Om appkampagner

Som appannoncør ønsker du, at flere betalende brugere får din app i hænderne. Så hvordan når du ud til dem? Appkampagner strømliner hele processen og gør det derved lettere for dig at promovere dine apps på tværs af Googles mest populære tjenester, heriblandt Google Søgning, Google Play, YouTube, Discover på Google Søgning og Google Displaynetværket. Du skal bare tilføje et par tekstlinjer, et bud og nogle aktiver, hvorefter resten optimeres, så det bliver lettere for brugerne at finde dig.

I denne artikel får du grundlæggende oplysninger om, hvordan appkampagner fungerer. Begynd med at gennemgå de optimale løsninger til promovering af apps på Google, og se, hvordan du opretter en appkampagne.

Er du klar til at annoncere for din app? Klik her for at konfigurere din appkampagne.

Sådan fungerer det

I modsætning til de fleste Google Ads-kampagner skal du ikke designe individuelle annoncer til appkampagner. I stedet bruger vi dine idéer til annoncetekster og aktiverne fra din apps profilside i appbutikken til at designe en variation af annoncer i flere formater til forskellige netværk. For at komme godt i gang skal du uploade en tekst, et startbud og et budget samt oplyse os om, på hvilke sprog og hvilke steder dine annoncer skal vises. Vi anbefaler stærkt, at du angiver mindst ét billede i liggende format, én video i stående format samt én video i liggende format og HTML5-aktiver, hvis det er relevant,. Vores systemer tester forskellige kombinationer af aktiver og viser de mest effektive annoncer oftest, uden at du behøver foretage dig yderligere.

For at hjælpe dig med at få mest muligt ud af hver eneste download automatiserer Google Ads også målretning og budgivning. Du kan optimere din kampagnemålretning, så der fokuseres på at finde værdifulde brugere i henhold til de handlinger, der er vigtige for dig, f.eks. konverteringer i appen.

Appannoncer genereres løbende af vores system. Google Ads kan oprette dine annoncer ved at kombinere tekst-, billed-, video- eller HTML5-aktiver, som du uploader, eller aktiver fra din apps profilside i den relevante appbutik. Systemet roterer dine annoncer og justerer automatisk buddene for at få flest downloads af din app, der opfylder dit optimeringsmål, hvad enten det er installationer, appkonverteringer eller mål for annonceafkast (tROAS, Target return on ad spend). Hvis eksempelvis én tekstlinje er mere effektiv end en anden, "lærer" systemet at vise den mest effektive tekst oftest. Få flere oplysninger om annoncer i appkampagner.

Her kan dine annoncer blive vist

Dine annoncer er kvalificerede til at blive vist på tværs af Googles ejendomme. Dette omfatter Google Søgning, Google Play, YouTube, Google Displaynetværket, AdMob, Discover på Google Søgning, vores søgepartnere og mange andre udgivere, der hoster appannoncer. Her er nogle af de steder, dine annoncer kan blive vist:

Google Søgenetværket

Google matcher din annonce med de søgetermer, der er relevante for din app eller dens kategori. Google Ads genererer dine søgeord ved hjælp af en række forskellige metoder, bl.a. ved at bruge de søgetermer i Google Play, der har ført folk videre til din app.

Google Play

  • Søgeresultater i Google Play
  • Google Play-sektionen med relaterede apps: "Du kan måske også lide" og "Relateret til denne app"
  • Google Play-startsiden: "Forslag til dig"

Google kan vise dine annoncer til personer, der søger efter udtryk og apps, der er relevante for din app. Dine annoncer kan også blive vist for personer, der besøger infosiden i en app, der ligner din app.

YouTube

  • Relevante sider eller relevant indhold på YouTube.

Google Ads kan vise dine annoncer de steder på YouTube, hvor der er størst sandsynlighed for, at der bliver klikket på dem, og størst sandsynlighed for, at din app bliver downloadet.

Google Displaynetværk

Google Display Network Ad, home screen

  • Gmail
  • Andre apps
  • Mobilwebsites for nyhedswebsites, blogs og andre websites forskellige steder på internettet

Discover på Google Søgning

Google Discover Ad

Dette er i øjeblikket kun tilgængeligt på Android-telefoner på engelsk.

Dine annoncer kan nu blive vist på Discover på Google Søgning. Dette betyder, at du kan vise brugerne visuelt fængende annoncer, som matcher deres interesser.

Kampagneoptimering og budgivning

Med appkampagner har du tre forskellige muligheder for at optimere dine marketingmål:

Fokuser på at opnå flere installationer. Google Ads optimerer dine bud og din målretning for at hjælpe dig med at få det største antal nye brugere til din app. Det bud, som du angiver, skal være det gennemsnitlige beløb, som du vil bruge, hver gang nogen installerer din app. Som en avanceret mulighed i den nye Google Ads-oplevelse kan du målrette mod brugere, der sandsynligvis vil installere og udføre en bestemt handling. Hvis du vælger denne mulighed, angiver du stadig bud for installationer.

Fokuser på at opnå bestemte handlinger i appen. Vælg denne mulighed, hvis dit mål er at nå ud til mere værdifulde brugere og den vigtigste handling i appen er angivet som en konverteringshændelse. Derved fokuserer Google Ads på de personer, som med størst sandsynlighed vil fuldføre de konkrete handlinger i appen, du har konfigureret og valgt til den aktuelle kampagne. Den mål-CPA (target cost-per-action), du angiver, skal være det gennemsnitlige beløb, du er villig til at betale for hver fuldførelse af den aktuelle handling i appen.

Prøv at fokusere på at opnå flere installationer eller handlinger i appen, inden du overvejer at bruge denne tredje, mere avancerede mulighed.

Bemærk! Mål-ROAS er i øjeblikket tilgængelig som en betafunktion til appkampagner.

Fokuser på at øge værdien af handlinger i appen. Hvis målet med dine kampagner er at opnå størst mulig værdi via handlinger i appen, fokuserer Google Ads på de personer, som sandsynligvis vil generere størst værdi på længere sigt. Det bud, som du angiver, skal være den gennemsnitlige konverteringsværdi (f.eks. omsætning), som du gerne vil opnå for hver krone, du bruger på annoncer. Det kaldes mål for annonceafkast (mål-ROAS, target return-on-ad-spend). Hvis dit mål er, at folk bruger 5 DKK på køb i appen inden for konverteringsperioden for hver 10 DKK, som du bruger på annoncer, skal du angive en mål-ROAS på 50 %.

For at bruge denne budstrategi skal du installere Software Development Kit (SDK) til Google Analytics til Firebase i din app. De konverteringshændelser, som du byder på (og sender værdier med), bør også komme fra Firebase-SDK'et.

Læs om budgivning i appkampagner for at se, hvordan du angiver bud.

Få tips til, hvordan du når ud til de rette mobilappbrugere.

Ændringer i effektiviteten

Du kan se, hvordan ændringer, som du har foretaget i dine appkampagner, kan have påvirket din effektivitet. Når du er på siden "Alle kampagner" eller i en appkampagne, kan du klikke på Ændringshistorik. Så kan du se en oversigt over dine ændringer sammen med annoteringer på effektivitetsdiagrammet, der viser, hvordan disse ændringer kan have påvirket effektiviteten.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet