Studievejledning til Display Advertising-vurdering

Om målretning efter målgruppe

Du kan føje målretning efter målgruppe til annoncegrupper og nå ud til personer ud fra oplysninger om, hvem de er, hvilke interesser og vaner de har, hvad de aktivt søger efter, eller hvordan de har interageret med din virksomhed. Målretning efter målgruppe kan booste din kampagnes effektivitet ved at nå ud til personer, der gennemser websites, bruger apps eller ser videoer. Læs politikken vedrørende tilpasset annoncering (som tidligere blev kaldt interessebaseret annoncering) for at forbedre oplevelsen for både brugere og annoncører.

Sådan fungerer målretning efter målgruppe

I displaykampagner er målgrupper grupper af personer med bestemte interesser, hensigter og demografiske oplysninger ifølge Googles estimering. Når du føjer en målgruppe til en kampagne eller annoncegruppe, kan du vælge mellem en lang række kategorier – f.eks. personer, der kan lide sport og rejser, personer, der er interesserede i at købe en ny bil, eller specifikke personer, der har besøgt dit website eller din app. Google Ads viser annoncerne for personer, som sandsynligvis passer ind i de valgte kategorier.

De data, der bruges til at generere målgrupper (for eksempel sidebesøgshistorik og tidligere Google-søgninger), kan bruges til at forbedre budgivning og målretning af dine målgruppekampagner.

I nedenstående tabel kan du se en kort beskrivelse af de forskellige målgruppetyper, du kan bruge til målretning i dine kampagner:

Kampagnetype Målgruppetype
Displaykampagne
  • Interessebaseret målgruppe og tilpasset interessebaseret målgruppe: Hvad er deres interesser og vaner?
  • Tilpasset målgruppe med søgehensigt og målgruppe i markedet: Hvad søger de aktivt efter, eller hvad planlægger de?
  • Remarketing: Hvordan har de interageret med din virksomhed?
  • Tilsvarende målgrupper: Nye brugere med interesser, der minder om dine websitebesøgendes/appbrugeres interesser
Søgekampagne
  • Målgruppe i markedet: Hvad søger de aktivt efter, eller hvad planlægger de?
  • Remarketing: Hvordan har de interageret med din virksomhed?
  • Kundematch: Hvad ved du om dine kunders aktiviteter?
  • Tilsvarende målgrupper: Nye brugere med interesser, der minder om dine websitebesøgendes interesser
Videokampagne
  • Interessebaseret målgruppe og tilpasset interessebaseret målgruppe: Hvad er deres interesser og vaner?
  • Tilpasset målgruppe med søgehensigt, livsbegivenheder og målgruppe i markedet: Hvad søger de aktivt efter, eller hvad planlægger de?
  • Remarketing: Hvordan har de interageret med din virksomhed?
  • Kundematch: Hvad ved du om dine kunders aktiviteter?
  • Tilsvarende målgrupper: Nye brugere med interesser, der minder om dine websitebesøgendes interesser

Hvilke interesser har medlemmerne af de forskellige typer målgrupper?

Specifikke demografiske grupper

Specifikke demografiske grupper giver dig mulighed for at nå ud til brede segmenter i befolkningen, som har fælles kendetegn, f.eks. gymnasieelever, boligejere eller nybagte forældre.

Sådan føjer du specifikke demografiske målgrupper til en kampagne:

  1. Gå til oversigtssiden for din kampagne, og klik på Målgrupper på sidemenuen.
  2. Klik på blyantikonet .
  3. Klik på Specifikke demografiske grupper under "Alle målgrupper".
  4. Klik på navnet på den relevante demografiske gruppe under "Specifikke demografiske grupper" for at åbne en liste med specifikke demografiske oplysninger for den pågældende gruppe.
  5. Klik på feltet ud for hver af de specifikke demografiske grupper for at vælge dem og føje dem til din kampagne.
  6. Gentag trin 4 og 5, indtil du har valgt alle de demografiske grupper, du vil føje til din kampagne.
  7. Klik på Gem for at føje de valgte demografiske grupper til din kampagne.

Interessebaserede målgrupper

Interessebaserede målgrupper er beregnet til virksomheder, der i øjeblikket viser tv-annoncer og er interesserede i at udvide kampagnens rækkevidde til internettet til en overkommelig pris.
Vælg en af disse målgrupper for at nå ud til mange potentielle kunder og gøre dem opmærksomme på din virksomhed.Du kan se en liste over Google-organiserede interessekategorier her.

