Oprettelse af effektive responsive søgeannoncer

Hvis dine responsive søgeannoncer er under gennemgang i mere end én hverdag, vises de ikke. Du kan løse problemet ved at sørge for, at hver annonce har mindst fem overskrifter og to beskrivelser uden gentagelse af en bestemt sætning (eller en, der minder om den).

I denne artikel lærer du om optimale løsninger, når du skriver responsive søgeannoncer, og vi kommer også ind på nogle typiske fejl, som du bør undgå. Google anbefaler, at du har mindst to udvidede tekstannoncer og en responsiv søgeannonce pr. annoncegruppe. Vi har lavet en videovejledning, der hjælper dig med at oprette responsive søgeannoncer, så du viser det rette budskab til de rette kunder. Se selvstudiet her.

Optimale løsninger til oprettelse af responsive søgeannoncer

For at komme godt i gang med at oprette responsive søgeannoncer kan du gennemgå anbefalingen "Tilføj responsive søgeannoncer".

1. Tilføj så mange unikke, relevante overskrifter og beskrivelser, som du kan

Overflødige overskrifter og beskrivelser gør det sværere for systemet at samle annoncekombinationer.
Du kan øge sandsynligheden for, at din annonce vises, ved at fokusere på disse vigtige retningslinjer for responsive søgeannoncer:

  • Angiv mindst 8-10 overskrifter. Jo flere overskrifter du angiver, desto flere muligheder er der for at samle dine budskaber i relevante annoncer og dermed øge effektiviteten.
    • Angiv mindst 5 unikke overskrifter, der ikke gentager de samme eller lignende sætninger.
    • Sørg for at inkludere et søgeord i to overskrifter.
    • Sørg for at have mindst 3 andre overskrifter, der IKKE inkluderer dine søgeord. Forsøg at fremhæve tillægsprodukter eller servicefordele, et problem, du løser, eller forsendelses- og returoplysninger.
  • Angiv mindst 2 unikke beskrivelser.
    • Prøv at fremhæve yderligere oplysninger om dit produkt eller din ydelse, der ikke er nævnt i dine overskrifter.
Bemærk! Der kan vises op til to beskrivelser samtidig i responsive søgeannoncer.

2. Brug det eksisterende indhold fra dine tekstannoncer igen

Genbrug overskrifter og beskrivelser fra effektive tekstannoncer. Det indhold, som fungerer godt i dine eksisterende tekstannoncer, fungerer også godt i responsive søgeannoncer, hvilket kan hjælpe med at forbedre effektiviteten.

3. Føj populære søgeord til dine overskrifter

Prøv at inkludere tekst fra dine søgeord, der ofte vises i din annoncegruppe, i dine overskrifter. Dette øger relevansen af dine annoncekombinationer for brugere af Google-søgning, hvilket kan forbedre effektiviteten af dine responsive søgeannoncer.

Hvis du f.eks. inkluderer søgeordet digitalkameraer, kan din annonceoverskrift være "Køb digitalkameraer". Hvis der er fem søgeord i din annoncegruppe, og tre af dem har mest trafik, kan du prøve at føje disse søgeord til dine overskrifter for at forbedre både annoncekvalitet og effektivitet.

4. Gør annoncekvaliteten bedre → Nå op på klassificeringen "God" eller "Fremragende"

Annoncekvalitet giver dig feedback, som kan hjælpe dig med at fokusere på at levere de rigtige budskaber til dine kunder. Arbejd på, at annoncekvaliteten for hver responsiv søgeannonce som minimum skal være "God". Brug handlingspunkterne til at se, hvad de næste skridt skal være for at forbedre effektiviteten af din annonce.

Hvis du har fastgjort nogle af dine overskrifter og beskrivelser, kan du prøve at fjerne fastgørelsen for at give systemet mulighed for at samle flere annoncekombinationer og potentielt øge effektiviteten af dine annoncer. Du kan også prøve at fastgøre mere end én overskrift til samme position.

Bemærk! Responsive søgeannoncer understøtter p.t. ikke annoncetilpasning.

Eksempel på responsive søgeannoncer

Eksempel 1 – damesko

Eksempel på en god annonce

Dette eksempel følger de optimale løsninger til oprettelse af en responsiv søgeannonce.

Overskrifter og beskrivelser Mulige annoncekombinationer

Overskrifter

  1. BUTIK
  2. Fashionable og komfortable
  3. Trendy damesko
  4. Køb damesko online i dag
  5. Gratis forsendelse på alle ordrer
  6. Topbrands til lavpris
  7. Officielt website for BUTIK
  8. {KeyWord:Lækre damesko}
  9. Den rette stil til enhver lejlighed
  10. Køb smarte sko med tryghedsgaranti
  11. Priser helt ned til 399 DKK
  12. Få 15 % rabat på din første ordre

Beskrivelser

  1. Find alle dine yndlingsbrands og sidste nye modeller ét sted. Køb allerede i dag!
  2. Gratis fragt ved ordrer på over 500 kr. Stort udvalg af flotte og komfortable sko.
  3. Vælg blandt et stort udvalg af kvalitetsdamesko til skarpe priser hos BUTIK. Køb nu!

Annoncekombinationer samlet

Eksempel på kombinationer:

BUTIK | {KeyWord:Lækre damesko} | Køb damesko online i dag

https://www.eksempel.dk/

Vælg blandt et stort udvalg af kvalitetsdamesko til skarpe priser hos BUTIK. Køb nu!

