Onboarding-vejledning vedrørende Shopping-annoncer

I denne onboarding-vejledning gennemgår vi den fremgangsmåde, du skal følge for at komme godt i gang med at annoncere for dine produkter på Google. Du får oplysninger om alt lige fra upload af produktdata i Google Merchant Center til oprettelse og overvågning af Shopping-annoncer i Google Ads.

På denne side kan du læse om følgende:


Før du begynder

For at kunne oprette og konfigurere Shopping-annoncer skal du gøre følgende:

Når du bruger Google Merchant Center og Google Ads sammen, kan du promovere dine produkter ved at give potentielle kunder udførlige oplysninger om, hvad du sælger, før de klikker på din annonce, nå ud til en bredere målgruppe og spore dine produkters effektivitet over tid ved hjælp af detailhandelsorienterede rapporteringsværktøjer.

Denne infografik viser fremgangsmåden til oprettelse og konfiguration af Shopping-annoncer.

Bemærk!


Onboarding i Google Merchant Center

  1. Tilmeld dig Google Merchant Center, hvor du tilføjer oplysninger om din virksomhed og dine produkter.
  2. Få din netbutik verificeret. Få oplysninger om, hvordan du løser verificeringsrelaterede problemer, hvis der opstår problemer i forbindelse med verificeringsprocessen.
  3. Upload dine produktdata – enten automatisk via din netbutik eller ved manuelt at uploade en fil med alle dine produktoplysninger, f.eks. pris, titel og billede. Se produktspecifikationerne for at få flere oplysninger. Se fejlfinding vedrørende din datakilde, hvis der opstår problemer.
  4. Dine produkter bliver gennemgået for at sikre, at de overholder Googles politikker og bestemmelser. Hvis der registreres problemer, kan du se dem på fanen Handling er påkrævet.
  5. Valgfrit: Du kan forbedre dine produktdata ved at angive yderligere oplysninger, f.eks. oplysninger om kampagnetilbud, forsendelse og forventet leveringsdato. Få flere oplysninger om annoteringer og badges i Shopping-annoncer og organisk visning af produkter overalt på Google.

Onboarding i Google Ads

  1. Opret en Google Ads-konto.
  2. Angiv faktureringsoplysninger, når du har oprettet en Google Ads-konto. Se fakturerings- og betalingsrelaterede problemer, hvis der opstår problemer.
  3. Knyt derefter din Google Ads-konto til din Google Merchant Center-konto. Derved sikrer du dig, at der sendes produktoplysninger til dine kampagner med henblik på generering af Shopping-annoncer.
  4. Konfigurer konverteringssporing på dit website. Hvis konverteringssporing ikke er aktiveret, indføres der muligvis en begrænsning med hensyn til dit kampagnerelaterede forbrug i Google Ads. Læs denne artikel for at få hjælp i tilfælde af problemer.
Tip! Hvis du er erfaren annoncør, kan du eventuelt oprette og konfigurere konverteringer med data om kurv som supplement til konverteringssporingen på dit website. Det giver dig mulighed for at angive oplysninger om solgte produkter for hver transaktion, så du kan få større indsigt i dine annoncers effektivitet og opnå yderligere optimering.
  1. Valgfrit (men det anbefales kraftigt): Konfigurer dine datasegmenter ved at tilføje oplysninger om de besøgende på dit website og i din app med henblik på at få kunderne til at udvise fornyet engagement. Du kan også bruge dynamisk remarketing for at vise annoncer for personer, som tidligere har besøgt dit website, og tilpasse annoncerne i henhold til, hvilken sektion på websitet de pågældende personer har besøgt oftest.
  2. Sørg for, at du opfylder kravene med hensyn til Shopping-annoncer, inden du opretter din første kampagne. Se Politikrelaterede problemer i tilfælde af problemer.
  3. Opret en kampagne. Shopping-annoncer kan både blive vist i kampagner af typen "Maksimal effektivitet" og i Shopping-kampagner. Kampagner af typen "Maksimal effektivitet" giver dig de bedste muligheder for at opnå størst muligt onlinesalg, da du kan få dine produkter vist for en bredere målgruppe i al Google Ads-beholdning via én og samme kampagne. Få flere oplysninger om forskellene på kampagner af typen "Maksimal effektivitet" og Standard Shopping-kampagner og om, hvordan du opretter en kampagne af typen "Maksimal effektivitet", og hvordan du opretter en Standard Shopping-kampagne.
Bemærk! Gennemgangen af nyoprettede kampagner tager 1-2 dage, da vi er nødt til at sikre os, at de overholder alle politikrelaterede krav.

