[UA→GA4] Automatisk oprettede Google Analytics 4-ejendomme

Der oprettes automatisk en ny GA4-ejendom til dig, og dine Universal Analytics-konfigurationer kopieres til den nye GA4-ejendom, medmindre du fravælger det

Google Analytics 4 har erstattet Universal Analytics. Fra og med den 1. juli 2023 bliver der ikke længere behandlet data på Universal Analytics-ejendomme. Hvis du vil fortsætte med at bruge Google Analytics til at måle din websitetrafik, skal du have en Google Analytics 4-ejendom. For at lette overgangen sker der følgende fra og med marts 2023:

  • Vi opretter en GA4-ejendom til dig baseret på indstillingerne fra din Universal Analytics-ejendom, medmindre du fravælger dette.
  • Hvis du allerede har oprettet en GA4-ejendom og den er knyttet til en Universal Analytics-ejendom, kopierer vi eventuelle konfigurationer (f.eks. mål og målgrupper) fra Universal Analytics-ejendommen, der ikke er markeret som fuldført på din GA4-ejendom, medmindre du fravælger dette.
Bemærkning til Google Analytics 360-kunder: Denne artikel vedrører alle standardejendomme (dvs. andre ejendomme end 360-ejendomme) på din 360-konto. Du skal fravælge alle UA-standardejendomme, der ikke skal genoprettes som GA4-ejendomme.

Sådan fravælger du dette

Hvis du fravælger dette, bliver der ikke oprettet en ny GA4-ejendom til dig. Hvis du allerede har oprettet en GA4-ejendom, bliver der ikke kopieret konfigurationer fra den tilknyttede Universal Analytics-ejendom, uanset om disse er markeret som fuldført eller ej.

Du skal have rollen redaktør på din Universal Analytics-ejendom for at kunne fravælge dette.

  1. Klik på Administrator i Google Analytics.
  2. Sørg for, at du har valgt den rette konto og Universal Analytics-ejendom.
  3. Klik på GA4-Konfigurationsassistent i kolonnen Ejendom.
  4. Deaktiver Få en almindelig Google Analytics 4-ejendom oprettet og konfigureret automatisk nederst på siden ved at slå kontakten fra. Hvis kontakten er nedtonet, er tidslinjen for fravalg gået. Gå til næste afsnit, hvis du ikke har afmeldt i tide.
Alternativt kan du klikke på Administrer GA4-migrering på det gule informationsbanner øverst på din Analytics-konto og deaktivere Få en almindelig Google Analytics 4-ejendom oprettet og konfigureret automatiskved at slå kontakten fra.

Hvis du har flere ejendomme, som du vil fravælge på samme tid, kan du bruge tilføjelsen GA4-migreringsværktøj til Google Analytics til Google Sheets. Når du har installeret den, skal du vælge Angiv status for fravalg af automatisk GA4-konfiguration, og følg vejledningen på skærmen.

Du kan også fravælge dette via Google Analytics Admin API.

Hvis du ikke har fravalgt dette i tide

Hvis du ikke har fravalgt automatisk oprettelse og konfiguration af en Google Analytics 4-ejendom i tide, men gerne vil fravælge det, kan du gøre følgende:

  1. Klik på Administrator.
  2. Vælg din Universal Analytics-ejendom.
  3. Klik på GA4-konfigurationsassistent i kolonnen Ejendom.
  4. Klik på Fjern tilknytning ud for "Tilknyttet ejendom".
  5. Gå til din GA4-ejendom, og slet den.

Hvis du allerede har oprettet en Google Analytics 4-ejendom

Hvis du allerede har oprettet en Google Analytics 4-ejendom og knyttet den til din Universal Analytics-ejendom, fuldfører vi migreringen på dine vegne. Dette omfatter migrering af de resterende mål og Google Ads-tilknytninger, migrering af målgrupper og opdatering af dine indstillinger for tilknyttede websitetags. Dette omfatter også "ombytning" af konverteringer og målgruppeparring på tilknyttede Google Ads-konti for tilvalgte ejendomme.

Hvis du vil have nogle, men ikke alle Universal Analytics-konfigurationer kopieret til din GA4-ejendom, kan du gøre følgende:

  1. Klik på Administrator.
  2. Vælg din GA4-ejendom.
  3. Klik på Konfigurationsassistent.
  4. Markér de konfigurationer, der ikke skal kopieres, som fuldført.
    1. Klik på pilen yderst til højre.
    2. Vælg Markér som fuldført.
  5. Gentag dette trin for hver konfiguration, der ikke skal kopieres fra Universal Analytics. I dette tilfælde viser statuslinjen "8 ud af 12 markeret som udført".

Sådan sikrer du dig, at dine konfigurationer kopieres fra den rette Universal Analytics-ejendom:

  1. Gå til Administrator > Ejendom > GA4-konfigurationsassistent på din Universal Analytics-ejendom.
  2. Vælg den Google Analytics 4-ejendom, der er knyttet til din Universal Analytics-ejendom, i sektionen Jeg vil tilknytte en allerede oprettet Google Analytics 4-ejendom.
  3. Klik på Tilknyt ejendommene.

Se din nye Google Analytics 4-ejendom

Når din Google Analytics 4-ejendom er blevet oprettet automatisk, kan du se et blåt informationsbanner øverst på din Analytics-konto. Klik på Åbn Konfigurationsassistent for at gå til sektionen Administrator på din nye Google Analytics 4-ejendom. Hvis du vil konfigurere andre funktioner og indstillinger, guider Konfigurationsassistent på din Google Analytics 4-ejendom dig gennem processen. Få flere oplysninger

Øverst til venstre på Analytics-grænsefladen er der en menu, du kan bruge til at skifte mellem alle de Analytics-konti og -ejendomme, du har adgangstilladelse til. Få flere oplysninger

Sådan fungerer det

En automatisk oprettet Google Analytics 4-ejendom kan lette migreringen fra Universal Analytics. Udvid sektionerne nedenfor for at flere oplysninger om din automatisk oprettede Google Analytics 4-ejendom.

Du kan også gå til ændringshistorik på din Google Analytics 4-ejendom for at se en oversigt over nogle af de automatiske ændringer på ejendommen. Alle automatisk udførte migreringsændringer har etiketten Systemet (migrering) i kolonnen "Ændret af".

Opret en GA4-ejendom og en webdatastrøm

Branchekategori, rapporteringstidszone og valuta på din automatisk oprettede Google Analytics 4-ejendom svarer til standardvisningen på din Universal Analytics-ejendom.

Ejendommen får også samme ejendomsnavn, men med "- GA4" tilføjet i slutningen. Hvis din Universal Analytics-ejendoms navn er "Eksempelejendom (UA-nnnnnnn)", får din GA4-ejendom navnet "Eksempelejendom - GA4 (xxxxxxx)" (dvs. uden præfikset "UA"), hvor xxxxxxx er det nye ejendomsnummer.

Der bliver også konfigureret en ny webdatastrøm til din nye GA4-ejendom. Hvis der skal foretages måling for en app, skal du oprette en appdatastrøm og konfigurere din app således, at der sendes data til GA4.

Kopiér brugere på UA-ejendomsniveau

Brugere på Universal Analytics-ejendomsniveau kopieres til din nye Google Analytics 4-ejendom med de samme tilladelser. Brugere på visningsniveau kopieres ikke.

Genbrug så vidt muligt et eventuelt allerede implementeret websitetag

Hvis dit website er tagget med Google-tagget (gtag.js), bruges der et tilknyttet websitetag til modtagelse af data på din automatisk oprettede Google Analytics 4-ejendom. Tilknyttede websitetags har ingen betydning for dataindsamlingen for din Universal Analytics-ejendom.

Hvis der er implementeret et analytics.js-tag på dit website, f.eks. via et system til administration af tags såsom Google Tag Manager, modtages der også data via et tilknyttet websitetag på din automatisk oprettede Google Analytics 4-ejendom. For mange indholdsstyringssystemers (CMS-systemers) vedkommende er implementeringen af et Google-tag allerede udført, men hvis det ikke er gjort, opretter vi et tilknyttet websitetag på dine vegne.

Det er ikke alle kunder, der er kvalificerede til genbrug af websitetags. Du skal f.eks. tagge dit website igen, hvis du bruger ga.js eller urchin.js. Tilføj Google-tagget eller konfigurer Google Tag Manager manuelt for din Google Analytics 4-ejendom, så du modtager data.

Få oplysninger om, hvordan der opnås bedre måling af websitehændelser, f.eks. websitesøgning, via forbedret måling i Google Analytics 4. Sørg for, at du har aktiveret alle de funktioner til forbedret måling, der skal bruges.

Genopret UA-hændelser ved hjælp af GA4-datamodellen

Der er forskel på Universal Analytics-datamodellen og Google Analytics 4-datamodellen, så dine Google Analytics 4-data adskiller sig fra dine Universal Analytics-data.

Hvis du har konfigureret tilpassede hændelser på din Universal Analytics-ejendom, indsamles de automatisk som tilpassede GA4-hændelser på din nye GA4-ejendom. Værdierne for kategori/handling/etiket fra dine UA-hændelser "oversættes" automatisk til Google Analytics 4-hændelser og -parametre som følger:

  • Hændelseshandling ændres til hændelsesnavn på Google Analytics 4-ejendommen.
  • Hændelseskategori, hændelsesetiket og hændelsesværdi ændres til hændelsesparametre på Google Analytics 4-ejendommen.

Det giver mulighed for indsamling af oplysninger, der ikke indsamles som standard på din Google Analytics 4-ejendom. De hændelsesbaserede tilpassede dimensioner "event_category" og "event_label" oprettes også automatisk, så disse oplysninger kan vises i rapporter.

Genopret kvalificerede UA-mål som GA4-konverteringer

På Universal Analytics-ejendomme kan der være flere forskellige måltyper. Følgende måltyper kan migreres automatisk:

  • Destination: Når en bruger bliver ført videre til en bestemt side, f.eks. den side, der vises som tak eller bekræftelse efter en bestemt handling.
  • Varighed: Når en session varer et bestemt stykke tid eller længere, f.eks. mindst 10 minutter på et supportwebsite.
  • Antal sider/skærme pr. session: Når en bruger får vist et bestemt antal sider eller skærme.
  • Hændelse: Når en bruger aktiverer en bestemt hændelse, f.eks. en anbefaling på et socialt medie, en videoafspilning eller et annonceklik.

Smarte mål er ikke kvalificerede til automatisk migrering.

På din automatisk oprettede Google Analytics 4-ejendom er der regler for oprettelse af hændelser og konverteringshændelser, som svarer til de respektive kvalificerede Universal Analytics-mål. Mål kopieres fra din Universal Analytics-ejendoms standardvisning og eventuelle andre visninger med mål, der bruges i Google Ads. Til alle automatisk oprettede konverteringer bruges konverteringsoptællingsmetoden Én gang pr. session for at sikre større overensstemmelse med metoden til optælling af opnåelser af mål på Universal Analytics-ejendomme.

Hvis der i definitionen af et Universal Analytics-mål bruges et regulært udtryk, skal du gennemgå den nye GA4-konvertering for at sikre dig, at vores optimale løsninger med hensyn til brug af regulære udtryk er fulgt.

Genopret UA-målgrupper i GA4

Mange af dine Universal Analytics-målgrupper kan migreres automatisk. Målgrupper kopieres fra din Universal Analytics-ejendoms standardvisning og eventuelle andre visninger med målgrupper, der bruges i Google Ads.

Målgrupper, der er baseret på mål for sider pr. session eller Sessionsvarighed i din Universal Analytics-ejendom, kan ikke migreres automatisk.

Bemærk! Målgrupper af typen Alle brugere fra din Universal Analytics-ejendom bliver genoprettet og knyttet til standardlisten Alle brugere (som har en varighed af medlemskab på 540 dage) på den nye Google Analytics 4-ejendom.

Google Analytics 4-målgrupper kan ikke redigeres. Hvis du vil bruge en liste af typen Alle brugere med en kortere varighed af medlemskab, kan du oprette en ny liste under Alle brugere med den ønskede varighed af medlemskab. Få flere oplysninger om, hvordan du selv kan oprette målgrupper

Migrer Google Ads-tilknytninger fra UA

Alle kvalificerede Google Ads-tilknytninger fra din Universal Analytics-ejendom kopieres til din Google Analytics 4-ejendom, og der begynder at blive vist Google Ads-data i dine Google Analytics 4-rapporter.

Data fra din Google Analytics 4-ejendom er også tilgængelige på tilknyttede Google Ads-konti.

Udskift UA-konverteringer, der bruges i Google Ads, med de tilsvarende GA4-konverteringer

Hvis du importerer konverteringer fra din Universal Analytics-ejendom i Google Ads og bruger dem til budgivning, bliver disse mål overført til de tilsvarende GA4-konverteringer. Det betyder, at du skal gøre følgende på din Google Ads-konto:

  • Importér den tilsvarende GA4-konverteringshændelse.
  • Vælg "primær" som indstilling for handlingsoptimering for denne konverteringshændelse.
  • Vælg "sekundær" som indstilling for handlingsoptimering for Universal Analytics-konverteringen.

Hvis du bruger en Universal Analytics-konvertering til et tilpasset mål i Google Ads, bliver Universal Analytics-konverteringen fjernet og erstattet af en tilsvarende GA4-konvertering.

Hvis der er tale om en Smart-kampagne, beregnes konverteringer ved hjælp af tilskrivningsmodellen Google-betalingskanaler – sidste klik i Google Analytics, inden de importeres til Google Ads, da det er med til at sikre, at der registreres flere konverteringer.

Par UA-målgrupper, der bruges i Google Ads, med de tilsvarende GA4-målgrupper

Hvis du importerer målgrupper fra din Universal Analytics-ejendom i Google Ads og anvender dem på annoncekampagner, parres disse målgrupper så vidt muligt med de tilsvarende GA4-målgrupper.

Migrer Google AdSense-tilknytninger fra UA

Alle kvalificerede Google AdSense-tilknytninger fra din Universal Analytics-ejendom kopieres til din Google Analytics 4-ejendom, og der begynder at blive vist Google Ads-data i dine Google Analytics 4-rapporter.

Næste trin

Automatisk oprettede Google Analytics 4-ejendomme indeholder kun grundlæggende funktioner. Afhængigt af dine forretningsmæssige og målingsrelaterede behov kan du vælge at konfigurere flere funktioner for at få størst muligt udbytte af din nye ejendom.

Du kan også sammenligne vigtige metrics fra din Universal Analytics-ejendom med dem på din nye Google Analytics 4-ejendom og justere konfigurationen for så vidt muligt at få et tilsvarende antal metrics på din nye ejendom.

Hvis du er annoncør, kan du sammenligne importerede Universal Analytics-data og Google Analytics 4-data i Google Ads.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
11376675968525386023
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
69256
false
false