Notifikation

I Hjælp kan du finde indhold om både Merchant Center Next og den klassiske version af Merchant Center. Se efter logoet øverst i hver artikel for at sikre, at artiklen omhandler den version af Merchant Center, du bruger. 

Test dit direkte uploadede feed

Et tilpasset ikon for artiklens overskrift i det klassiske Merchant Center

Du kan se et eksempel på dine produktdata i Merchant Center uden at tilsidesætte dine nuværende feeds og afbryde dine Shopping-annoncer eller gratis produktfortegnelser. Du kan teste dit direkte uploadede feed, når:
  • Du opretter feedet.
  • Dit feed allerede er registreret (f.eks. hvis du uploader en fil for første gang i et feed, der allerede er oprettet, eller hvis du uploader en ny version af en tidligere fil).

Denne artikel forklarer, hvordan du tester dit feed, før du bekræfter ændringerne.

Vejledning

Test din direkte upload, når du opretter og registrerer et feed

Bemærk! De følgende trin gælder for primære produktfeeds. Du kan dog bruge de samme trin ("Upload som test"), når du manuelt uploader andre feedtyper, f.eks. kampagner, lager for lokale produkter, regionalt lager, POS-lager og POS-salg.
  1. Log ind på din Merchant Center-konto.
  2. Klik på Produkter i navigationsmenuen, og klik derefter på Feeds.
  3. Klik på plusknappen for at tilføje et nyt feed.
  4. Udfør trin 1 ("Basisoplysninger") og 2 ("Navn og inputmetode"). Få flere oplysninger om, hvordan du opretter et nyt primært feed
  5. I trin 3 ("Konfiguration") skal du klikke på Upload en fil nu (valgfrit).
  6. Markér afkrydsningsfeltet "Upload som test".
  7. Klik på Fortsæt.
  8. Gennemgå eventuelle fejl og advarsler, der vises på fanen "Behandling". Når dit feed er aktivt, kan du gå til siden "Diagnostik" og få en komplet rapport over problemer.

Test en ny feedfil på et nyligt registreret feed

Bemærk! De følgende trin gælder for primære produktfeeds. Du kan dog bruge de samme trin ("Upload som test"), når du manuelt uploader andre feedtyper, f.eks. kampagner, lager for lokale produkter, regionalt lager, POS-lager og POS-salg.
  1. Vælg det primære feed, du vil teste en opdateret version af.
  2. Vælg Upload fil på fanen "Behandling".
  3. Vælg den fil, du vil uploade.
  4. Markér afkrydsningsfeltet "Upload som test".
  5. Gennemgå eventuelle fejl og advarsler, der vises på fanen "Behandling". Når dit feed er aktivt, kan du gå til siden "Diagnostik" og få en komplet rapport over problemer.

Husk! Testfeeds kan ikke oprettes som separate feeds.

Gennemgå resultaterne

Testresultaterne vises, når en test er fuldført. Du kan se dine testresultater ved at klikke på Vis test. For de fleste feedtyper har du mulighed for at se en grundlæggende oversigt over behandlingen af feedet. For primære feeds kan du se en udvidet oversigt, bl.a. en vareoversigt, en oversigt over attributændringer, en statusoversigt og en problemoversigt.

Vareoversigt

Denne sektion viser, hvordan dit testfeed vil påvirke antallet af produkter i dit feed.

I denne sektion kan du se:

  • Antallet af nye produkter, der bliver oprettet, hvis du uploader dit feed.
  • Antallet af produkter, der bliver fjernet fra dit livefeed, hvis du uploader dit feed.
  • Antallet af produkter, der bliver flyttet til dit livefeed fra et andet primært feed på din konto, hvis du uploader dit feed.

Vareoversigten vises ikke for dine supplerende feeds, da disse ikke opretter, fjerner eller flytter produkter i dit feed.

Oversigt over ændrede attributværdier

I denne sektion kan du se:

  • De attributter, der ville blive påvirket, hvis du uploader dit testfeed.
  • For hver enkelt attribut: Antallet af produkter, hvor der vil ske en ændring af den pågældende attribut.
  • For hver enkelt attribut: Op til fem eksempler på, hvordan attributten ændres, hvis du uploader dit testfeed.

Statusoversigt

Denne sektion viser, hvordan varerne i dit testfeed vil påvirke dine produkters status.

Tabellen indeholder det samlede antal produkter, der er "Godkendt", "Afvist" og "Udelukket" for din destination (typisk Shopping-annoncer) på baggrund af dit aktuelle livefeed. Den viser også, hvordan disse tal bliver påvirket, hvis du uploader din testfil. Hvis du indsender produktdata for flere destinationer som f.eks. Shopping-annoncer og annoncer for lokalt butikslager, kan du vælge, hvilken destination du vil se produktdata for.

Status Betydning
Godkendt Denne status omfatter produkter, der vises på siden Diagnostik som "Aktive", "Afventende" eller "Udløber".
Afvist

Hvis et produkt er "Afvist", betyder det, at det ikke kan vises på din valgte destination.

Dette omfatter samtlige årsager til afvisning, som du kan se på siden Diagnostik på din Merchant Center-konto.

Udelukket Dette er produkter, som du vælger at udelukke fra din destination. Du kan administrere, om dine varer udelukkes eller ej, ved at bruge attributterne 'udelukkede destinationer' [excluded_destination] og 'inkluderede destinationer' [included_destination] samt dine feedindstillinger. "Udelukket" er ikke det samme som "Afvist". Udelukkede produkter kan godkendes, men de vises ikke på din destination.
Under tabellen i statusoversigten kan du også se følgende:
  • Grupper af produkter, hvis status vil blive ændret, hvis du uploader dit testfeed.
    • Ændringer i status for produkterne i hver gruppe, f.eks. fra godkendt til afvist.
    • Antallet af produkter i hver gruppe, hvis status vil ændre sig.
    • Op til fem eksempler på, hvilke produkter der bliver ændret i hver gruppe og hvordan, hvis du uploader dit testfeed.
Bemærk! Du skal gennemgå alle meddelelser om statusændringer, før du uploader dit testfeed, så du undgår at sætte en del af dit lager offline uden at ville det.

Problemoversigt

I denne sektion kan du se, hvilke eksisterende produktproblemer der vil blive løst, hvilke nye produktproblemer der vil opstå, og hvilke eksisterende produktproblemer der vil forblive uændrede, hvis du uploader dit testfeed. For hvert problem vil du også kunne se:
  • Antallet af produkter, der er berørt af problemet.
  • Op til fem eksempler på produkter, der er berørt af problemet, samt de eksisterende og nye værdier for attributten, der er relateret til problemet, hvis det er relevant.

I nogle tilfælde kan du opleve, at det samme problem vises i forskellige sektioner af problemoversigten. Dette kan ske, hvis du løser et problem for én gruppe af produkter i dit feed, men ikke løser det samme problem for en anden gruppe af produkter.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
16472041262796356234
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
71525
false
false