Overvågning af annonceeffektivitet

Bemærk! Indlæringsperioden for budstrategien for din kampagne kan vare op til to uger, og i denne periode kan der være udsving i kampagneeffektiviteten. Få flere oplysninger om varigheden af indlæringsperioden for kampagner og faktorer, der har indflydelse på varigheden.
  1. Hvis annoncerne i din kampagne ikke bliver vist eller ikke genererer ret meget trafik, kan du gennemgå de typiske årsager til dette og få oplysninger om fejlfinding ved at læse Google Ads-kampagnen af typen "Maksimal effektivitet" bliver ikke kørt eller genererer ikke ret meget trafik og Google Ads-kampagnen af typen Standard Shopping-kampagne bliver ikke kørt eller genererer ikke ret meget trafik.
  2. Hvis der slet ikke bliver vist annoncer via de kampagner på din Google Ads-konto, hvor der bruges et Merchant Center-feed, bør du tjekke for problemer på Google Merchant Center-konto.
  3. Hvis der er udsving i din kampagnes effektivitet, kan du gennemgå de mulige årsager til dette. Få flere oplysninger om udsving i effektiviteten for kampagner af typen "Maksimal effektivitet" og udsving i Standard Shopping-kampagners effektivitet.
  4. Du kan øge annonceeffektiviteten ved at anvende de optimale løsninger, der er angivet under Optimer din kampagne af typen "Maksimal effektivitet" og Overvåg og optimer dine Standard Shopping-kampagner.
  5. Måling af en kampagnes effektivitet er en meget vigtig faktor, når du skal sikre dig, at din marketingindsats fungerer efter hensigten, og at du opnår et tilfredsstillende investeringsafkast. Der er mange forskellige metoder, du kan bruge til at måle resultaterne af dine kampagner. Hvis du har konfigureret konverteringer med data om kurv, kan du gennemgå rapporter for at finde ud af, hvor stor omsætning og fortjeneste dine kampagner genererer. Her kan du se de metrics, du kan gennemgå for at tjekke, om de opnår gode resultater, hvis du kun har konfigureret konverteringssporing.

Ofte stillede spørgsmål

Google Ads-konfiguration

Kan jeg køre Standard Shopping-kampagner og kampagner af typen "Maksimal effektivitet" for de samme produkter samtidigt?

Det er muligt at køre en Standard Shopping-kampagne og en kampagne af typen "Maksimal effektivitet" for de samme produkter samtidigt, men hvis der er overlappende målretningsindstillinger (hvis kampagnerne f.eks. er målrettet mod de samme lokationer, sprog og tidspunkter på døgnet), bliver kampagnen af typen "Maksimal effektivitet" altid prioriteret højere end Standard Shopping-kampagnen. Det betyder, at det kun er annoncerne i kampagnen af typen "Maksimal effektivitet", der bliver vist, indtil det daglige budget for kampagnen er opbrugt. Men hvis der er angivet et for højt budmål for din kampagne af typen "Maksimal effektivitet", opnås der muligvis ikke konverteringer, og i så fald er det i stedet annoncerne i din Standard Shopping-kampagne, der bliver vist. Hvis du vil foretage en sammenligning af effektiviteten for en Standard Shopping-kampagne og en kampagne af typen "Maksimal effektivitet" for de samme produkter, anbefaler vi, at du bruger vores værktøj til oprettelse af A/B-eksperimenter. Få oplysninger om, hvordan du opretter og konfigurerer eksperimenter med kampagner af typen "Maksimal effektivitet" via siden Eksperimenter.

Hvordan tilføjer jeg negative søgeord i mine kampagner?

Negative søgeord giver dig mulighed for at fravælge visning af dine annoncer sammen med indhold, der muligvis ikke er relevant i forhold til dit brand eller dine annonceringsmål. Bemærk! Negative søgeord er ikke tilgængelige på kampagneniveau til kampagner af typen "Maksimal effektivitet", men du kan oprette negative søgeord på kontoniveau til kampagner af typen "Maksimal effektivitet". Læs denne artikel for at få oplysninger om, hvordan du opretter negative søgeord på kampagneniveau til Standard Shopping-kampagner.

Hvordan opretter jeg annoncer, der er målrettet mod bestemte regioner eller lande?

Her kan du se fremgangsmåden til målretning af annoncer mod bestemte geografiske lokationer.

Hvor lang tid går der, før jeg kan komme i gang, når jeg har knyttet en Merchant Center-konto til en Google Ads-konto?

Der er ingen ventetid efter tilknytning af en Google Ads-konto og en Merchant Center-konto. Du kan med andre ord begynde at bruge din Google Ads-konto med det samme, når du har tilknyttet de to konti. Der kan dog gå et stykke tid, før dine produkter bliver vist på Google Ads-kontoen, da vi først skal crawle din Merchant Center-konto og indeksere dine produkter. Denne crawling- og indekseringsproces kan vare lige fra et par timer til flere dage.

Optimering

Hvorfor har ændringer med hensyn til budget, målretning eller budstrategi betydning for min kampagnes effektivitet?

Der kan være mange årsager til udsving i kampagneeffektiviteten, men du kan spore eventuelle udsving i effektiviteten for kampagner af typen "Maksimal effektivitet" og Standard Shopping-kampagner og få større indsigt i ændringerne. Bemærk! Hyppige ændringer på din Google Ads-konto kan gøre det vanskeligt at spore dine kampagners effektivitet. Hvis du har behov for at foretage ændringer på din konto, anbefaler vi, at du gør det gradvist og i små trin. Derved får vi tid til at justere dine bud og indsamle data, og det gør det også nemmere at finde og løse eventuelle problemer i Google Ads. Få flere oplysninger om varigheden af indlæringsperioden for kampagner og faktorer, der har indflydelse på varigheden.

Fejlfinding

Hvorfor bliver mine produkter ikke vist på Google?

Der kan være flere årsager til, at dine produkter ikke bliver vist på Google. Start med at tjekke din kampagne ved at læse Sådan løser du det problem, at en Google Ads-kampagne af typen "Maksimal effektivitet" ikke bliver kørt eller ikke genererer ret meget trafik, eller Sådan løser du det problem, at en Google Ads-kampagne af typen Standard Shopping-kampagne ikke bliver kørt eller ikke genererer ret meget trafik. Gå til siden Produktdiagnostik i Google Ads for at finde årsagen til, at dine produkter ikke bliver vist. Læs mere om produktdiagnostik.

Relaterede links

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
11170312616001194359
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false