Retningslinjer i forbindelse med repræsentation af din virksomhed på Google

Hvis din virksomhed enten har en fysisk placering, som kunderne kan besøge, eller I tager ud til kunderne der, hvor de befinder sig, kan du oprette en virksomhedsprofil på Google. Hvis du vil oprette en virksomhedsprofil, der ikke bliver suspenderet, skal du gøre følgende:

Grundlæggende retningslinjer

Følg denne liste med retningslinjer for lokale virksomheder for at sikre en høj kvalitet af oplysninger på Google. Disse retningslinjer kan hjælpe dig med at undgå almindelige problemer, herunder ændring af dine oplysninger eller – i visse tilfælde – at dine virksomhedsoplysninger fjernes fra Google.

Sådan opnår du de bedste resultater ved administration af din virksomhedsprofil:

  • Repræsenter din virksomhed, sådan som den repræsenteres og genkendes i andre sammenhænge med hensyn til skiltning, brevpapir og andre typer branding.
  • Sørg for, at din adresse og/eller dit serviceområde er korrekt.
  • Vælg så få kategorier som muligt til at beskrive din overordnede kerneforretning.
  • Der må kun være én profil pr. virksomhed, da der ellers kan opstå problemer med visningen af oplysningerne i Google Maps og på Søgning.

Tips:

Få oplysninger om retningslinjer for virksomhedsprofilers indhold

I det indhold, du offentliggør, skal du fremhæve det, der gør din virksomhed unik. Gå til oversigten over politikkerne vedrørende Google Virksomhedsprofil for at få flere oplysninger.

Som beskrevet i vores politikker vedrørende forbudt indhold og indhold, der er underlagt begrænsninger, tillader vi ikke indhold, eller anmodning om indhold, med private eller fortrolige oplysninger såsom personlige økonomiske oplysninger, id'er udstedt af en offentlig myndighed, kontaktoplysninger, der er knyttet til et navn, følsomme oplysninger, billeder, transskriptioner eller links, der indeholder personlige oplysninger.

Sælgere må gerne uploade kontaktoplysninger (kaldenavn på sociale medier, mailadresse og telefonnummer) til deres egen virksomhed på deres egen virksomhedsprofil eller som svar på anmeldelser, spørgsmål osv., men vi tillader ikke anmodning om personlige eller fortrolige oplysninger.

Tip! Få flere oplysninger om de mulige årsager til afvisning af indsendt indhold, hvis din profilændring eller dit opslag bliver afvist.

Virksomhedsbeskrivelse

Du kan bruge feltet til virksomhedsbeskrivelse til at angive nyttige oplysninger om de tjenester og produkter, der tilbydes, samt din virksomheds mission og historie.

Du bør være åben og ærlig med hensyn til de oplysninger, du angiver, og fokusere på indhold, der giver potentielle kunder relevante og nyttige oplysninger om din virksomhed. Indhold, der ikke er relevant i forhold til eller klart og tydeligt relateret til din virksomhed, er ikke tilladt.

Ud over at følge vores generelle retningslinjer for forbudt indhold og indhold, der er underlagt begrænsninger, skal du sørge for, at følgende retningslinjer for virksomhedsbeskrivelsen er overholdt:

  • Der må ikke vises indhold, der er irrelevant, distraherende eller af dårlig kvalitet. Eksempelvis stavefejl, effektrig brug af tegn, volapyk osv.
  • Fokusere på særlige kampagner, særpriser og tilbud. Eksempler på indhold, der ikke er tilladt, kan være "Alt er på udsalg, -50 %" og "Byens bedste bagels for 5 kr.!"
  • Vise links. Ingen links er tilladt, uanset type.
Navn

Skriv dit virksomhedsnavn nøjagtigt, så kunderne kan finde din virksomhed online. Dit navn skal afspejle din virksomheds faktiske navn, sådan som det bruges på din butiksfacade, dit website, dit brevpapir, og sådan som det kendes af kunderne.

Tilføj yderligere oplysninger såsom adresse, serviceområde, åbningstider og kategori i de øvrige sektioner under dine virksomhedsoplysninger. 