Tilpassede interessebaserede målgrupper

Med tilpassede tilknytningsbaserede målgrupper kan annoncører oprette målgrupper, der er mere skræddersyede til deres brands end de meget brede tilknytningsbaserede målgrupper, der minder om de målgrupper, der bruges i forbindelse med annoncering på tv. Tilpassede interessebaserede målgrupper oprettes ved hjælp af en kombination af følgende:
  • Interesser, der angives som søgeordssætninger.
  • Webadresser, som gør det muligt at oprette interessekategorier ud fra websitets indhold.
  • De typer steder, som folk er interesserede i.
  • Apps, som en ideel kunde kunne tænkes at være interesseret i. Det betyder ikke, at dine annoncer bliver vist i de apps, du har angivet, men at de bliver vist for brugere, der har lignende apps på deres mobilenhed. Hvis du f.eks. angiver Google Fit, vil Google Ads finde brugere, der har fitnessrelaterede apps.

Eksempelvis ønsker en virksomhed, der producerer løbesko, måske kun at nå ud til entusiastiske maratonløbere i stedet for hele den interessebaserede målgruppe "Sportsfans". Med tilpassede interessebaserede målgrupper kan skoproducenten indsnævre målgruppen yderligere ved at gøre følgende:

  • Angive interesser såsom "Berlin Marathon", "triatlon" eller "langdistanceløb"
  • Bruge webadresser for websites med indhold om løb, træningsplaner, kostplaner for maratonløbere og andre maratonrelaterede temaer
  • Angive steder, som en entusiastisk maratonløber kunne tænkes at være interesseret i, f.eks. træningscentre, sportsbutikker og supermarkeder med sunde og økologiske varer
  • Angive apps i kategorien "Sundhed og fitness", som en entusiastisk maratonløber kunne tænkes at være interesseret i, f.eks. Google Fit.
Hvis du tilføjer steder, begrænses kompatibiliteten for denne målgruppe til udelukkende at være videokampagner på YouTube.

Livsbegivenheder

Nå ud til seere på YouTube og Gmail i forbindelse med vigtige livsbegivenheder, f.eks. afgangseksamen, flytning eller bryllup. Hvis du ved, hvornår disse begivenheder finder sted, kan du skræddersy dine annoncer, så du når ud til de rette brugere med de rette budskaber.
Livsbegivenheder er, ligesom andre vigtige milepæle, sjældne, og hvis du vælger at målrette mod disse, når du muligvis ud til en mindre målgruppe end med interessebaserede målgrupper. Livsbegivenheder kan imidlertid være knyttet til en række relaterede købsbeslutninger, og de er derfor ofte "bredere" end kategorier af typen "målgrupper i markedet", som typisk er knyttet til en enkelt købsbeslutning. Eksempelvis vil en person, der er på vej til at flytte, sandsynligvis købe nye møbler, benytte et flyttefirma, optage lån osv. i forbindelse med flytningen.

Målgrupper i markedet

Vælg en af disse målgrupper for at finde kunder, der er "i markedet", hvilket vil sige, at de søger efter produkter og aktivt overvejer at købe en tjeneste eller et produkt, som svarer til eller minder om dem, du tilbyder.
Disse målgrupper er beregnet til annoncører, som fokuserer på at opnå konverteringer fra sandsynlige købere. Målgrupper i markedet kan være med til at gøre din remarketing mere effektiv og sikre, at du når ud til forbrugere, der er tæt på at foretage et køb.

Du kan se en liste over Google-organiserede kategorier for "målgrupper i markedet" her.

Tilpassede målgrupper med søgehensigt

Tilpassede målgrupper med søgehensigt: Displaykampagner

Tilpassede målgrupper med søgehensigt giver dig mulighed for at definere og nå ud til den ideelle målgruppe for dine displaykampagner. Du kan bruge tilpassede målgrupper med søgehensigt til at segmentere dine annoncegrupper i henhold til en bestemt kategori eller landingsside. Du kan bruge automatisk oprettede segmenter eller definere dine egne målgruppe ved at angive søgeord i markedet, webadresser og apps, der er relateret til produkter og tjenester, som din ideelle kunde søger efter oplysninger om via forskellige websites og apps.Få flere oplysninger om tilpassede målgrupper med søgehensigt

Automatisk oprettede målgrupper er i øjeblikket kun tilgængelige på engelsk, tysk, japansk, spansk, russisk, portugisisk, fransk og italiensk. Kig efter opdateringer med jævne mellemrum. Der bliver løbende tilføjet nye sprog.

Tilpassede målgrupper med søgehensigt: YouTube-kampagner

Tilpassede målgrupper med søgehensigt giver dig mulighed for at nå ud til nye kunder på YouTube ud fra de termer, de bruger til at søge efter dine produkter eller tjenester på Google.dk. Du kan vælge mellem 300-500 søgeord, som medlemmerne af din målgruppe sandsynligvis bruger, når de foretager en søgning. Fokuser på generelle søgeord for at nå ud til så mange personer som muligt. Hvis du f.eks. ejer en butik, der sælger sportsudstyr, er det måske en god idé at vælge søgeord såsom "fodboldstøvler" i stedet for mere specifikke søgeord såsom "rabat på sorte fodboldstøvler".

