Notifikation

To get the most out of Google Home, choose your Help Center: U.S. Help Center, U.K. Help Center, Canada Help Center, Australia Help Center.

Hjælp ældre familiemedlemmer med at konfigurere Nest Hub Max

Takket være Google Nest Hub Max kan ældre mennesker holde kontakten ved lige med venner og familie. Denne artikel giver dig mulighed for at hjælpe et familiemedlem eller en ven med at konfigurere en Nest Hub Max, og den indeholder tips til, hvordan du bruger skærmens mest populære funktioner.

Før konfiguration

Opret en Google-konto

Hvis den person, som du hjælper med at konfigurere en Nest Hub Max, ikke har en Google-konto, skal vedkommende oprette en, før du kan konfigurere vedkommendes skærm. Se, hvordan du opretter en Google-konto.

Wi-Fi

Dit familiemedlem skal have direkte forbindelse til internettet og et stabilt Wi-Fi-netværk for at kunne bruge Nest Hub Max. Brug en 5 GHz-forbindelse, hvis det er muligt. 

Bemærk! Nest Hub Max skal have forbindelse til internettet for at fungere. Hvis det Wi-Fi-netværk, du forsøger at oprette forbindelse til, har en loginportal eller kræver login, hver gang det bruges, kan du muligvis ikke bruge Nest Hub Max på den pågældende lokation. Steder, der kræver login, finder du ofte i kommercielle omgivelser, f.eks. hospitaler, plejecentre, biblioteker, lufthavne og hoteller. 

Hjælp dit familiemedlem med at konfigurere skærmen

Nest Hub Max skal konfigureres, mens den har forbindelse til det samme Wi-Fi-netværk, som dit familiemedlem skal bruge den på. Hvis dit familiemedlem f.eks. bor på et plejehjem, skal du følge disse trin, mens enheden har forbindelse til plejehjemmets Wi-Fi-netværk, ikke Wi-Fi-netværket i dit hjem.

Dit familiemedlem skal bruge Google Home-appen på en Android- eller iOS-mobilenhed for at komme i gang. Sørg for, at dit familiemedlem er logget ind i Google Home-appen med den Google-konto, som vedkommende gerne vil bruge til at styre Nest-skærmen fremover. Appen guider familiemedlemmet gennem de fleste trin.

Følg denne vejledning for at konfigurere en Google Nest Hub Max.

Bemærk! Hvis du vælger ikke at konfigurere en bestemt funktion, kan du altid vende tilbage på et andet tidspunkt og tilføje den via Google Home-appen eller ved at følge vejledningen nedenfor. Det anbefales dog, at du tillader personligt indhold, så det er nemmere at bruge funktioner såsom videoopkald og taleopkald.

Når den indledende konfiguration er fuldført, er der en række yderligere funktioner, du kan tilføje eller tilpasse, nedenfor.

(Valgfrit) Bed dit familiemedlem om at føje dig til vedkommendes Google-hjem

Når du har gennemført konfigurationen, kan du hjælpe med at administrere hjemmet, hvis du er tilføjet som medlem af hjemmet.

Del et hjem og enheder i Google Home-appen

Tilpas

Personligt indhold gør det muligt for brugeren at ringe til kontakter ud fra navn, se kalenderbegivenheder og modtage specifikke resultater.

Tillad personligt indhold

Skift sprog

Du kan ændre sproget for Google Assistent eller tilføje et ekstra sprog for at tale med Google Assistent på 2 sprog.

Skift Google Assistents sprog

Tilføj funktioner

Nedenfor kan du se nogle af de mest populære funktioner på Nest Hub Max. Hvis du ikke allerede har gjort det, skal du følge konfigurationsvejledningen for hver funktion, som dit familiemedlem skal kunne bruge.

Foretag videoopkald på Nest Hub Max

Du kan foretage og modtage videoopkald på Nest Hub Max ved hjælp af Google Duo.