Hvis du f.eks. opretter en virksomhedsprofil for en døgnåben kaffebar, der hedder Karinas Kaffe og ligger i Aarhus, skal du angive følgende virksomhedsoplysninger:

  • Virksomhedsnavn: Karinas Kaffe
  • Adresse: Midtbygade 123, 8000 Aarhus C
  • Åbningstider: Åben døgnet rundt
  • Kategori: Café

Det er ikke tilladt at inkludere unødvendige oplysninger i virksomhedsnavnet, og det kan medføre suspendering af din virksomhedsprofil. Se de specifikke eksempler nedenfor, som viser, hvad du må og ikke må inkludere i virksomhedsnavnet.

Eksempler på virksomhedsnavne

I nedenstående eksempler er navne eller dele af navne i kursiv ikke tilladt.

Navnet må ikke indeholde:

Ikke acceptabelt:

Acceptabelt:
Marketingslogans
  • TD Bank, den mest kundevenlige bank i USA
  • GNC Vi vil være billigst
  • TD Bank
  • GNC
Butikskoder
  • UPS-butikken - 2872
  • UPS-butikken

Tegn for registrerede varemærker

  • Burger King®
  • Burger King

Ord, der kun er skrevet med store bogstaver

  • SUBWAY
  • Subway, KFC, IHOP, JCPenney

Oplysninger om åbningstider

  • Regal Pizzeria Døgnåben
  • Sears Outlet (Lukket)
  • Regal Pizzeria
  • Sears Outlet

Telefonnumre eller webadresser

  • Airport Direct 1-888-557-8953
  • webuyanycar.com
  • Airport Direct
  • 1-800-Got-Junk

Specialtegn (f.eks. %&$@/") eller irrelevante juridiske udtryk

  • Shell Pay@Pump
  • Re/Max, LLC
  • LAZ Parking Ltd
  • Shell
  • Re/Max
  • LAZ Parking
  • Toys ’’R’’ Us
  • H&M
  • T.J.Maxx

Oplysninger om tjenester eller produkter

  • Verizon Wireless 4G LTE
  • Midas Bedste mekaniker
  • Verizon Wireless
  • Midas
  • Best Buy Mobile
  • Specialdele til biler
  • JCPenney Portrait Studios

Lokationsoplysninger

  • Holiday Inn (I-93 ved afkørsel 2)
  • Handelsbanken-pengeautomat – Østerfælled Torv ved indgangen til kasernen
  • Magasin ved Kgs. Nytorv
  • Holiday Inn Salem
  • Handelsbanken-pengeautomat
  • Magasin ved Kgs. Nytorv
  • University of California Berkeley

Placering i forretningsområde

  • Chase-pengeautomat (i Duane Reade)
  • Apple Store i Stanford Shopping Center
  • Benefit Brow Bar – Bloomingdales
  • Sam’s Club Tire & Battery (en del af Sam’s Club)
  • Geek Squad (inden i Best Buy)
  • Chase-pengeautomat
  • Apple Store
  • Benefit Brow Bar
  • Sam’s Club Tire & Battery
  • Geek Squad
Nedenfor findes yderligere retningslinjer for butikker med flere adresser (kæder og brands), afdelinger og individuelle erhvervsdrivende (f.eks. læger, advokater og ejendomsmæglere).
Adresse

Sørg for, at din adresse og/eller dit serviceområde er angivet korrekt. Postbokse eller eksterne postkasser på fjernadresser accepteres ikke.

  • Sørg for at bruge din virksomheds faktiske lokation, når du opretter din virksomhedsprofil.
    • Etage, lejlighedsnummer, bygningsnummer osv. kan også inkluderes. Oplysninger om tværgader eller nærliggende vartegn bør kun medtages i områder, hvor den officielle adresse ikke er en præcis angivelse af virksomhedens lokation.
    • Gør følgende, hvis du skal angive en postboks eller et lejlighedsnummer:
      • Angiv din fysiske adresse som "Adresselinje 1".
      • Angiv din postboks eller dit lejlighedsnummer som "Adresselinje 2".
    • Hvis du har lejet en fysisk postadresse for din virksomhed, men ikke driver virksomhed fra denne adresse (hvis der altså er tale om et såkaldt virtuelt kontor), er den pågældende lokation ikke kvalificeret til en virksomhedsprofil.
    • Et kontor, der indgår som en del af et kontorfællesskab, må kun angives som adresse for virksomheden, hvis der er klar og tydelig skiltning på stedet, hvis der betjenes kunder på kontoret inden for virksomhedens åbningstid, og hvis kontoret er bemandet inden for åbningstiden.
  • Undlad at inkludere oplysninger, som ikke vedrører virksomhedens fysiske lokation (f.eks. webadresser eller søgeord), på adresselinjerne.
  • Undlad at oprette mere end én side for hver enkelt af virksomhedens lokationer, enten på en enkelt konto eller flere konti.
    • Private praktiserende og afdelinger inden for virksomheder, universiteter, hospitaler og offentlige myndigheder kan have separate sider. Se de specifikke retningslinjer for selvstændige erhvervsdrivende og afdelinger for at få flere oplysninger.
  • Hvis en virksomheds adresse vises på Google, skal der være et permanent, fastmonteret skilt med virksomhedens navn på virksomhedens adresse.
  • Hvis din virksomheds adresse ikke indeholder et husnummer, eller hvis systemet ikke kan finde adressen, kan du angive din virksomheds lokation direkte på kortet.

