Managerkonti (MCC): Om ejerskab af kundekonti

Hvis du har en managerkonto, kan du være ejer af en kundekonto. Som ejer har du ubegrænset administratoradgang og adgang til data. Disse data kan omfatte personhenførbare oplysninger, der er knyttet til kundekontoen, men der sker ingen ændringer med hensyn til kundekontoens dataejerskab og administrative rettigheder. Kundekontoen "ejer" stadig sine data og har mulighed for at fjerne ejerskabsadgangen ved at fjerne tilknytningen.

Administratorer af en managerkonto, der er registreret som ejer af en kundekonto, har tilladelse til at udføre følgende handlinger:

  • Invitere brugere med administratoradgang til kundekontoen
  • Fjerne brugere fra kundekontoen
  • Tildele eller tilbagekalde administratoradgang for brugere på kundekontoen
  • Acceptére og afvise tilknytningsanmodninger fra andre administratorer til kundekontoen
  • Deaktiver ejerskab
  • Overføre ejerskabet til en anden managerkonto
  • Fjerne tilknytningen af andre administratorer fra kundekontoen
  • Aktivere deling af remarketinglister på kundekontoen, så kundekontoens lister kan deles med andre konti på managerkontoen
  • Justere sikkerhedsindstillingerne på kundekontoen
Bemærk! Det anbefales, at en managerkonto kun gøres til ejer, hvis der er behov for disse rettigheder på managerkontoen.

Denne artikel forklarer, hvordan ejerskab fungerer. Du kan få flere oplysninger i Om managerkonti.

Sådan fungerer ejerskab

En kundekonto kan kun have én ejer. Hvis en administrator opretter en ny konto, bliver administratoren automatisk ejer af den pågældende konto. Men hvis en administrator linker en eksisterende konto, har den som standard ikke ejerskab over den pågældende kundekonto. Managerkontoens ejerskab skal aktiveres på kundekontoen.

Ejerskabet er transitivt, og det vil sige, at hvis din managerkonto er registreret som ejer af en kundekonto, har alle managerkonti på et højere niveau end managerkontoen også ejerskab.

Gør en managerkonto til ejer

En bruger med administratoradgang til kundekontoen kan gøre en managerkonto til ejer.

Bemærk! Du kan ikke aktivere ejerskab, hvis du ikke har administratoradgang til kundekontoen, eller hvis en managerkonto allerede er registreret som ejer af kontoen. Se nedenstående vejledning i overførsel af ejerskab, hvis du vil tildele ejerskab til en anden managerkonto.
Bemærk! Nedenstående vejledning er en del af den nydesignede Google Ads-brugeroplevelse. Hvis du vil bruge det forrige design, skal du klikke på ikonet "Udseende" og vælge Brug det forrige design. Hvis du bruger den forrige version af Google Ads, kan du gennemgå oplysningerne på oversigtskortet eller bruge søgefeltet i det øverste navigationspanel i Google Ads for at finde den side, du søger efter.
  1. Klik på ikonet Administrator Admin Icon på din Google Ads-konto.
  2. Klik på Adgang og sikkerhed.
  3. Klik på Administratorer i menuen øverst på siden.
  4. Klik på rullemenuen i kolonnen "Ejer", og vælg Ja.

Overfør ejerskab til en anden administrator

En bruger med administratoradgang til en managerkonto, der er registreret som ejer, kan overføre ejerskabet til en anden managerkonto.

Brugere af kundekontoen har ikke tilladelse til at overføre ejerskab, men har til enhver tid mulighed for at fjerne tilknytningen til en managerkonto med ejerskab. Når tilknytningen til en managerkonto, der er registreret som ejer, er fjernet, kan en anden administrator få tildelt ejerskab ved at aktivere dette på kundekontoen.

  1. Log ind på din Google Ads-managerkonto.
  2. Klik på Indstillinger på sidemenuen til venstre.
  3. Klik på kolonneikonet (Et billede af Google Ads-kolonneikonet) under "Indstillinger for underkonti" oven for tabellen.
  4. Vælg kolonnen Ejer.
  5. Klik på Anvend.
  6. Find den konto, der skal ændres ejerskab for.
  7. Klik på menupilen i kolonnen Ejer.
  8. Vælg den managerkonto, der skal gøres til eneejer, på rullemenuen, eller fjern alle ejere.

Deaktiver ejerskab

En bruger med administratoradgang til en managerkonto, der er registreret som ejer, kan deaktivere ejerskabet. Bemærk! Denne handling kan kun fuldføres, hvis der er mindst én bruger med administratoradgang på kundekontoen. Brugere af kundekontoen har kun tilladelse til at deaktivere ejerskabet, hvis de har fjernet tilknytningen til managerkontoen.

  1. Log ind på din Google Ads-managerkonto.
  2. Klik på Indstillinger på sidemenuen til venstre.
  3. Under "Indstillinger for underkonti" skal du vælge de konti, som du vil deaktivere ejerskab for.
  4. Klik på Rediger.
  5. Vælg Fjern ejer i rullemenuen.

Relaterede links

Siden om emnet Managerkonti (MCC)

Kontoadministration

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
8492981161356666423
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false