Få flere oplysninger om videoopkald

Foretag telefonopkald på en Nest-skærm

I nogle områder kan der også foretages telefonopkald til venner, familiemedlemmer og virksomheder.

Find ud af, hvilke opkaldsmetoder der er tilgængelige i dit område

Foretag Google-understøttede opkald, eller brug mobilopkald

Konfigurer kontakter i husstanden

Du kan konfigurere en gruppe kontakter på skærmen, herunder dig selv eller andre familiemedlemmer, så dit familiemedlem kan foretage opkald med nogle få tryk. Disse kontakter vises på skærmen og kan bruges af alle, der har adgang til enheden.

Konfigurer kontakter i husstanden

Vis billeder

Når skærmen ikke er i brug, kan den bruges til at vise billeder. Hvis du er medlem af hjemmet i Google Home-appen, kan du inkludere dit Google Fotos-album, så dit familiemedlem kan se billederne. Med livealbum kan du automatisk tilføje nye billeder af venner, familie eller kæledyr, som kan deles på dit familiemedlems skærm.

Få flere oplysninger om Nest-billedrammen og om, hvordan du opretter album med Google Fotos

Opret morgen- og sengetidsrutiner

Google Assistent kan automatisk udføre flere handlinger i træk, når du bruger indbyggede rutiner eller opretter dine egne. Du kan f.eks. sige "Hey Google, godmorgen" for at få vejrudsigten og høre nyhederne.

Konfigurer og administrer rutiner

Tilknyt musiktjenester

Du kan tilknytte musiktjenester, der er knyttet til en Google-konto, for at lytte til og konfigurere en standardmusiktjeneste. Afhængigt af den tilføjede tjeneste kan du oprette tilpassede stationer eller playlister til dit familiemedlem baseret på vedkommendes præferencer. Hvis du er medlem af hjemmet i Google Home-appen, kan du tilknytte dine egne musiktjenester, så dit familiemedlem kan bruge dem. Få flere oplysninger om, hvordan du hører musik på din skærm. 

Tilknyt dine musiktjenester

Tilpas nyhederne

Hvis dit familiemedlem foretrækker at høre nyheder fra bestemte udbydere, kan du vælge forskellige kilder, som Nest Hub Max skal afspille.

Tilpas dine nyhedspræferencer

Aktivér hjælpefunktioner

Du kan aktivere funktioner som f.eks. undertekster eller en skærmlæser for at gøre skærmen nemmere at bruge. Få flere oplysninger om indstillinger for hjælpefunktioner på Google Nest-skærme.

Tips til styring af skærmen

I forbindelse med de fleste handlinger kan du styre skærmen med dine hænder eller med stemmen ved at sige "Hey Google" efterfulgt af en kommando.

  • Aktivér din skærm: Tryk på den, eller sig "Hey Google".
  • Gå tilbage til forrige skærm: Stryg til højre fra skærmens venstre side, eller sig "Hey Google, gå tilbage".
  • Gå til Styring af smartenheder: Stryg nedad fra toppen af skærmen.
  • Start Billedramme: Stryg til højre på startskærmen.
  • Sluk din skærm: Deaktiver skærmen ved at sige "Hey Google" efterfulgt af "Fra" eller "Sluk".
  • Vis apps: Mens billedrammen vises, skal du stryge opad fra bunden af skærmen for at finde apps til din enhed. Stryg nedad for at lukke (Bemærk! Denne funktion er kun tilgængelig i USA).

Juster lydstyrken

"Hey Google, skru op."

"Hey Google, skru ned."

"Hey Google, lydstyrkeniveau 5."

"Hey Google, lydstyrkeniveau 65 %."

Du kan også justere lydstyrken på bagsiden af skærmen. Få flere oplysninger om lydstyrkeknapperne.