Udekørende servicevirksomheder

Udekørende servicevirksomheder eller virksomheder, der betjener kunder der, hvor kunderne befinder sig, skal have én profil for hovedkontoret eller lokationen med et angivet serviceområde. Udekørende servicevirksomheder må ikke angive et "virtuelt" kontor, medmindre det pågældende kontor er bemandet inden for åbningstiden.

Nogle virksomheder er en hybridudgave af en udekørende servicevirksomhed. Det kan f.eks. være et bilværksted, hvor man ud over reparation på selve værkstedet tilbyder vejhjælp. Disse virksomheder kan vise adressen på deres fysiske butik og angive et serviceområde på deres virksomhedsprofil. Hvis du betjener kunder på din adresse og ønsker at angive et serviceområde, skal din virksomhedens lokation være bemandet af dit team og kunne modtage kunder inden for de angivne åbningstider.

Hos Google bruger vi dine virksomhedsoplysninger og oplysninger fra andre kilder til at afgøre, hvordan din virksomhedsadresse skal vises.

Fysiske virksomheder kontra udekørende servicevirksomheder

Hvis din virksomhed ikke har en butiksfacade med synlig skiltning og du i stedet udfører arbejde hos kunderne, må du have én virksomhedsprofil for en udekørende servicevirksomhed.

Hvis du har forskellige lokationer til din servicevirksomhed, med separate serviceområder og separate medarbejdere på hver lokation, må du have én profil for hver lokation. Serviceområdet for din profil bør ikke dække et område, der ligger længere væk end ca. 2 timers kørsel fra din virksomhed. For nogle virksomheder kan større serviceområder være passende.

Få flere oplysninger om udekørende servicevirksomheder

Hvis du har en udekørende servicevirksomhed, må kunderne ikke kunne se din virksomhedsadresse. 

  • Hvis du eksempelvis er blikkenslager og driver virksomhed fra din hjemmeadresse, skal du fjerne adressen fra din virksomhedsprofil.

Få oplysninger om, hvordan du tilføjer eller redigerer din virksomheds adresse.

Website og telefonnummer

Angiv så vidt muligt et telefonnummer til den direkte virksomhedsadresse, eller angiv et website, der repræsenterer den individuelle virksomhedsadresse.

  • Benyt så vidt muligt et lokalt telefonnummer i stedet for et centralt callcenternummer.
  • Benyt ikke telefonnumre eller webadresser, der omdirigerer eller "henviser" brugerne til andre landingssider eller telefonnumre end dem, der tilhører den faktiske virksomhed, herunder sider, som er oprettet på sociale medier.
  • Telefonnummeret skal være under virksomhedens direkte kontrol.
  • Der kan benyttes yderligere telefonnumre på Google Virksomhedsprofil-websites og andre lokale platforme.
  • Betalingstelefonnumre tillades ikke. Den, der ringer til disse telefonnumre, opkræves høje takster.
Åbningstider

Angiv dine normale åbningstider. Hvis det er relevant, kan du bruge dine aktuelle sæsonbestemte åbningstider som dine almindelige åbningstider. Du kan også angive særlige åbningstider for bestemte dage, f.eks. helligdage eller særlige begivenheder.

