Konfigurer dit Google-tag

Google-tagget driver de Google-produkter, du bruger med dataene til at måle effektiviteten af dit website og dine annoncer. Google-tagget sender data til tilknyttede destinationer, f.eks. Google Ads og Google Analytics 4.

Websiteteknologier såsom cookies udvikler sig konstant på grund af ændringer vedrørende privatliv, browsere og lovgivning, og derfor er det vigtigt at have tagging af høj kvalitet på hele websitet for at sikre, at du får den mest nøjagtige måling.

I denne artikel kan du læse om følgende:

En konceptillustration, der viser, hvordan Google-tagget konfigureres.

Bemærk! Alle globale websitetags er blevet konverteret til Google-tags. Hvis du har et globalt websitetag på dit website, behøver du ikke at opdatere dit website for at bruge Google-tagget.

Videovejledning i brugen af Google-tagget

I denne video kan du se, hvordan du konfigurerer dit Google-tag som Google Ads-bruger. Du kan også konfigurere Google-tagget via Google Analytics 4 og Google Tag Manager.

Aktivér YouTube-undertekster for at få vist undertekster på dit modersmål. Vælg ikonet for indstillinger Billede af ikonet for YouTube-indstillinger nederst i videoafspilleren, vælg "Undertekster", og vælg derefter sprog.


Hvad er et tag-id, og hvor finder jeg det?

Hvad er et Google-tag-id?

Tag-id: Et tag-id er et id, som du placerer på din side for at indlæse et bestemt tag. Et tag kan have flere tag-id'er. Der vises et "primært" id.

Bemærk! Hvis du kombinerer eller opdeler dine tags, kan det primære id, der vises i taggingvejledningen, blive ændret. Du behøver ikke at tagge din side igen, hvis dette sker. Så længe du har et af tag-id'erne på siden, indlæses det samme tag. Tag-id'erne ændres ikke, hvis du fjerner en destination.

Bemærk! Hvis din CMS-integration (også kendt som et "websiteværktøj") ikke accepterer et GT--tag-id, kan du bruge et alias såsom AW-XXXXX eller G-XXXXX, der understøttes af CMS-integrationen.

Hvor er mit Google-tag-id?

Du kan finde dine Google-tagindstillinger i Google Ads, Google Analytics og Google Tag Manager. Log ind på et produkt, og følg vejledningen for at se dit tag-id:

Vejledning til Google Ads

Vejledning vedrørende Google Analytics

  1. Klik på DatastrømmeAdministrator under Dataindsamling og ændring.
  2.  Klik på en strøm for at se flere oplysninger.
  3. Resultat: Skærmen bør vise indstillingerne for Google Analytics og Google-tagget.Screenshot af Google Analytics 4-datastrømmens indstillinger. Du finder Google-tagindstillingerne i indstillingerne for datastrøm

Vejledning til Google Tag Manager

Bemærk! For at kunne få vist Google-tag-id'er i Google Tag Manager skal du administrere et Google Ads-, Analytics- eller Google-tag i en container.

  1. Åbn Google Tag Manager.
  2. Klik på fanen Google-tags for at se de Google-tags, du allerede har konfigureret.
    Oversigt over Google-tags i Google Tag Manager
  3. Klik på tagnavnet for at redigere indstillingerne for Google-tagget.

Hvad er en destination og et destinations-id?

Hvad er en destination?

En destination er en Google-produktkonto, som bruges til måling, og som deler konfiguration med og modtager data fra et Google-tag. Du kan føje destinationer til dit Google-tag for at genbruge dets konfiguration og dækning på dit website.

Indtil videre er det kun Google Ads-konti og webdatastrømme i Google Analytics 4-ejendomme, der kan være destinationer.

Hvad er et destinations-id?

Et destinations-id er et id, der repræsenterer destinationen, dvs. det tilknyttede Google-produkt, f.eks. Google Ads eller Google Analytics. Google-tagget bruger destinations-id'er til at indlæse destinationsspecifikke indstillinger og videresende hændelser.