Ting, som dit familiemedlem kan sige og gøre med Nest-skærmen

Bemærk! Nogle funktioner og kommandoer kræver konfiguration. Hvis du prøver en af Assistent-kommandoerne, og den ikke fungerer for dig, kan du få flere oplysninger i konfigurationsvejledningen eller vores tips. Du kan også bede Assistent om hjælp ved at sige "Hey Google, hvordan ser jeg en video?"

Foretag et videoopkald

"Hey Google, start et videoopkald til [kontakt]."

"Hey Google, ring til [kontakt] i Duo."

"Hey Google, afslut opkaldet."

"Hey Google, læg på", eller tryk på Afslut opkald.

Tryk på Start videoopkald Video Call på kortet "Kontakter i husstanden".

"Hey Google, besvar", eller tryk på det indgående opkald på skærmen.

Foretag Duo-opkald via dine højttalere eller skærme

Konfigurer kontakter i husstanden på din højttaler eller skærm

Foretag et telefonopkald

"Hey Google, ring til [telefonnummer]."

"Hey Google, ring til [navn på kontakt]."

"Hey Google, ring til [virksomhedsnavn]."

"Hey Google, hvor ligger den nærmeste [virksomhed]?" efterfulgt af "Hey Google, ring til dem".

"Hey Google, afslut opkaldet."

"Hey Google, læg på", eller tryk på Afslut opkald.

Tryk på Ring op på kortet "Kontakter i husstanden".

Foretag Google-understøttede opkald (USA, Canada, Storbritannien) eller Brug mobilopkald (USA, Australien, Italien)

Konfigurer kontakter i husstanden på din højttaler eller skærm

Se videoer

"Hey Google, afspil sjove videoer på YouTube."

"Hey Google, vis mig fodboldhøjdepunkter på YouTube."

Se vejret

"Hey Google, hvordan bliver vejret i dag?"

"Hey Google, bliver det regnvejr i morgen?"

"Hey Google, er det solskinsvejr i Odense?"

Tips til at få oplysninger om vejret

Lyt til musik

"Hey Google, spil jazzmusik."

"Hey Google, spil noget afslappende musik."

"Hey Google, stop" eller "Genoptag".

"Hey Google, spil den næste sang."

Tips til at lytte til musik

Hør nyheder

"Hey Google, fortæl mig nyhederne."

"Hey Google, hør nyheder om NASA."

"Hør [nyhedsudbyderens navn]."

"Hey Google, stop" eller "Stop nyhederne".

Tips til at høre nyheder

Hør radio

"Hey Google, spil NBC i radioen."

"Hey Google, spil radiokanalen NPR."

Tips til at høre radio

Underholdning

"Hey Google, fortæl en vittighed."

"Hey Google, lad os spille et spil."

Et hjælpsomt hjem

Find min telefon

"Hey Google, find min telefon."

Knyt din enhed og dit telefonnummer til en Google-konto

Opret påmindelser

"Hey Google, mind mig om at tage min medicin hver dag klokken 17."

Flere måder at indstille påmindelser på 

Indstil alarmer

"Hey Google, indstil en alarm til klokken 6 i morgen."

"Hey Google, indstil en alarm til klokken 7 alle ugens dage."

Du kan stoppe en alarm eller timer ved at sige "Stop".

Tips til indstilling af alarmer og timere 

Vær tolk

Din skærm kan oversætte ord eller sætninger på flere forskellige sprog. 

"Hey Google, hvordan siger man 'Rart at møde dig' på fransk?"

"Hey Google, oversæt."

Du kan også aktivere tolketilstand for at føre en samtale med en person på et andet sprog. 

Du kan starte tolketilstand ved at sige "Hey Google, vær min italienske tolk" eller "Hey Google, hjælp mig med at tale spansk".

Du kan stoppe med at bruge tolketilstand ved at sige "Stop".

Få flere oplysninger om, hvordan du får mest muligt ud af tolketilstand

Se mere

Få flere oplysninger om, hvad Nest-skærme kan gøre.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
5601755666453042627
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
1633396
false
false