Google stiller oversatte versioner af Hjælp til rådighed, selvom de ikke er beregnet til at ændre indholdet af vores politikker. Den engelsksprogede version er den officielle version, vi bruger til at håndhæve vores politikker med. Hvis du vil have denne artikel vist på et andet sprog, kan du bruge rullemenuen Sprog nederst på siden.
Display & Video 360-brugere skal overholde denne Google Ads-politik. Gå til Hjælp til Display & Video 360 for at se yderligere begrænsninger.
Vi vil gerne sikre os, at brugerne får de oplysninger, som de skal bruge for at kunne træffe velovervejede beslutninger vedrørende finansielle emner. Formålet med vores politikker er at give brugerne oplysninger, som gør dem i stand til at vurdere de omkostninger, der er forbundet med finansielle produkter og tjenester, og at beskytte dem mod skadelig eller svigagtig praksis. Når det gælder denne politik, er finansielle produkter og tjenester defineret som dem, der er relateret til administration eller investering af penge og kryptovaluta. Dette omfatter også personligt tilpasset rådgivning.
Når du promoverer finansielle produkter og tjenester, skal du overholde de relevante statslige og lokale forordninger på de lokationer, dine annoncer er målrettet mod, eksempelvis ved at medtage bestemte erklæringer, som er påkrævet i henhold til lokal lovgivning. Det forventes, at annoncørerne selv undersøger, hvilke lokale forordninger der gælder på de lokationer, deres annoncer er målrettet mod.
Nedenfor kan du finde de politikrelaterede krav vedrørende finansielle tjenester, privatlån og visse finansielle produkter, der er underlagt begrænsninger. Da bestemmelserne vedrørende onlineannoncering bliver ændret løbende, opdaterer vi jævnligt denne politik med yderligere produktspecifikke retningslinjer. Få oplysninger om, hvad der sker, hvis du overtræder vores politikker.
I denne artikel kan du læse om følgende:
Få flere oplysninger om statussen "Kvalificeret (begrænset)".
Erklæringer vedrørende finansielle produkter og tjenester
Finansielle produkter og tjenester kan være meget komplekse og vanskelige at forstå. Erklæringer øger gennemsigtigheden og giver forbrugerne nyttige oplysninger, som de kan træffe velovervejede beslutninger ud fra.
Vi stiller krav om, at annoncører, som promoverer finansielle produkter eller tjenester, viser følgende:
- Den fysiske adresse på den virksomhed, via hvilken det aktuelle finansielle produkt eller den aktuelle finansielle tjeneste tilbydes
- De tilknyttede gebyrer
- Links til tredjepartsakkreditering/-anbefaling, såfremt der fremsættes påstand om en sådan tilknytning eller en sådan tilknytning antydes, især hvis dette har til formål at forbedre websitets omdømme
Eksempler (listen er ikke udtømmende): Verificering af tilknytning til en offentlig myndighed og verificering af tredjepartsbedømmelser
Bemærk! Disse oplysninger må ikke offentliggøres i form af tekst, der kun vises, når markøren holdes over et element, eller via et andet link eller en anden fane. De skal være tydeligt angivet og synlige med det samme, uden at det er nødvendigt at klikke eller holde markøren over noget.
Få flere oplysninger om politikken vedrørende erklæringer vedrørende finansielle produkter og tjenester.
Privatlån
For denne politiks vedkommende defineres privatlån som udlån af penge fra en enkeltperson, organisation eller juridisk enhed til en individuel forbruger på engangsbasis og ikke med henblik på finansiering af køb af anlægsaktiver eller uddannelse.
Forbrugere, der optager privatlån, har behov for oplysninger om lånprodukters kvalitet, elementer, gebyrer, risici og fordele for at kunne træffe en velovervejet beslutning om, hvorvidt de skal optage lånet.
- Eksempler (listen er ikke udtømmende): Kviklån, lån med pant i bil, lån hos pantelånere, lån til militærpersoner, lån til betaling af skatter og afgifter, medicinsk behandling og/eller fertilitetsbehandling og lån med forudbetaling
- Følgende er ikke omfattet: Boliglån, billån, studielån, kassekredit (f.eks. via kreditkort og kreditgrænser) og lån til amerikanske veteraner og/eller deres familie (US Veterans Affairs loans og US Federal Housing Administration loans)
Erklæringer øger gennemsigtigheden og giver forbrugerne nyttige oplysninger, som de kan træffe velovervejede beslutninger ud fra. Vi tillader kun privatlån med krav om fuld tilbagebetaling mindst 61 dage efter bevillingsdatoen. Denne politik gælder for annoncører, som selv tilbyder lån, og annoncører, som genererer kundeemner eller sætter forbrugere i forbindelse med tredjeparter, der tilbyder lån.
Annoncører, som promoverer privatlån, skal vise en tydelig erklæring med alle disse yderligere oplysninger på deres landingsside eller i deres app:
- Minimum- og maksimumtilbagebetalingsperiode
- De maksimale årlige omkostninger i procent (ÅOP), som generelt omfatter rentesatsen plus gebyrer og andre omkostninger på årsbasis eller en tilsvarende sats, der er beregnet i overensstemmelse med lokal lovgivning (disse oplysninger skal vises separat og altså ikke som en del af det repræsentative eksempel)
- Et repræsentativt eksempel på lånets samlede omkostninger, inklusive alle relevante gebyrer
Få flere oplysninger om politikken vedrørende privatlån.
Privatlån med høje ÅOP (kun relevant i USA)
Hvis USA er en af de lokationer, du målretter mod, skal dine annoncer også overholde politikken vedrørende privatlån med høje ÅOP (årlige omkostninger i procent).
Vi vil gerne beskytte brugerne mod svigagtige eller skadelige finansielle produkter såsom privatlån med meget høje omkostninger.
I USA tillader vi ikke annoncer for privatlån med ÅOP på 36 % eller derover. Denne politik gælder for annoncører, som selv tilbyder lån, og dem, der genererer kundeemner eller sætter forbrugere i forbindelse med tredjepartslångivere.
Annoncer, som bruges til promovering af privatlån med høje ÅOP og er målrettet mod andre lokationer end USA, er kvalificerede til at blive vist. Hvis dine annoncer både er målrettet mod USA og andre lokationer, får de visningsstatussen "Kvalificeret (begrænset)", og det gør de også, hvis de kun er målrettet mod andre lokationer end USA.
Få flere oplysninger om politikken vedrørende privatlån med høje ÅOP.
Ændring af lånevilkår
For at beskytte brugerne mod vildledende og skadelig praksis i forbindelse med annoncer for websites og apps med relation til boliglån og tvangsauktioner er visse produkter og tjenester med relation til ændring af lånevilkår også underlagt begrænsninger, og følgende scenarier medfører afvisning på grund af overtrædelse af politikken vedrørende ændring af lånevilkår:
Garanti for ændring af lånevilkår eller hindring af tvangsauktion
Der må ikke opkræves et startgebyr, medmindre tjenesten udføres af en advokatvirksomhed
Brugerne må ikke anmodes om at overføre eller overgive ejendomsrettigheder eller tilbydes køb af fast ejendom til under markedspris
Brugerne må ikke opfordres til at omgå långiver og foretage betalinger direkte til virksomheden eller til anden tredjepart
Opfordring til brugerne om at undlade at kontakte deres långiver, advokat, kreditrådgiver eller boligrådgiver
Gældskonsolidering
Vi vil gerne have, at forbrugerne har mulighed for at træffe velovervejede beslutninger angående tjenester, der tilbydes som hjælp til gældshåndtering. Denne politik gælder for annoncører, som selv tilbyder gældskonsolidering, og dem, der genererer kundeemner eller sætter forbrugere i forbindelse med tredjeparter, der tilbyder gældskonsolidering.
For at beskytte brugerne mod skadelig praksis medfører følgende afvisning på grund af overtrædelse af politikken vedrørende gældskonsolidering:
Annoncer for gældskonsolidering
Indtil videre er der ikke mulighed for certificering.
Få flere oplysninger om politikken vedrørende gældskonsolidering.