Når det gælder Google Ads, svarer destinations-id'et til konverteringssporings-id'et, f.eks. AW-98765.

For Google Analytics er destinations-id'et det samme som målings-id'et for din webdatastrøm, f.eks. G-12345.

 

Installer Google-tagget på dit website

Hvis du vil begynde at måle effektiviteten af websites og annoncer, skal du tilføje Google-tagget på alle sider på dit website.

Vælg et produkt, du bruger, for at konfigurere Google-tagget på det.

Tip! Hvis du bruger både Google Ads og Google Analytics, skal du kun konfigurere Google-tagget på én platform. Du kan tilføje det andet produkt senere som destination i dine Google-tagindstillinger.


Hvis du har mere komplekse målingsbehov og også vil administrere tredjepartstags, skal du bruge Google Tag Manager til at konfigurere dit Google-tag.

Konfigurer dit Google-tag ved hjælp af vejledningen i Google Ads

Inden du konfigurerer dit Google-tag, skal du sørge for, at du har konfigureret konverteringssporing for dit website. På siden "Konfigurer et Google-tag" skal du vælge den mulighed, der bedst beskriver din situation, og følge vejledningen til installation af tagget:
  1. Brug det Google-tag, der findes på dit website (anbefales)
  2. Brug et Google-tag, du allerede har
  3. Installer et Google-tag

Brug det Google-tag, der findes på dit website (anbefales)

Brug det tag, der er registreret på dit website, til at gennemføre konfigurationen uden at foretage ændringer i dit websites kode. Brugere på din konto tilføjes som brugere af tagget. Få flere oplysninger om administration af dit Google-tag.

  1. Klik på Oplysninger for at se tagoplysningerne.
  2. Klik på Udfør.

Bemærk! Vi anbefaler, at der maksimalt tilføjes én forekomst af Google-tagget hver side på dit website.

Brug et Google-tag, du allerede har

Denne mulighed viser, om tagget er registreret på det website, du har angivet. Vælg et tag med etiketten "På website" for at fuldføre konfigurationen uden at foretage ændringer i dit websites kode.

Bemærk! Hvis der er begrænset trafik til dit website, har tagget muligvis etiketten "Ikke registreret". Hvis du vælger et tag med etiketten "Ikke registreret", er du muligvis nødt til at installere det. Brugere på din konto tilføjes som brugere af tagget. Få flere oplysninger om administration af dit Google-tag

Hvis du har administratoradgang til de angivne tags, vises de. Hvis du ikke kan finde det tag, du leder efter, har du muligvis ikke de brugertilladelser, der er nødvendige for at kunne foretage ændringer af Google-tagget.

  1. Klik på Vælg et tag for at se følgende:
    1. En liste over tags, som du har administratoradgang til
    2. Tag-id'er
    3. Det sted, tagget blev registreret
      • Hvis tagget er registreret på det website, du har angivet, kan du vælge et tag med etiketten "På website" for at gennemføre konfigurationen uden at foretage ændringer af dit websites kode. Hvis du vælger et tag med etiketten "Ikke registreret", skal du muligvis installere det.
  2. Vælg det Google-tag, du vil bruge, og klik derefter på Bekræft.

Installer et Google-tag

Du kan installere Google-tagget på 2 måder:

Ved hjælp af et websiteværktøj

Du kan bruge et websiteværktøj eller et indholdsstyringssystem (CMS, content management system), f.eks. Wix eller Duda, til at installere dit Google-tag. Vælg dit websiteværktøj, og følg vejledningen for at fuldføre konfigurationen af dit Google-tag uden at foretage ændringer i koden. Hvis du forsøger at implementere et tag via en CMS- eller websiteværktøjintegration, men CMS-integrationen ikke accepterer et GT-tag-id, kan du bruge (AW-XXXXX eller G-XXXXX), der understøttes af CMS-integrationen.

Du kan fuldføre konfigurationen af Google-tagget uden at foretage ændringer i din kode, hvis du administrerer dit website via en af følgende platforme:

Få flere oplysninger om, hvordan du installerer dit Google-tag med et websiteværktøj.

Gør følgende, når installationen er fuldført:

  1. Klik på Udfør for at få Google til at scanne dit website.
  2. Klik på Udfør for at afslutte konfigurationen af dit Google-tag.

Installer manuelt

Vælg denne mulighed, hvis det er første gang, du opretter tagget for en konverteringshandling på din konto, og du ikke har installeret Google-tagget.

  1. For at installere tagget skal du kopiere og indsætte det i koden på alle sider på dit website umiddelbart efter elementet <head>. Du må ikke tilføje mere end ét Google-tag på hver side. En animation, der viser, hvordan man installerer Google-websitetagget til konverteringssporing i Google Ads. Her er et eksempel på et Google-tag, hvor "TAG_ID" står for det tag-id, der er unikt for din Google Ads-konto:

    <script async
    src="https://www.googletagmanager.com/gtag/js?id=TAG_ID"></script>
    <script>
    window.dataLayer = window.dataLayer || [];
    function gtag(){dataLayer.push(arguments);}
    gtag('js', new Date());
    gtag('config', 'TAG_ID');
    </script>
  2. (Valgfrit) Rediger Google-tagget ud fra dine præferencer:
    1. Hvis du ikke vil have, at Google-tagget føjer websitebesøgende til dine remarketinglister, første gang siden indlæses, skal du tilføje den fremhævede del nedenfor i "config"-kommandoen i Google-tagget:
      gtag('config',' TAG_ID',{'send_page_view': false});
    2. Hvis du ikke vil have, at Google-tagget skal gemme førstepartscookies på dit websites domæne, skal du tilføje den fremhævede del nedenfor i "config"-kommandoen i Google-tagget:
      gtag('config',' TAG_ID',{'conversion_linker': false});
      • Bemærk! Vi fraråder dog, at du gør dette, da det vil medføre en mindre præcis konverteringsmåling. Hvis du vil deaktivere indsamlingen af remarketingdata, skal du føje den fremhævede gtag('set')-kommando til Google-tagget over gtag('js')-kommandoen. Derved deaktiveres indsamling af remarketingdata for alle konfigurerede Google Ads-konti.
        <script async
        src="https://www.googletagmanager.com/gtag/js?id=TAG_ID"></script>
        <script>
        window.dataLayer = window.dataLayer || [];
        function gtag(){dataLayer.push(arguments);}
        gtag('set', 'allow_ad_personalization_signals', false);
        gtag('js', new Date());
        gtag('config', 'TAG_ID');
        </script>
  3. Kopiér Google-tagget, og tilføj det derefter på dit website.
  4. Åbn HTML-koden for den side, som dine kunder ser på dit website, når de har fuldført en konvertering – f.eks. siden "Tak for din ordre". Denne side kaldes konverteringssiden.
  5. Indsæt det globale websitetag mellem head-taggene (<head></head>) på siden, og indsæt derefter eventuelle hændelseskodestykker, der gælder for siden.
  6. Gem ændringerne af din webside.
  7. Klik på Udfør.
  8. Klik på Installer hændelsestag.
  9. Ud for "Hændelseskodestykke" skal du vælge, om du vil spore konverteringer for en sideindlæsning eller et klik.
    • Sideindlæsning: Tæl konverteringer, når kunder besøger konverteringssiden, f.eks. en bekræftelsesside for et køb eller en tilmelding. Dette er standardindstillingen og den hyppigst valgte mulighed. Få flere oplysninger om Googles sikkerhedsstandarder.
    • Klik: Tæl som konverteringer, når kunder klikker på en knap eller et link (f.eks. knappen "Køb nu"). En animeret gif, der viser, hvordan man redigerer præferencer mht. hændelseskodestykker.
  10. Kopiér hændelseskodestykket, og følg derefter vejledningen i at tilføje det på dit website, eller klik på Download kodestykke for at tilføje det senere.
    • Hvis du sporer konverteringer ved sideindlæsning, skal du føje hændelseskodestykket til den side, du sporer.
    • Hvis du sporer konverteringer ved klik, skal du føje hændelseskodestykket til siden med den knap eller det link, du gerne vil spore klik for.
  11. Klik på Næste.
  12. Klik på Udfør. En animeret gif, der viser muligheden for at kopiere eller downloade et hændelseskodestykke på Google Ads-brugerfladen.
  13. Klik på Udfør. Hvis du sporer klik på dit website som konverteringer, skal du følge vejledningen under Spor klik på dit website som konverteringer for at føje et ekstra kodestykke til den knap eller det link, du gerne vil spore. Dette trin er nødvendigt, for at konverteringssporingen fungerer.
Bemærk! Den optimale løsning er at undlade at tilføje mere end én forekomst af Google-tagget på alle sider på dit website.

