Notifikation

G Suite har skiftet navn til Google Workspace: Her finder du alle de arbejdsrelaterede værktøjer, du har behov for i din virksomhed.

[GA4] Konfigurer Google Analytics 4-hændelser ved hjælp af Tag Manager

Denne artikel henvender sig til Google Analytics 4-brugere, der vedligeholder deres tags via Google Tag Manager. I denne artikel kan du læse om, hvordan du kan få adgang til yderligere indsigt i GA4 ved at oprette anbefalede og tilpassede hændelser.

Om Google Analytics 4-hændelsestagget

En hændelse giver dig mulighed for at måle en bestemt interaktion eller forekomst på dit website eller i din app. Du kan f.eks. bruge en hændelse til at måle, hvornår en person indlæser en side, klikker på et link eller fuldfører et køb eller til at måle systemadfærden, f.eks. når en app går ned eller en eksponering vises.

Hvilke typer hændelser findes der?

Google Analytics 4-hændelser kan kategoriseres i henholdsvis automatisk indsamlede hændelser og hændelser, der skal aktiveres manuelt.

Følgende typer hændelser indsamles automatisk:

  • Automatisk indsamlede hændelser er hændelser, som Google Analytics indsamler som standard, når du konfigurerer Google-tagget eller Tag Manager-kodestykket på dit website, eller Google Analytics til Firebase-SDK'et i din app. Få flere oplysninger
  • Hændelser af typen forbedret måling er hændelser, som Google Analytics indsamler fra websites, når forbedret måling er aktiveret i Google Analytics. Få flere oplysninger

Følgende typer hændelser forudsætter konfiguration, før de kan ses i Analytics:

  • Anbefalede hændelser er hændelser, som du selv implementerer, men som har et foruddefineret navn og foruddefinerede parametre. Disse hændelser giver dig adgang til både nuværende og kommende rapporteringsmuligheder.
  • Tilpassede hændelser er hændelser, som du definerer. Du må kun oprette tilpassede hændelser, hvis ingen andre hændelser kan bruges til det aktuelle formål. I de fleste GA4-standardrapporter bliver der ikke vist tilpassede hændelser, så du er nødt til at oprette tilpassede rapporter eller udforskninger for at kunne foretage nyttige analyser.

Measure user activity with recommended events in Google Analytics

I denne vejledning kan du læse om, hvordan du opretter og konfigurerer anbefalede hændelser og tilpassede hændelser på dit website ved hjælp af Google Tag Manager. Du behøver ikke at foretage dig noget for at konfigurere automatisk indsamlede hændelser og hændelser til forbedret måling.

Før du begynder

I denne vejledning antages det, at følgende handlinger er fuldført:

Det antages også, at du har følgende:

  • Adgang til Tag Manager-containeren for websitet
  • Rollen redaktør (eller en rolle med flere tilladelser) på Google Analytics-kontoen

Opret og konfigurer hændelser

For at oprette og konfigurere en hændelse ved hjælp af Google Tag Manager skal du konfigurere et hændelsestag af typen Google Analytics: GA4-hændelse og derefter oprette en trigger, der angiver, hvornår hændelsen skal sendes.

Nedenstående fremgangsmåde viser dig, hvordan du sender en tilpasset hændelse til en Google Analytics 4-ejendom, når en bruger klikker på en knap for at tilmelde sig dit nyhedsbrev, og hvordan du implementerer hændelsen ved hjælp af Tag Manager, uden at du behøver at implementere et datalagsobjekt.

Trin 1: Opret et GA4-hændelsestag

Start med at oprette et hændelsestag af typen "Google Analytics: GA4-hændelse" for den nye tilpassede hændelse.

  1. Klik på Tags > Nyt i Google Tag Manager.
  2. Navngiv GA4-hændelsestagget øverst (f.eks. "GA4-hændelse – tilmelding til nyhedsbrev").
  3. Vælg Google Analytics: GA4-hændelse, og konfigurer:

Om parametre

En parameter er et nøgleværdipar (f.eks. 'currency': "USD"), som indeholder yderligere oplysninger om hændelser eller konfigurationsindstillinger på din side. Der sendes i forvejen hændelsesparametre sammen med automatisk indsamlede og anbefalede hændelser via Google-tagget.

Hvis du har behov for flere oplysninger om en hændelse, kan du tilføje parametre. Du kan enten søge efter og bruge foruddefinerede parameternavne eller oprette en tilpasset parameter, hvis du har behov for det.

Når en person f.eks. lægger et produkt i kurven, sender Google-tagget hændelsen add_to_cart. Du kan få mere udførlige data om varen ved at indkode parametre for den pågældende hændelse, f.eks. produktnavn og pris.

Del parametre på tværs af tags

For at sikre datakonsistens på tværs af alle dine tags kan du konfigurere delte parametre ved hjælp af konfigurationsvariabler og variabler for hændelsesindstillinger. Parametre fra en lang række variabler for indstillinger, f.eks. målings-id og User-ID (bruger-id), kan nedarves til Google-tagget.

Parametrene fra Google-tagget nedarves til GA4-hændelsestags. Parametre, der er angivet via Google-tagget, forbliver statiske for alle hændelser, der finder sted på en side. Parametrene opdateres kun, når Google-tagget aktiveres igen, typisk næste gang siden indlæses.

Hvis et GA4-hændelsestag har en parameter med samme navn som en parameter fra Google-tagget, tilsidesætter GA4-hændelsestaggets parameterværdi Google-taggets parameterværdi, men kun for den pågældende hændelse. Alle øvrige GA4-hændelsestags, som ikke har dette parameternavn, refererer fortsat til den parameterværdi, der oprindeligt blev angivet via Google-tagget.

Trin 2: Opret en trigger

Opret derefter en trigger, så hændelsen sendes, når nogen klikker på knappen.

  1. Klik på feltet Aktivering i dit GA4-hændelsestag.
  2. Klik på + øverst til højre.
  3. Navngiv triggeren (f.eks. "Trigger – tilmelding til nyhedsbrev").

Du kan vælge betingelser for afsendelse af hændelsen. I følgende eksempel sendes hændelsen i henhold til knapetiketten:

  1. Klik på feltet Triggerkonfiguration i triggeren.
  2. Vælg Alle elementer.
  3. Klik på Visse klik.
  4. Angiv følgende trigger-betingelse: "Klikteksten indeholder 'Tilmeld dig nyhedsbrevet'".
  5. Gem alle dine ændringer.

Hvis hændelsen skal aktiveres, når en person får vist en bestemt side (f.eks. en bekræftelsesside), kan du i stedet bruge en trigger af typen "Sidevisning".

Trin 3: Få en forhåndsvisning af dine ændringer

Inden du udgiver din nye hændelse i Tag Manager, kan du klikke på Se forhåndsvisning for at se, hvilke data der registreres, når der klikkes på knappen "Tilmeld dig nyhedsbrevet".

Du kan bruge tilstanden forhåndsvisning til at teste ændringer af din container, inden de udgives på dit website. Få flere oplysninger om tilstanden forhåndsvisning

Se hændelserne i Analytics

Du kan se hændelserne og de tilhørende parametre i rapporterne Realtid og DebugView. Bemærk! Rapporten DebugView skal konfigureres yderligere, før den kan bruges. I disse to rapporter kan du se, hvilke hændelser brugerne aktiverer på dit website, så snart de pågældende hændelser aktiveres.

Næste trin

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
11120489668036311132
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
102259
false
false