Når du angiver søgeord, kan du bruge værktøjet Søgeordsplanlægning til at få forslag til bud og se, hvor ofte der søges efter bestemte søgeord, og hvordan søgevolumenen ændrer sig over tid. Få flere oplysninger om Søgeordsplanlægning

Målgruppesøgeord

Tilpassede målgrupper med søgehensigt er den nye metode til brug af målgruppesøgeord, og det betyder muligvis, at du får vist fejlmeddelelsen "Der vises ingen annoncer", hvis begge målretningsmuligheder anvendes i samme annoncegruppe. Dette problem kan kun løses i den nye Google Ads-oplevelse.
  1. Klik på kampagnen eller kampagnetypen i navigationspanelet til venstre.
  2. Klik på Søgeord i sidemenuen.
  3. Fjern målgruppesøgeord.
    • Hvis du vil nå ud til brugere, der er interesserede i disse søgeord, skal du oprette en ny tilpasset målgruppe med søgehensigt, som bruger disse søgeord, og føje den til en annoncegruppe.

Remarketing

Du kan også nå ud til personer, der allerede har interageret med din virksomheds produkter og tjenester, eksempelvis personer, der tidligere har besøgt et bestemt website, benyttet en bestemt mobilapp, set dine videoer eller angivet kontaktoplysninger. Læs Om remarketing for at få flere oplysninger.

Lignende målgrupper

Med tilsvarende målgrupper behøver du ikke længere gætte dig frem til, hvordan du finder nye målgrupper, da funktionen automatisk finder nye kunder, der minder om dine nuværende kunder. I Google Ads opdateres lister over tilsvarende målgrupper i realtid ved hjælp af maskinlæring med henblik på at sammenligne nye brugere med brugerne på dine remarketinglister. Brug af målretning mod tilsvarende målgrupper giver dig mulighed for at vise annoncer for personer, der har bestemte karakteristika til fælles med personer på dine allerede oprettede remarketinglister. For at undgå overlapning ekskluderes den oprindelige remarketingliste automatisk fra din liste med tilsvarende målgrupper. Få flere oplysninger om tilsvarende målgrupper

Om dynamisk generering af kundeemner

Dynamisk generering af kundeemner er en metode til at øge effekten af din feedbaserede dynamiske remarketing, så du kan nå ud til nye brugere med dine meget effektive produkter. I modsætning til dynamisk remarketing, som fokuserer på at få mest mulig værdi ud af dine eksisterende kunder, bruges dynamisk generering af kundeemner til at skaffe nye brugere. Det betyder, at dynamisk generering af kundeemner er den foretrukne metode, hvis du er en ny annoncør, eller hvis du målretter mod en målgruppe, som er anderledes end dine førstepartsdata (inklusive dine remarketinglister).

Sådan fungerer det

Dynamisk generering af kundeemner bruger maskinlæring til at forudsige, hvilke feedelementer potentielle købere søger efter. Ved hjælp af tidligere feedeffektivitet og brugeradfærd forudsiger dynamisk generering af kundeemner, hvilke nye brugere som med størst sandsynlighed vil være effektive for elementerne i dit feed. Når systemet finder statistisk signifikante relationer mellem feedelementer og brugerhensigt, kombinerer det denne mulige hensigt med demografiske oplysninger som alder og køn for at matche brugerens hensigt med et relevant produkt i dit feed. Produkterne i dit feed bedømmes og udvælges på baggrund af effektivitet, relevans og andre faktorer for at afgøre, hvilke produkter der med størst sandsynlighed vil føre til konverteringer.

Intelligente displaykampagner anbefales til kampagner til dynamisk generering af kundeemner, da de enkelt og nemt kan kombinere dynamiske remarketingbrugere med potentielle brugere, hvilket gør det muligt at konfigurere en komplet tragt på effektiv vis.

Eksempel

Forestil dig, at du er hoteludbyder, og en kunde gerne vil holde ferie i Paris. Denne kunde undersøger mange emner om Paris, f.eks. kulturelle seværdigheder, restauranter, hoteller og flyafgange. Du har aktiveret dynamisk generering af kundeemner, og hver eneste nye relevante oplysning fra denne brugers "kunderejse", som indikerer, at brugeren har til hensigt at rejse til Paris, er derfor med til at fortælle Googles systemer, at hvis denne potentielle kunde får vist dine hoteller i Paris, er der større sandsynlighed for, at annoncen er relevant og nyttig for vedkommende, og at den udmønter sig i en konvertering.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?