For visse typer virksomheder skal der ikke angives åbningstider, heriblandt virksomheder med skiftende åbningstider (f.eks. på grund af forskellige typer aktiviteter såsom udstillinger, gudstjenester eller holdundervisning) og virksomheder, der kun har åbent efter aftale. Her er nogle eksempler på virksomheder, for hvilke der ikke skal angives åbningstider (listen er ikke udtømmende):

  • Indendørs indkvartering, f.eks. hoteller, moteller og lejlighedskomplekser
  • Skoler og universiteter
  • Biografer
  • Transporttjenester og lufthavne
  • Eventsteder og naturfaciliteter

skal du angive åbningstiderne for den enkelte afdeling på virksomhedsprofilen for den pågældende afdeling, og du skal angive åbningstiderne for modervirksomheden på hovedprofilen for virksomheder. Få flere oplysninger om afdelinger.

Grupper af åbningstider

Hvis din virksomhed har flere grupper af åbningstider, skal du se retningslinjerne for de bestemte brancher:

  • Banker: Brug filialåbningstiderne, hvis det er muligt. Hvis dette ikke er muligt, kan du angive, hvornår kunderne har adgang til deres depoter. En pengeautomat, der er knyttet til en bank, kan bruge sin egen separate virksomhedsprofil med egne åbningstider.
  • Bilforhandlere: Brug salgsafdelingens åbningstider. Hvis der er forskel på åbningstiderne for afdelingen for nye biler og brugtvognsafdelingen, skal du bruge åbningstiderne for afdelingen for nye biler.
  • Tankstationer: Brug åbningstiderne for standerne.
  • Restauranter: Brug åbningstiderne, hvor det er muligt for gæsterne at bestille bord på restauranten. Hvis dette ikke er muligt, kan du angive åbningstiderne for bestilling af takeaway. Hvis dette heller ikke er muligt, kan du angive åbningstiderne for din drive-through, hvis du har en sådan, eller som sidste udvej åbningstiderne for levering.
  • Lagerhoteller: Brug kontorets åbningstider. Hvis dette ikke er muligt, kan du angive, hvornår der er adgang via hovedindgangen.
  • Hvis du vil angive åbningstider i forbindelse med bestemte tjenester, kan du angive dem under Flere åbningstider.
    • Generelt skal flere åbningstider angives under de primære åbningstider.

Sæsonbestemte åbningstider

Brug følgende retningslinjer, hvis din virksomhed har sæsonåbningstider:

  • I løbet af den sæson, hvor din virksomhed holder åbent, skal du angive dine normale åbningstider. Du kan angive særlige åbningstider for ferier, midlertidige lukkeperioder eller andre begivenheder.
    • Du kan også angive i virksomhedsbeskrivelsen, at din virksomhed kun holder åbent i en bestemt sæsonperiode.
  • I lavsæsonen kan du markere din virksomhed som midlertidigt lukket.
    • Angiv de almindelige åbningstider, når virksomheden åbner igen.
Kategorier

Kategorier hjælper kunderne med at finde nøjagtige og specifikke resultater for de tjenester, som de er interesseret i. Du kan holde dine virksomhedsoplysninger nøjagtige og opdaterede ved at gøre følgende:

  • Brug så få kategorier som muligt fra den angivne liste til at beskrive den overordnede kerneforretning.
  • Vælge kategorier, der er så specifikke som muligt, men repræsentative for din primære virksomhed.
  • Brug ikke kategorier alene som søgeord eller til at beskrive egenskaber ved din virksomhed.
  • Brug ikke kategorier, der vedrører andre virksomheder i nærheden eller relaterede virksomheder – f.eks. virksomheder, der er fysisk placeret i din virksomhed, eller en juridisk enhed, som din virksomhed er fysisk placeret i.

Vælg din kategori

Vælg kategorier, der fuldender udsagnet: "Denne virksomhed ER en/et" snarere end "Denne virksomhed HAR en/et". Målet er at beskrive din virksomhed helhedsorienteret i stedet for at angive, hvilke tjenester og/eller faciliteter der tilbydes, eller hvilke produkter der sælges.

Fokuser primært på at tilføje de mest specifikke kategorier for din virksomhed. Så tager vi os af resten. Hvis du f.eks. vælger en specifik kategori såsom "Golfresort", inkluderer Google implicit mere generelle kategorier såsom "Resorthotel", "Hotel" og "Golfbane". Du kan undlade at tilføje en kategori, hvis den virker overflødig, fordi du har valgt en mere specifik kategori. Hvis du ikke kan finde en specifik kategori for din virksomhed, kan du vælge en mere generel kategori. Google kan også registrere kategorioplysninger fra dit website og oplysninger om din virksomhed fra andre steder på nettet.

Scenarie

Korrekt kategori

Forkert kategori

"Papa John's" leverer pizza ud af huset og tilbyder takeaway, men der er ikke mulighed for spisning på stedet.

  • Pizzaudbringning
  • Pizzatakeaway
  • Madudbringning
  • Restaurant med takeaway

"Navy Federal Credit Union"

  • Føderal kreditforening
  • Bank

"Super 8" er et motel med en swimmingpool.

  • Motel
  • Hotel
  • Swimmingpool

"24 Hour Fitness"

  • Fitnesscenter
  • Motionscenter
  • Swimmingpool
"A1 Check Cashing"
  • Checkudbetaling
  • Bankvæsen og finans
"Wendy's" er en fastfoodrestaurant med burgere og et lille udvalg af desserter på menuen.
  • Fastfoodrestaurant
  • Burgerrestaurant
  • Dessertrestaurant

Hvis en anden virksomhed er fysisk placeret i din virksomhed, men ikke ejes og drives af din organisation, skal du kun benytte kategorier, der repræsenterer din virksomhed.

Eksempler:

  • "Starbucks" har adresse i, men ejes og drives ikke af "Barnes and Nobles".
    • Kategori for "Starbucks": "Café"
    • Kategori for "Barnes and Nobles": "Boghandel" ("Café" skal ikke tilføjes som kategori)
  • "Cardtronics ATM" har adresse i, men ejes og drives ikke af "7-Eleven".
    • Kategori for "Cardtronics ATM": "Hæveautomat"
    • Kategori for "7-Eleven": "Nærbutik" ("Hæveautomat" skal ikke tilføjes som kategori)
  • "Nobu" har adresse i, men ejes og drives ikke af "Hard Rock Hotel".
    • Kategori for "Nobu": "Restaurant"
    • Kategori for "Hard Rock Hotel": "Hotel" ("Restaurant" skal ikke tilføjes som kategori)

Følgende typer virksomheder med fælles beliggenhed skal have hver deres profil. Hvis du er nødt til at bruge begge kategorier for den samme virksomhedsadresse, så opret i stedet to profiler. Sørg for at bruge et andet navn for den anden virksomhed. Få flere oplysninger om afdelinger.

  • En restaurant/café/bar inde i et hotel/motel
  • Et apotek inde i et supermarked/en dagligvarebutik
  • En tankstation ved siden af et supermarked/en dagligvarebutik
Menu

Der er 2 typer menuer:

  • En menu til et etablissement, der serverer mad og drikke, f.eks. en restaurant eller cocktailbar. Menuen indeholder alle de madretter og drikkevarer, der serveres i den pågældende virksomhed.
  • En menu til en servicevirksomhed, f.eks. en frisør, et wellnesscenter eller et autoværksted. Menuen viser alle de produkter og tjenester, der er tilgængelige i virksomheden.
Begge typer menu skal følge disse retningslinjer:
  • Menuen skal være repræsentativ for de produkter og tjenester, der er tilgængelige for kunder i virksomheden. De komplette menuer kan være måltidsspecifikke, f.eks. til morgenmad, frokost eller aftensmad, og have links til andre menusider. Du kan f.eks. vælge at linke til din virksomheds aftenmenu, som indeholder links til morgen- og frokostmenuerne.
  • Menuer med et udvalg af de tilgængelige produkter eller tjenester, f.eks. "populære retter" eller lignende, skal ikke indsendes.
  • Webadresser til menuer må ikke være direkte links til bestillings- eller leveringstjenester hos tredjeparter.
  • Tredjeparter, der administrerer virksomhedsprofiler på vegne af kunder, skal give virksomhedsejeren besked og have vedkommendes samtykke, inden de indsender en webadresse til en menu på vegne af en virksomhed.
Produkter

Hvis du driver en detailhandelsvirksomhed i et kvalificeret land (USA, Canada, Storbritannien eller Irland), kan du gøre dem, der søger online, til kunder hos dig ved automatisk at få vist produkter fra din butik på din virksomhedsprofil.