Officielt website for BUTIK | Trendy damesko | Gratis forsendelse på alle ordrer

https://www.eksempel.dk/

Gratis fragt ved ordrer på over 500 kr. Stort udvalg af flotte og komfortable sko. Find alle dine yndlingsbrands og sidste nye modeller ét sted. Køb allerede i dag!

Eksempel på en dårlig annonce

Dette er et eksempel på, hvordan du IKKE skal oprette en responsiv søgeannonce.

Gentag ikke den samme tekst i alle overskrifter. I nedenstående eksempel er "damesko" f.eks. med i alle overskrifter.

Problemer

  • Overflødig tekst i overskrifter
  • Færre end fem overskrifter

Sådan løser du problemet

  • Angiv flere unikke overskrifter
  • Opdel overskrifterne i mindre enheder (f.eks.: Helt nye damesko i BUTIK -> 1) Helt nye damesko 2) BUTIK
Overskrifter og beskrivelser Mulige annoncekombinationer

Overskrifter

  1. Fashionable damesko
  2. Trendy damesko
  3. Helt nye damesko i BUTIK
  4. Køb damesko online

Beskrivelser

  1. Find alle dine yndlingsbrands og sidste nye modeller ét sted. Køb allerede i dag!
  2. Vælg blandt et stort udvalg af kvalitetsdamesko til skarpe priser hos BUTIK. Køb nu!

Ingen annoncekombinationer samlet

Eksempel på kombinationer, der overvejes, men afvises:

Helt nye damesko i BUTIK | Køb damesko online | Fashionable damesko

https://eksempel.dk/

Find alle dine yndlingsbrands og sidste nye modeller ét sted. Køb allerede i dag!

Fashionable damesko | elt nye damesko i BUTIK | Køb damesko online

https://eksempel.dk/

Vælg blandt et stort udvalg af kvalitetsdamesko til skarpe priser hos BUTIK. Køb nu! Find alle dine yndlingsbrands og sidste nye modeller ét sted. Køb allerede i dag!

Eksempel 2 – widgets

Eksempel på en god annonce

Overskrifter og beskrivelser Mulige annoncekombinationer

Overskrifter

  1. BUTIK: Widgets
  2. Hundredvis af valgmuligheder
  3. Livsvarig garanti
  4. Bedste priser fra BUTIK
  5. Mere end 100 år i branchen
  6. Kundeservice døgnet rundt
  7. Gratis fragt ved ordrer på over 999 kr.
  8. Levering samme dag
  9. Spar penge ved at bestille i dag
  10. Alle former og størrelser
  11. Dimser af høj kvalitet
  12. Markedets bedste widgets

Beskrivelser

  1. Fremstillet af holdbare materialer af høj kvalitet. Mange farver at vælge imellem. Stol trygt på BUTIK.
  2. Levering til over 100 lande inden for tre dage. "De bedste widgets". Køb nu!
  3. Vi lever af tilfredse kunder. Skarpe priser og hurtig levering.

Annoncekombinationer samlet

Eksempel på kombinationer:

Widgets i BUTIK | Hundredvis af valgmuligheder | Livsvarig garanti

https://www.eksempel.dk/

Fremstillet af holdbare materialer af høj kvalitet. Mange farver at vælge imellem. Stol trygt på BUTIK. Levering til over 100 lande på kun tre dage. "Bedste widgets. Basta." Køb nu!

Widgets af høj kvalitet | Gratis forsendelse ved ordrer på over 999 DKK | Spar penge ved at bestille i dag

https://www.eksempel.dk/

Vi lever af tilfredse kunder. Skarpe priser og hurtig levering. Fremstillet af holdbare materialer af høj kvalitet. Mange farver at vælge imellem. Stol trygt på BUTIK.

Eksempel på en dårlig annonce

Undgå at bruge indsættelse af søgeord i for mange overskrifter.

Problemer

  • Overflødig tekst i overskrifter som følge af indsættelse af søgeord
  • Overflødige beskrivelser

Sådan løser du problemet

  • Tilføj to til tre overskrifter mere uden søgeord
  • Tilføj én beskrivelse, der er forskellig fra de eksisterende beskrivelser
Overskrifter og beskrivelser Mulige annoncekombinationer

Overskrifter

  1. {KeyWord:Holdbare BUTIK-widgets}
  2. {KeyWord:Gratis levering}
  3. {Keyword:Lave priser. Stort udvalg}
  4. {KeyWord:Widgets til salg}
  5. {KeyWord:Kvalitet til overkommelige priser}
  6. {KeyWord:BUTIK-widgets}
  7. {KeyWord:Køb widgets i dag}
  8. Officielt website for BUTIK

Beskrivelser

  1. Bestil de nyeste widgets fra BUTIK, som er holdbare og af højeste kvalitet.
  2. Bestil de sidste nye widgets fra BUTIK, som er holdbare og af allerhøjeste kvalitet.

Ingen annoncekombinationer samlet

Eksempel på kombinationer, der overvejes, men afvises:

Officielt website for BUTIK | {KeyWord:Widgets til salg} | {KeyWord:BUTIK-widgets}

https://eksempel.dk/

Bestil de nyeste widgets fra BUTIK, som er holdbare og af den højeste kvalitet.

{KeyWord: Holdbare BUTIK-widgets }| {KeyWord: Widgets til salg }| {KeyWord: Køb widgets i dag }

https://eksempel.dk/

Bestil de sidste nye widgets fra BUTIK, som er holdbare og af allerhøjeste kvalitet.

Relaterede links

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet