Du kan oprette en ny Google Ads-konto direkte fra din managerkonto uden en ekstra mailadresse eller adgangskode. Denne mulighed er kun tilgængelig, når du er logget ind på en Google Ads-managerkonto. Du kan ikke oprette en konto ved hjælp af Google Ads Editor.
I denne artikel kan du læse om, hvordan du opretter nye konti fra din managerkonto. Du kan også få flere oplysninger om tilknytning af allerede oprettede konti.
Før du begynder
Før du begynder, skal du være opmærksom på, at denne vejledning er beregnet til brugere med en aktiv managerkonto.
Hvis det er første gang, du opretter en Google Ads-konto, har du ikke behov for en managerkonto. Hvis du går til Google Ads-startsiden og klikker på "Start nu", bliver du ført videre til et sted, hvor nye annoncører kan oprette en effektiv Google Ads-kampagne.
Få flere oplysninger om, hvordan du opretter en Google Ads-konto under en managerkonto, eller få flere oplysninger om Google Ads-managerkonti.
Sådan fungerer det
Denne Google Ads-konto har ingen brugere, og det er ikke muligt for brugere at få direkte adgang til denne konto, medmindre du inviterer dem til at blive brugere af kontoen. Når du har oprettet kontoen, kan du ikke fjerne tilknytningen til den fra din managerkonto uden først at have inviteret mindst én bruger med administratoradgang.
Du får ikke mere kontrol over den daglige administration af kontoen fra din managerkonto ved at oprette denne konto. Det medfører dog, at managerkontoen automatisk bliver administrativ ejer af kontoen. Det betyder, at du via managerkontoen kan invitere brugere til kontoen, acceptere brugerinvitationer, opsige en anden administrator, acceptere en invitation til en anden administrator eller afvise en anden administrator.
Husk! Som det også er tilfældet med almindelige individuelle konti, bliver de konti, som du opretter fra din managerkonto, lukket, hvis de har været inaktive i mere end 15 måneder.
Indstillinger for notifikationer
Vigtige kontounderretninger vedrørende konti, der er oprettet af managerkonti, sendes til den mailadresse, der er knyttet til managerkontoen. Managerkontoen modtager dog ikke andre notifikationer om kundekontoen som standard. Indstillinger for notifikationer kan ændres efter behov.
Tip! Du kan oprette flere Google Ads-konti på samme tid ved at bruge masseupload.
Opret en konto fra din managerkonto
Opret en konto via siden Konti
- Klik på plusknappen på siden Konti på din Google Ads-managerkonto.
- Vælg Opret en ny konto.
- Tilføj virksomhedsoplysninger.
- Når du angiver oplysninger såsom virksomhedsnavn og webadresse på Google, giver du os mulighed for at give dig anbefalinger vedrørende din virksomhed samt for at foretage tilpasning og forhåndsudfyldning af indhold med henblik på at forenkle kontooprettelsesprocessen.
- Bemærk! Kvalificerede annoncører, som har haft et forbrug på over 1.000 USD og har et godt omdømme i kraft af overholdelse af Google Ads-politikken, kan vælge muligheden "Opret en konto uden en kampagne", hvilket betyder, at de kan nøjes med at fuldføre kontooprettelses- og faktureringskonfigurationsprocessen og vente med de næste trin (herunder oprettelse af kampagner) til senere. Bemærk! Du skal have en kampagne for at kunne vise annoncer.
- Tilknyt dine konti.
- Hvis du tilknytter dine konti på forhånd, får du flere muligheder for at promovere din virksomhed og nå ud til nye kunder via Google Ads. Du kan tilknytte konti såsom en Google Virksomhedsprofil-konto og en Google Merchant Center-konto og sågar en YouTube-kanal, og du kan til enhver tid vælge at fjerne kontotilknytningen efter oprettelsen af din konto.
Opret et kampagnemål
Når du har oprettet den nye konto, tilføjet virksomhedsoplysninger og tilknyttet konti, kan du vælge et kampagnemål. Et mål gør det lettere for dig at træffe de rette beslutninger, når nu opretter en kampagne i Google Ads, i og med at du får vist specifikke funktioner, der er udviklet med det formål at gøre din kampagne effektiv. Få flere oplysninger om kampagnemål i Google Ads.
Ved at vælge det rette mål gør du det nemmere for Google at optimere din kampagne løbende og give dig vejledning vedrørende næste trin, heriblandt trinnene til konfiguration af konverteringssporing, så du kan finde ud af, om du når dit mål. Få flere oplysninger om konverteringssporing.
Tilføj søgetemaer
Søgetemaer i Performance Max-kampagner er en valgfri funktion, som giver dig mulighed for at give Google AI flere oplysninger om, hvad de kunder, der er relevante for dig, søger efter. Du kan også vælge sprogindstillinger og de lokationer, hvor dine annoncer skal vises, og den vejledning, du får, kan du bruge som hjælp til at opnå endnu bedre resultater via dine kampagner. Her er nogle eksempler på situationer, hvor det kan være relevant at tilføje søgetemaer:
- Du vil gerne angive vigtige oplysninger, der kan bruges som hjælp til at sikre hurtigere optimering af din kampagne.
- Du vil gerne opnå større rækkevidde for en Performance Max-kampagne, blandt andet via beholdning på Søgenetværket, og sikre dig, at dækningen omfatter vigtige forretningsrelaterede temaer.
Opret annoncer
Nu er du klar til at oprette en annonce. Når du har oprettet og konfigureret din Google Ads-konto og angivet ovennævnte oplysninger, bliver du bedt om at uploade aktiver med henblik på oprettelse af din første Performance Max-kampagne. Google bruger de aktiver, du har uploadet, til at teste forskellige kombinationer for at gøre dine annoncer så effektive som muligt.
Vælg budstrategi og budget
Følg denne fremgangsmåde for at fuldføre kontooprettelsesprocessen:
- Vælg budstrategi.
- Valg af en budstrategi er en vigtig del af processen til oprettelse og konfiguration af en Performance Max-kampagne.
- Få flere oplysninger om valgmulighederne "Maksimér antal konverteringer" og "Maksimér konverteringsværdi".
- Angiv et budget.
- Angiv et passende gennemsnitligt dagligt budget for din Performance Max-kampagne. Få flere oplysninger om gennemsnitlige daglige budgetter.
- Tilføj betalingsoplysninger.
Når du har oprettet kontoen, bliver du muligvis bedt om at fuldføre processen til identitetsverificering. Få flere oplysninger om verificering.