Sådan tilføjer du produkter fra din butik:

Uanset hvilken metode du vælger, skal følgende retningslinjer overholdes:

  • Produkter, som indsendes via Produkteditor og tilføjes automatisk, skal overholde politikken vedrørende Shopping-annoncer. Få flere oplysninger om politikken vedrørende Shopping-annoncer.
  • Vi tillader ikke indhold med relation til produkter og tjenester, der er underlagt begrænsninger, heriblandt alkohol, tobaksprodukter, gambling, finansielle tjenester, lægemidler og ikke-godkendte kosttilskud samt sundhedsrelateret og medicinsk udstyr.
  • Hvis du indsender produkter, der overtræder Googles politik, kan det medføre, at hele dit produktkatalog bliver fjernet – også produkter, som ikke overtræder politikken.

Retningslinjer for kæder, afdelinger og individuelle erhvervsdrivende

Kæder og brands

Benyt konsekvente navne og kategorier på alle dine virksomhedsplaceringer for at hjælpe dine kunder med hurtigt at identificere din virksomhed i Google Maps og i søgeresultater.

Alle placeringer skal have det samme navn, medmindre virksomhedernes navne reelt varierer fra sted til sted. Alle placeringer skal også være i den samme kategori, hvis det er den samme tjeneste, der tilbydes.

Kom godt i gang med virksomhedsprofil for kæde.

Konsekvente navne

Alle virksomhedsplaceringer inden for det samme land skal have det samme navn for alle placeringer. Alle placeringer for Elgiganten skal f.eks. bruge navnet "Elgiganten", og ikke "El-giganten" eller "Elgiganten i Vejle".

Der er 2 undtagelser i forbindelse med denne politik:

  • Hvis du har flere typer virksomheder – underbrands, afdelinger eller forskellige typer forretningsmodel, f.eks. detailhandel og engroshandel – må disse separate virksomheder gerne have hvert sit navn, forudsat at navnet anvendes konsekvent på alle den pågældende virksomheds lokationer.
    • Acceptable navnevariationer: "Walmart Supercenter" og "Walmart Express", "Nordstrom" og "Nordstrom Rack", "Gap" og "babyGap"
  • Hvis der konsekvent benyttes et andet navn på nogle af dine lokationers butiksfacade, website og brevpapir, må dette navn gerne benyttes for disse lokationer.
    • Acceptable navnevariationer: "Intercontinental Mark Hopkins San Francisco" og "Intercontinental New York Barclay", "PFK" (for placeringer i Quebec) og "KFC" (for placeringer i USA og resten af Canada)

Konsekvente kategorier

Alle placeringer for en virksomhed skal dele den ene kategori, der bedst muligt repræsenterer virksomheden. Hvis du har flere typer lokationer (eksempelvis underbrands, afdelinger eller forskellige typer forretningsmodel, f.eks. detailhandel, distributionscenter og kontor), gælder denne regel kun inden for hver af disse undergrupper.

  • Alle "Gap Kids" er i kategorien "Børnetøjsbutik"
  • Alle "Goodyear Auto Service Center" er i kategorien "Dækforhandler" og i kategorien "Autoreparation"
  • Alle "PetSmart" er i kategorien "Dyrefoderbutik", og nogle placeringer er muligvis i andre kategorier ("Dyrehandel", "Hundepension")

To eller flere brands på den samme placering

Hvis din virksomhedsadresse dækker to eller flere brands, bør du ikke samle alle brands i én enkelt virksomhedsprofil. Vælg i stedet navnet på ét brand til virksomhedsprofilen. Hvis de forskellige brands drives uafhængigt af hinanden, kan du benytte en separat profil for hvert enkelt brand på denne lokation.

Se de fødevarespecifikke retningslinjer i sektionen Brands inden for virtuelle fødevarer nedenfor, hvis flere brands inden for virtuelle fødevarer er samlet på én lokation.

  • Ikke tilladt: "KFC/Taco Bell" eller "Dunkin' Donuts/Baskin Robbins"
  • Tilladt: "Taco Bell", "KFC", "Dunkin’ Donuts", "Baskin Robbins"

Hvis din virksomhed sælger en anden virksomheds brandprodukter eller -tjenester, skal du kun benytte virksomhedens navn og ikke navnet på det brand, der sælges – brandet må ikke have en virksomhedsprofil på denne placering.

  • Ikke tilladt: "Staples/UPS", "America's Tire/Firestone"
  • Tilladt: "Staples", "America's Tire"

Hvis virksomheden derimod er en autoriseret og fuldt dedikeret forhandler af brandproduktet eller -tjenesten (i nogle tilfælde betegnet "franchisetager"), må det underliggende brandnavn gerne benyttes, når du opretter virksomhedsprofilen.

  • Tilladt: "TCC Verizon Wireless Premium Retailer", "U-Haul Neighborhood Dealer"

Madvirksomheder uden fysisk butik

Madvirksomheder uden fysisk butik er tilladte på visse betingelser.

Madvirksomheder uden fysisk butik med mulighed for afhentning

  • Madvirksomheder uden fysisk butik skal bruge permanent separat skiltning. Adressen må kun vises, hvis de tilbyder afhentning til alle kunder.
    • Når det gælder brands fra virksomheder med fælles køkken, hvor der kun tilbydes levering (uden mulighed for afhentning), skal adressen skjules, og der skal tilføjes serviceområder for det konkrete brand for ikke at forvirre kunderne.

Brands inden for kategorien fødevarer fra virksomheder, hvor der kun tilbydes levering

  • Brands fra virksomheder, hvor der kun tilbydes levering (dvs. virksomheder med "virtuelt" køkken uden mulighed for afhentning), er tilladt, hvis de har en særskilt brandet emballage og et særskilt website.
  • Det er tilladt at drive flere virtuelle brands fra samme lokation, men der stilles i så fald krav om fuldførelse af yderligere verificeringstrin.
  • Brands, der kun tilbyder levering, skal tilføje deres serviceområder og skjule adressen på deres virksomhedsprofil for at undgå at forvirre deres kunder.
  • Hvis der er tale om et partnerskab, hvor et brand inden for kategorien fødevarer har godkendt det virtuelle køkken som verificeret leverandør, kan det virtuelle køkken administrere virksomhedsprofilen for hvert godkendt brand, når godkendelsen er bekræftet.
  • Stedet, hvor brands, der kun tilbyder levering, har til huse, f.eks. Doordash Kitchens, har tilladelse til at have sin egen separate virksomhedsprofil. Det er kun personer, der er tilknyttet det pågældende sted, der kan gøre krav på og verificere denne profil.

Brandrelaterede ændringer

Din virksomhedsprofil kan være kvalificeret til rebranding (defineret som en kvalificeret navneændring uden at oprette en ny virksomhedsprofil), hvis du foretager en mindre ændring af virksomhedens navn, hvor virksomhedsnavnets egennavne og beskrevne ydelser er uændrede, og virksomhedskategorien er uændret.

Du er muligvis også kvalificeret til rebranding, hvis du har flere ændringer af lokationer, og virksomhedsnavn.

Hvis din virksomhed opfylder ovennævnte kriterier for rebranding, kan du opdatere virksomhedsnavnet, når du redigerer virksomhedsoplysningerne. 

Hvis din virksomhed får nyt navn, og ovennævnte kriterier ikke er opfyldt, betragtes den som en ny virksomhed. Du skal markere den nuværende virksomhedsprofil som lukket og derefter oprette en ny virksomhedsprofil med dit nye virksomhedsnavn. Få flere oplysninger om, hvordan du markerer en profil som lukket.

Kontakt vores supportteam i tilfælde af problemer i forbindelse med rebranding.

Tip! Hvis du vil overtage ejerskabet af en virksomhedsprofil, skal du først bede den forrige ejer om at tilføje dig som ejer og overføre ejerskabet til dig.

Afdelinger i andre virksomheder, universiteter eller institutioner

Afdelinger i virksomheder, på universiteter, på hospitaler og i offentlige institutioner kan have deres egne virksomhedsprofiler på Google.

Der gælder specifikke og særskilte retningslinjer for bilforhandlere og sundhedsudbydere. Kom godt i gang med Virksomhedsprofiler for bilforhandlere og sundhedsudbydere.

Afdelinger, der orienterer sig mod offentligheden, og som drives som selvstændige enheder, bør have deres egen side. Det præcise navn på hver enkelt afdeling skal adskille sig fra navnet på den primære virksomhed og fra navnene på andre afdelinger. Sådanne afdelinger vil typisk have en separat kundeindgang, og afdelingerne ligger hver især i forskellige kategorier. Åbningstiderne vil undertiden være forskellige fra den primære virksomheds åbningstider.