Gældsrelaterede tjenester
Vi vil gerne have, at forbrugerne har mulighed for at træffe velovervejede beslutninger angående tjenester, der tilbydes som hjælp til håndtering af uoverskuelig gæld. Denne politik gælder for annoncører, som selv tilbyder gældsrelaterede tjenester, og dem, der genererer kundeemner eller sætter forbrugere i forbindelse med tredjeparter, der tilbyder gældsrelaterede tjenester.
For at beskytte brugerne mod svigagtig og skadelig praksis tillader vi kun annoncer for nedenstående gældsrelaterede tjenester på udvalgte lokationer, og kun hvis følgende kriterier er opfyldt:
- Tjenesterne og annoncerne overholder de relevante lokale love og branchestandarder
- Den lokation, der målrettes mod, er kvalificeret til certificering, og kontoen er certificeret af Google
Produkter og tjenester, det er tilladt at annoncere for med certificering i henhold til politikken vedrørende gældsrelaterede tjenester
Annoncer for gældsafviklingstjenester, der giver mulighed for at forhandle med kreditorer om en reduceret engangsbetaling, der betragtes som fuld betaling
Annoncer for gældsstyringstjenester, der giver mulighed for at forhandle med kreditorer om reducerede periodiske betalinger, renter og/eller gebyrer
Få flere oplysninger om politikken vedrørende gældsrelaterede tjenester.
Binære optioner
Vi vil gerne beskytte brugerne mod den store risiko for økonomisk tab, der er forbundet med handel med binære optioner.
Følgende medfører afvisning på grund af overtrædelse af politikken vedrørende binære optioner:
Annoncer for binære optioner eller synonyme finansielle produkter
Eksempler (listen er ikke udtømmende): annoncer for digitale optioner, binære optioner, digital 100-optioner, optioner med fast afkast og alt eller intet-optioner
Mægler, der formidler binære optioner: website, hvor der kun tilbydes binære optioner, eksempelvis signaler for/software til binære optioner uden andre finansielle produkter
Websites med oplysninger eller undervisning om handel med binære optioner eller blogs herom: websites med oplysninger eller undervisning om handel med binære optioner og synonyme produkter eller blogs herom
Få flere oplysninger om politikken vedrørende binære optioner.
Komplekse spekulative finansielle produkter
På grund af de komplekse forhold og risici, der er forbundet med handel med nedenstående typer komplekse spekulative finansielle produkter, tillader vi for at beskytte brugerne kun annoncering for disse produkter på udvalgte lokationer under forudsætning af, at alle disse kriterier er opfyldt:
- Annoncøren er udbyder med licens eller repræsentant for et formidlingssite
- Produkterne og annoncerne overholder de relevante lokale love og branchestandarder
- Den lokation, der målrettes mod, er kvalificeret til certificering, og kontoen er certificeret af Google
Produkter og tjenester, det er tilladt at annoncere for med certificering i henhold til politikken vedrørende komplekse spekulative finansielle produkter
Differencekontrakter, finansiel spreadbetting, forex-handel med rullende spotkontrakter (forex betegnes ofte "FX") og relaterede former for spekulative produkter
Følgende medfører afvisning på grund af overtrædelse af politikken vedrørende komplekse spekulative finansielle produkter:
Annoncedestinationer, hvor der sendes signaler vedrørende handel med komplekse spekulative finansielle produkter
Eksempler (listen er ikke udtømmende): handelsrelaterede signaler eller tips eller spekulative handelsoplysninger og tilknyttede websites med relateret indhold eller anmeldelser af mæglere
Få flere oplysninger om politikken vedrørende komplekse spekulative finansielle produkter.
Landespecifik verificering for finansielle tjenester
For at annoncere for finansielle tjenester i visse lande skal annoncører gennemgå en verificeringsproces. For de fleste annoncørers vedkommende omfatter denne proces bl.a. angivelse af oplysninger om, hvilken type finansielle tjenester man yder, om man er licenseret til at yde disse tjenester, og hvilket registreringsnummer man har.
Få flere oplysninger om landespecifik verificering for finansielle tjenester.