Når du har konfigureret dit tag, skal du verificere, at dit Google-tag fungerer.

Konfigurer dit Google-tag ved hjælp af vejledningen i Google Analytics

Dit Google-tag fra Google Analytics skal konfigureres på forskellige måder, alt efter om du konfigurerer Analytics for første gang på dit website, eller om du føjer en Google Analytics 4-ejendom til et website, der allerede har Universal Analytics.

Sådan gør du, hvis du konfigurerer Google Analytics for første gang:

  1. Log ind på din Google Analytics-konto.
  2. Klik på Administrator.
  3. Øverst i kolonnen "Ejendom" skal du bruge rullemenuen til at vælge den ejendom, der indeholder den datastrøm, du vil konfigurere dit Google-tag til.
  4. Klik på Datastrømme i kolonnen "Ejendom".
  5. Klik på den datastrøm, du vil redigere.
  6. Klik på Konfigurer tagindstillinger under "Google-tag".
  1. Klik på Installationsvejledning i sektionen "Dit Google-tag".
  2. På siden "Installationsvejledning" skal du enten vælge "Installer med et websiteværktøj" eller "Installer manuelt":
    • Brug "Installer med et websiteværktøj", hvis du administrerer dit website ved hjælp af et websiteværktøj (eller en "CMS-platform", f.eks. Wix eller Wordpress). Vælg dit websiteværktøj, og følg vejledningen for at fuldføre konfigurationen af dit Google-tag uden at foretage ændringer i koden.
    • Hvis du vælger at installere manuelt, skal du gå til sektionen "Installer manuelt". På skærmen kan du se JavaScript-kodestykket til din kontos Google-tag. For at oprette en forbindelse mellem dit website og Google Analytics skal du kopiere og indsætte hele Google-tagkodestykket i koden på alle sider på dit website direkte efter <head>-elementet. Dit Google-tag er hele den sektion med kode, der vises, og som starter med:

      <!-- Global tag (gtag.js) -->

      og slutter med

      </script>
Bemærk! Den optimale løsning er at undlade at tilføje mere end én forekomst af Google-tagget på alle sider på dit website.

Der kan gå op til 30 minutter, før dataindsamlingen starter. Derefter kan du bruge rapporten Realtid til at verificere, at du modtager data.

Når du har konfigureret dit tag, skal du verificere, at Google-tagget fungerer.

Sådan gør du, hvis du føjer en Google Analytics 4-ejendom til et website, der allerede har Universal Analytics:

Hvis du vil føje en Google Analytics 4-ejendom til et website, der allerede har Universal Analytics, kan du bruge konfigurationsassistenten til GA4. Du skal have rollen Redaktør på Analytics-kontoen. Følg vejledningen nedenfor for at oprette din GA4-ejendom. Du kan bruge denne vejledning, uanset om dine websider har et Google Analytics-tag (gtag.js eller analytics.js), et Google Ads-tag (gtag.js) eller en Google Tag Manager-container.

  1. Klik på Indstillinger Administrator (nederst til venstre) i Google Analytics.
  2. Sørg for, at den ønskede konto er valgt i kolonnen Konto. Hvis du kun har én Google Analytics-konto, er den allerede valgt.
  3. I kolonnen Ejendom skal du vælge den Universal Analytics-ejendom, der i øjeblikket indsamler data for dit website.
  4. Klik på GA4 Konfigurationsassistent i kolonnen Ejendom. Det er den første mulighed i kolonnen Ejendom.
  5. Klik på Kom godt i gang under Jeg vil gerne oprette en ny Google Analytics 4-ejendom.
  6. I pop op-vinduet Opret en ny Google Analytics 4-ejendom har du følgende muligheder, afhængigt af hvordan dit website er tagget i øjeblikket:
  7. På siden Konfigurer et Google-tag skal du vælge den mulighed, der bedst beskriver din situation, og følge vejledningen for at afslutte oprettelsen af din nye GA4-ejendom:

    Brug det Google-tag, der findes på dit website (anbefales)

    Vælg denne mulighed for at bruge det Google-tag, der er registreret på dit website, til at fuldføre konfigurationen uden at ændre koden på dit website.

    Klik på Detaljer for at se dine tagoplysninger.

    Klik på Bekræft for at afslutte oprettelsen af din nye GA4-ejendom.

    Brugere af din ejendom tilføjes som brugere af Google-tagget. Få flere oplysninger om administration af dit Google-tag.

    Brug et Google-tag, du allerede har

    Vælg denne mulighed for at genbruge et Google-tag, som du allerede har administratoradgang til.

    Klik på Vælg et tag. Du vil få vist:

    • En liste over tags, som du har administratoradgang til Hvis du ikke kan se det relevante Google-tag, har du muligvis ikke de påkrævede brugertilladelser til at foretage ændringer af det pågældende tag.
    • Tag-id'er
    • Hvorvidt tagget er blevet registreret på dit website. Vælg et tag med etiketten "På website" for at fuldføre konfigurationen uden at foretage ændringer i dit websites kode. Hvis du vælger et tag med etiketten "Ikke registreret", er du muligvis nødt til at installere det. Bemærk! Hvis der er begrænset trafik til dit website, har tagget muligvis etiketten "Ikke registreret".
    • De destinationer, der er knyttet til tagget

    Vælg det Google-tag, du vil bruge, og klik derefter på Bekræft for at afslutte oprettelsen af din nye GA4-ejendom.

    Brugere af din ejendom tilføjes som brugere af tagget. Få flere oplysninger om administration af dit Google-tag

    Installer et Google-tag

    Vælg denne mulighed, hvis du ikke har Google-tagget installeret på dit website.

    1. Klik på Næste for at installere et nyt Google-tag på dit website.
    2. På siden Installationsvejledning har du 2 muligheder:
      • Installer med et websiteværktøj: Hvis du administrerer dit website ved hjælp af bestemte websiteværktøjer (eller "CMS-platforme", f.eks. Wix eller Duda), kan du fuldføre konfigurationen af dit Google-tag, uden at du behøver at ændre din kode.
      • Installer manuelt: Vælg denne mulighed, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
        • Dit websiteværktøj/din CMS-platform understøtter endnu ikke Google-tagget (gtag.js)
        • Du eller din webudvikler tagger dit website manuelt
        • Dit website er tagget med analytics.js
        • Du bruger Google Tag Manager

    Valgmulighed 1: Foretag installation vha. et websiteværktøj eller en CMS-platform

    Hvis du administrerer dit website ved hjælp af en af nedenstående platforme, skal du vælge din platform og følge vejledningen for at afslutte konfigurationen af dit Google-tag uden at ændre din kode.