  • Acceptabelt (som separate virksomhedsprofiler):
    • "Mad&Vin i Magasin"
    • "Bilka i Field's"
    • "Fødeafdelingen på Rigshospitalet"
  • Ikke acceptabelt (som separate virksomhedsprofiler):
    • Sektionen med Apple-produkter i Elgiganten
    • Slagteren i Føtex

For hver enkelt afdeling skal den kategori, der er mest repræsentativ for den pågældende afdeling, være forskellig fra den mest repræsentative kategori for den primære virksomhed og de mest repræsentative kategorier for de øvrige afdelinger.

  • Den primære virksomhed "Wells Fargo" er i kategorien "Bank", mens afdelingen "Wells Fargo Advisors" er i kategorien "Finansiel rådgiver".
  • Den primære virksomhed "South Bay Toyota" er i kategorien "Toyota-forhandler", mens "South Bay Toyota Service & Parts" er i kategorien "Autoreparation" (samt i kategorien "Bilreservedelsbutik").
  • Den primære virksomhed "GetGo" er i kategorien "Nærbutik" (samt i kategorien "Sandwichbar"), mens afdelingen "GetGo Fuel" er i kategorien "Tankstation", og afdelingen "WetGo" er i kategorien "Bilvask".
Individuelle erhvervsdrivende

En individuel erhvervsdrivende er en professionel, der orienterer sig mod offentligheden, typisk med sin egen kundegruppe. Læger, tandlæger, advokater, økonomiske planlæggere, forsikringsagenter og ejendomsmæglere er alle individuelle erhvervsdrivende. Virksomhedsprofiler for erhvervsdrivende kan omfatte titler eller certificeringsgrader (f.eks. Dr.med., MDE, cand.jur.)

En individuel erhvervsdrivende kan oprette sin egen dedikerede virksomhedsprofil, hvis:

  • Vedkommende har en stilling, der er orienteret mod offentligheden. Medarbejdere bør ikke oprette egne virksomhedsprofiler.
  • Vedkommende kan kontaktes direkte på den bekræftede placering i åbningstiden.

En erhvervsdrivende bør ikke have flere virksomhedsprofiler til at dække alle sine specialer. Salgsmedarbejdere eller agenter til generering af kundeemner for virksomheder er ikke individuelle erhvervsdrivende og er ikke kvalificerede til en virksomhedsprofil.

Flere erhvervsdrivende på samme placering

Hvis den erhvervsdrivende er en af flere erhvervsdrivende, som er orienteret mod offentligheden, på denne placering:

  • Organisationen bør oprette en separat virksomhedsprofil for denne placering, som er adskilt fra den erhvervsdrivendes.
  • Titlen på virksomhedsprofilen for den erhvervsdrivende må kun indeholde navnet på den erhvervsdrivende og ikke navnet på organisationen.

Selvstændige erhvervsdrivende, der tilhører brandede organisationer

Hvis en erhvervsdrivende er den eneste, som er orienteret mod offentligheden på den pågældende placering, og vedkommende repræsenterer en brandet organisation, skal den erhvervsdrivendes virksomhedsprofil ikke være adskilt fra organisationens virksomhedsprofil. Opret én virksomhedsprofil med et navn i følgende format: [brand/virksomhed]: [navn på erhvervsdrivende].

Acceptabelt: "Allstate: Joe Miller" (hvis Joe er den eneste erhvervsdrivende udadtil på denne Allstate-brandede placering)

Markedsføring, kampagner eller konkurrencer

Enhver form for kampagne, marketing, konkurrence eller mulighed for bonusgaver bør klart og tydeligt linke til vilkårene for aktiviteten og angive tydelige retningslinjer og kvalifikationskrav. Alle sådanne løfter, der enten er udtrykkelige eller underforståede, skal overholdes.

Vigtigt: Google forbeholder sig retten til at suspendere enkeltpersoners og virksomheders adgang til virksomhedsprofiler på Google eller i andre Google-tjenester, hvis disse retningslinjer ikke følges, og vi samarbejder muligvis med myndighederne i tilfælde af lovovertrædelser.

Relaterede ressourcer

Har du brug for mere hjælp?

Prøv følgende næste trin:

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu