f.eks. badges, emojis og andre varer. Hvis du er kvalificeret, kan du få flere oplysninger om, hvordan du aktiverer medlemskaber, og hvordan du kan administrere medlemskaber for din kanal.

Salg på YouTube

Vi giver også kvalificerede kanalejere mulighed for at fremvise deres egne produkter og officielt merchandise på YouTube. Kom godt i gang med shopping på YouTube.

Hvis du er musiker på YouTube, kan du måske også vise dine kommende koncertdatoer på YouTube. Få flere oplysninger om, hvordan du føjer billetsalg til koncertdatoer på videoer her.

Din effektivitet på YouTube

YouTube er en del af Google og overholder Googles privatlivspolitikker og principper. Når du bruger vores tjenester, enten som bruger eller som partner, betror du os dine oplysninger. Vi ved, hvor vigtige data er for at måle din succes på YouTube. Vi sikrer, at vores metoder er i overensstemmelse med privatlivspolitikken for at værne om brugernes og partnernes privatliv og sikkerhed.

YouTube tilbyder en pakke med værktøjer, som du kan bruge til at måle din effektivitet, så du kan få mest muligt ud af dine data. Hvis du tillader det, giver vi YouTube-kanal- og indholdsejere adgang til YouTube Analytics-data. Få flere oplysninger om de typer rapporter, som YouTube-kanal- og indholdsejere kan få adgang til via disse API'er. Vi har også analysefunktioner, YouTube Analytics og YouTube Analytics for kunstnere, der er integreret på platformen, og hvor du kan få adgang til effektivitetsmetrics som bl.a.: 

  • Visningstid: Antallet af minutter, seere har afspillet en video.
  • Abonnenter: Antallet af seere, der har abonneret på din kanal.
  • Visninger: Antallet af legitime visninger for dine kanaler eller videoer.
  • Populære videoer: Hvilke videoer der er mest effektive.
  • Fastholdelse af publikum: Se, hvor effektivt din video holder publikum interesseret.
  • Livestreamdata: Se, hvor mange seere der har set din stream i løbet af videoen.
  • Demografi: Hvem dine seere er, bl.a. statistikker om deres alder, køn og lokation.
  • Trafikkilder: Denne metric hjælper dig med at forstå, hvordan brugerne finder dit indhold.

Vi offentliggør også nogle analysedata for din kanal og video, f.eks. samlet antal abonnenter og visninger af videoen, på din kanalside, afspilningssiden, websites med det, der er hot på YouTube lige nu, YouTube Analytics for kunstnere, Musikhitlister og indsigt og via API-tjenesterne. Vi kan også dele anonymiserede kanal- og videodata i samlet form med annoncører, salgspartnere og rettighedshavere i henhold til Googles privatlivspolitik. Vi kan f.eks. sige, at antallet af fitnessvideoer er fordoblet i løbet af det seneste år i et bestemt land.

Bestemte typer data kan også blive delt, når du vælger at bruge visse YouTube-funktioner. Hvis du f.eks. forbinder din officielle merchandiseforhandler med din YouTube-kanal, deles analysedata vedrørende salg og besøg mellem Google og denne forhandler. Vi informerer dig altid om, hvordan data muligvis deles, i dine programvilkår.

Bestemte YouTube-teams, f.eks. dem, der er involveret i YouTubes håndhævelse af tillid og sikkerhed, har muligvis adgang til analysedata for kanaler og videoer, der er anderledes og mere detaljerede end dem, som er tilgængelige på YouTube Analytics-platformen eller i API-tjenesterne. YouTubes systemer til registrering af spam og sikkerhedsbrud kan gennemgå detaljerede oplysninger om websitetrafik og analysedata for at opspore uregelmæssig adfærd og fange personer, som forsøger at øge enten seertallet på videoer eller antallet af abonnenter kunstigt, hvilket er strid med YouTubes servicevilkår.

Vi udvikler løbende nye metoder til at levere nøjagtig og handlingsrettet indsigt til virksomheder og annoncører, især fordi videoer ses på mange forskellige platforme og enheder. Vi sikrer, at disse metoder er i overensstemmelse med vores privatlivspolitik for at værne om brugernes privatliv og sikkerhed. Du kan få flere oplysninger om, hvordan vi opbevarer disse data, hvis du stopper med at bruge vores tjenester, i vores opbevaringspolitik.

Du kan få hjælp til, hvordan du får mest muligt ud af dine data, ved at kontakte Youtuber-support. Vi sætter altid pris på din feedback om de værktøjer, der er mest værdifulde for dig.

Sådan støtter vi nyt talent

Som et led i vores bestræbelser på at hjælpe nye youtubere og kunstnere har vi tit nye programmer i gang, der støtter deres vækst. Det kan bl.a. være at give adgang til vores fantastiske studier YouTube Spaces, træningslejre som NextUp og specifik startkapital for at støtte udviklingen af nyt indhold. Vores youtubere og kunstnere lover til gengæld for støtten at lave indhold, som udelukkende er til vores brugere på YouTube.

Flere ressourcer

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
15480392784521964009
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
59
false
false