    Når du er færdig med at installere dit Google-tag, skal du klikke på Udfør for at afslutte oprettelsen af din nye GA4-ejendom.

    Hvis din platform endnu ikke understøtter Google-tagget, kan du bruge muligheden for manuel installation (nedenfor).

    Vi opdaterer løbende vores CMS-vejledning for at gøre det så nemt som muligt for dig at konfigurere dit Google-tag. Hvis du ikke kan se din platform på siden Installationsvejledning, kan du muligvis stadig indsætte dit Google-tag-id i dit websiteværktøj eller din CMS-platform. Før du installerer manuelt, skal du tjekke, om din platform er på denne liste 

    Få flere oplysninger om, hvordan du installerer dit Google-tag med et websiteværktøj.

    Mulighed 2: Installer manuelt

    Vælg denne mulighed, hvis én af følgende betingelser er opfyldt:

    • Dit websiteværktøj/din CMS-platform understøtter endnu ikke Google-tagget (gtag.js). Bemærk! Du skal bruge din platforms tilpassede HTML-funktion
    • Du eller din webudvikler tagger dit website manuelt
    • Dit website er tagget med analytics.js

    Sådan installerer du Google-tagget manuelt

    På fanen Installer manuelt kan du se JavaScript-kodestykket til dit Google-tag. For at oprette en forbindelse mellem dit website og Google Analytics skal du kopiere hele Google-tagget og indsætte det i koden på alle sider på dit website direkte efter <head>-elementet. Du må ikke tilføje mere end ét Google-tag på hver side.

    Hvis du bruger et websiteværktøj/en CMS-platform, der endnu ikke understøtter Google-tagget, skal du kopiere og indsætte hele dit Google-tag ved hjælp af din platforms tilpassede HTML-felt.

    Dit Google-tag er hele den kodedel, der starter med:

    <!-- Google tag (gtag.js) -->

    og slutter med

    </script>

    Når du er færdig med at installere Google-tagget på dit website, skal du klikke på Udfør for at afslutte oprettelsen af din nye GA4-ejendom.

    Når du har konfigureret dit tag, skal du konfigurere dine Google-tagindstillinger

    Hvis dit website er tagget med analytics.js, enten manuelt eller med en CMS-platform

    Hvis dit website er tagget manuelt med analytics.js, skal du ikke fjerne det gamle analytics.js-tag, når du tilføjer Google-tagget (ovenfor). Du indsamler fortsat data for din Universal Analytics-ejendom med analytics.js-tagget. Det Google-tag (gtag.js), som du tilføjer, indsamler data for din nye GA4-ejendom.

    Hvis du bruger et websiteværktøj/CMS-system, der tagger dine sider med analytics.js, kan du bruge den tilpassede HTML-funktion til at føje Google-tagget til dine sider. Behold analytics.js-tagget, så Analytics stadig sender data til din Universal Analytics-ejendom.

    Følgende tabel viser websiteværktøjer og CMS-systemer, der bruger analytics.js, og kræver, at du tilføjer dit Google-tag på siden som tilpasset HTML for at få begge tags på dit website.

    Kopiér dit Google-tag, og indsæt det på dit website ved hjælp af den tilpassede HTML-funktion i dit CMS-system.

    Brug rapporten Realtid til at verificere, at du modtager data.

    Websiteværktøj/CMS-system Valgmuligheder for tilføjelse af tilpasset HTML
    Blogger Vejledning
    Cart.com Kontakt support til Cart.com for at få vejledning
    Salesforce (Demandware) Kontakt Salesforce-support for at få vejledning
    VTEX Kontakt VTEX-support for at få vejledning
    Weebly Vejledning
     

Konfigurer dit tag i Google Tag Manager

Du kan implementere dit Google-tag med Google Tag Manager for at administrere det sammen med alle dine øvrige tags.

Før du begynder

Du skal have et Google-tag-id for at kunne konfigurere et Google-tag i Tag Manager. Hvis du er i tvivl om, hvor du finder dit tag, kan du se en vejledning under Hvor er mit Google-tag-id?

Hvis du allerede har et Google-tagkodestykke på dit website og gerne vil opgradere til udelukkende at bruge Tag Manager, skal du følge trinnene imigreringsguiden.

Trin 1: Opret et Google-tag

Start med at oprette et Google-tag for at konfigurere din måling.

  1. Åbn Google Tag Manager
  2. Vælg den container, du vil konfigurere. Åbn menuen Tags.
  3. Opret et nyt tag Angiv et navn til tagget øverst (f.eks. "Konfiguration af Google-tag – eksempel.dk").
  4. Vælg Google-tag i feltet Tagkonfiguration.
  5. Konfigurer dit tag. Angiv dit Google-tag-id i feltet Tag-id.

    Hvor er mit Google-tag-id?

    Du kan finde dine Google-tagindstillinger i Google Ads, Google Analytics og Google Tag Manager. Log ind på et produkt, og følg vejledningen for at se dit tag-id:

    Vejledning til Google Ads

    Vejledning vedrørende Google Analytics

    1. Klik på DatastrømmeAdministrator under Dataindsamling og ændring.
    2.  Klik på en strøm for at se flere oplysninger.
    3. Resultat: Skærmen bør vise indstillingerne for Google Analytics og Google-tagget.Screenshot af Google Analytics 4-datastrømmens indstillinger. Du finder Google-tagindstillingerne i indstillingerne for datastrøm

    Vejledning til Google Tag Manager

    Bemærk! For at kunne få vist Google-tag-id'er i Google Tag Manager skal du administrere et Google Ads-, Analytics- eller Google-tag i en container.

    1. Åbn Google Tag Manager.
    2. Klik på fanen Google-tags for at se de Google-tags, du allerede har konfigureret.
      Oversigt over Google-tags i Google Tag Manager
    3. Klik på tagnavnet for at redigere indstillingerne for Google-tagget.
  6. Valgfrit: Angiv eventuelt andre konfigurationsindstillinger for at styre, hvordan dit Google-tag kommunikerer med dets destinationer. Hvis du har konfigureret Google-tagget og vil beholde alle standardindstillingerne, kan du gå videre til Trin 2: Opret en trigger.

Valgfrie indstillinger

Indstillinger for globale parametre

Hvis du har behov for at etablere en fælles kontekst for flere forskellige Google-tags, kan du angive globale parametre ved hjælp af gtag.js direkte på dit website.

Globale parametre læses af alle Google-tags på dit website. Du bør kun bruge denne mulighed til ikke-følsomme oplysninger.

Se dokumentationsmaterialet for udviklere for at få oplysninger om, hvordan du genbruger parametre på tværs af tags.

Konfigurationsindstillinger

Du kan angive yderligere konfigurationsparametre, der indvirker på indstillingerne for Google-tagget.

Hvis du vil genbruge konfigurationen på tværs af Google-tags, skal du oprette en variabel for konfigurationsindstillinger.

Delte hændelsesindstillinger

Du kan angive yderligere parametre, der sendes sammen med hver hændelse, f.eks. currency for en pris. Hændelsesparametre er kun gyldige for det tag, du føjer dem til.

Hvis du vil genbruge hændelsesindstillinger på tværs af Google-tags, skal du oprette en variabel for hændelsesindstillinger for Google-tagget. Brug anbefalede hændelsesparameternavne, så dimensioner og metrics kan udfyldes automatisk i Google Analytics.

Send data til en taggingserver

Tagging på serversiden giver dig mulighed for at flytte nogle tags væk fra dit website eller din app og over på en server i stedet, hvilket giver dig mulighed for at øge effektiviteten. Få flere oplysninger om tagging på serversiden.

Hvis du vil sende alle hændelser til en Tag Manager-servercontainer i stedet for Google Analytics, skal du konfigurere følgende parameter:

  1. Åbn menuen Konfigurationsindstillinger.
  2. Konfigurer servercontainerens webadresse ved at tilføje en ny konfigurationsparameter:
    • Navn: server_container_url
    • Værdi: Angiv Tag Manager-servercontainerens webadresse

Resultat: Dine konfigurationsparametre bør se således ud: Screenshot af en implementering af tagging på serversiden i Google-tagget.

Konfigurer brugeregenskaber

Brugeregenskaber er attributter, der beskriver grupper i din brugerbase, f.eks. i form af sprogpræference eller geografisk lokation. Du kan bruge brugeregenskaber til at definere målgrupper.

Du kan f.eks. angive brugeregenskaben favorite_food for at registrere hver brugers madpræference. Du kan bruge disse data til at segmentere brugere efter madpræference.

Visse brugerrelaterede dimensioner indsamles automatisk i Analytics, så du ikke behøver at definere brugeregenskaber for dem. Du kan konfigurere op til 25 ekstra brugeregenskaber pr. Google Analytics 4-ejendom.

For at kunne måle tilpassede brugeregenskaber skal du oprette en ny variabel for hændelsesindstillinger for Google-tagget og derefter tildele den til Google-tagget.

7. Gem dit Google-tag.

Trin 2: Opret en trigger

Derefter skal du konfigurere en trigger for at indlæse Google-tagget, når nogen indlæser dit website.

  1. Klik på Aktivering, og brug triggeren Initialisering – alle sider for at sikre, at Google-tagget aktiveres før andre triggers. Få flere oplysninger om sidetriggers.
  2. Navngiv tagget, og gem tagkonfigurationen.

Resultat

Din tagkonfiguration bør se sådan ud:

Screenshot af den færdige konfiguration af Google-tagget

Trin 3: Udgiv containeren

Klik på knappen Send øverst til højre for at opdatere dit website med de seneste ændringer.

Resultat

Når du har konfigureret dit tag, skal du verificere, at Google-tagget fungerer.

Hvis du vil konfigurere flere tags i Tag Manager, kan du se vejledningen til Google Tag Manager.

Verificer, at dit tag sender data

  1. Åbn Google Tag Assistant
  2. Angiv webadressen til dit website.
  3. I Tag Assistant kan du se alle de registrerede tags øverst. Tjek, at dit Google-tag vises.
  4. På fanen Oversigt skal du tjekke, om tagget har sendt nogen hændelser.
    • ✅ Dit Google-tag er konfigureret korrekt, når det registrerer og sender hændelser.
    • ❌ Hvis du ikke kan se dit Google-tag, eller det ikke indsamler anmodninger, kan du få mere vejledning i nedenstående afsnit.

Husk at konfigurere Google-tagget på alle de websites, der skal sende data. Du kan tjekke, hvor dit Google-tag er fundet, ved at gå til oversigten over tagdækning.

Der blev ikke fundet noget tag

Hvis Tag Assistant ikke kunne finde dit Google-tag, skal du tjekke følgende:

  • At du har tilføjet det korrekte målings-id
  • At din kode er aktiveret Du kan bruge browserens udviklerværktøjer til at se, hvilken kode der er indlæst.

Destinationen modtager ikke data

Hvis Tag Assistant viser, at dit Google-tag er på din side, men du stadig ikke kan se nogen data, er dit Google-tag muligvis ikke knyttet til en destination.

I så fald får du besked, når du åbner siden med Google-tagget. Du kan vælge at knytte destinationen til et eksisterende Google-tag eller oprette et nyt Google-tag.

Næste trin

Når du har konfigureret dit Google-tag, skal du sørge for at konfigurere det til at sende de data, du skal bruge.

Konfigurer dine Google-tagindstillinger →

Relaterede links

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
1543372438859330899
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false