Om automatiske udvidelser

Med automatiske udvidelser får du mere effektive annoncer og flere muligheder for at få nye kunder. Når det forventes, at en automatisk udvidelse kan forbedre din annonces effektivitet, oprettes den automatisk i Google Ads og vises under din annonce. De fleste automatiske udvidelser er kvalificerede til at blive vist sammen med alle annoncetyper, men nogle vises kun på stationære og bærbare computere.

Se automatiske udvidelser

Hvis du gerne vil se, hvilke automatiske udvidelser der er blevet føjet til dine annoncer, eller fjerne automatiske udvidelser fra dine annoncer, skal du først finde dem. I den gamle AdWords-oplevelse kan du se automatiske udvidelser ved at klikke på fanen Annonceudvidelser og vælge "Rapporten Automatiske udvidelser" i rullemenuen "Vis". Hvis du gerne vil redigere dine automatiske udvidelser, skal du klikke på linket Valgmuligheder for automatiske udvidelser (avanceret), som du finder under tabellen, og derefter klikke på Rediger. I den nye Google Ads-oplevelse skal du klikke på Annoncer og udvidelser i sidemenuen til venstre og derefter klikke på Automatiske udvidelser øverst på siden.

Typer af automatiske udvidelser

Automatiske opkaldsudvidelser

Når det fremgår af dit website, at dine forretningsmæssige mål omfatter at få folk til at ringe til dig, kan Google Ads oprette automatiske opkaldsudvidelser. Personer, der bruger en mobilenhed, kan klikke på din opkaldsudvidelse for at ringe til din virksomhed. Få flere oplysninger om opkaldsudvidelser.

Udvidelser med dynamiske undersidelinks

Udvidelser med undersidelinks hjælper folk med at komme hen til det rigtige sted på dit website. Hvis du f.eks. har en restaurant, kan dine undersidelinks omfatte links med følgende tekst: Åbningstider, Menu, Levering. Få flere oplysninger om udvidelser med dynamiske undersidelinks.

Eksempel

Walters Hundebageri
Annonce www.eksempel.dk
Håndlavede kiks og godbidder. Det fortjener din hund!
Specialtilbud · Om os · Hundekiks · Sunde kostvaner

Udvidelser med dynamisk websiteinfo

Websiteinfo består af ekstra beskrivende tekst, der hjælper folk til at få en bedre fornemmelse af de produkter og tjenester, som din virksomhed tilbyder. Få flere oplysninger om udvidelser med dynamisk websiteinfo.

Eksempel

ACME Elektronik - Teknikbutik med fuld service
Annonce www.eksempel.dk
Køb computere, smartphones, videospil m.m. hos ACME Elektronik.
Services: Teknisk support, genbrug, computerreparationer, undervisning

Automatiske adresseudvidelser og adresseudvidelser for samarbejdspartnere

Adresseudvidelser kan hjælpe brugerne med at finde dine fysiske virksomhedsadresser ved at vise dine annoncer med din adresse, rutevejledning til din placering eller afstanden til din virksomhed. Tilsvarende kan adresseudvidelse for samarbejdspartnere hjælpe potentielle kunder med at finde de forhandlere, der sælger dine produkter (f.eks. hvis du er en elektronikproducent, der samarbejder med forhandlere om at sælge fjernsyn og andre enheder). Brugerne kan klikke eller trykke på disse udvidelser for at få flere oplysninger om placeringer, der er relevante for din virksomhed. Adresseudvidelser og adresseudvidelser for samarbejdspartnere kan også indeholde et telefonnummer eller en opkaldsknap, så brugerne nemt kan ringe til dine virksomhedsadresser eller dine forhandlere. Få flere oplysninger om adresseudvidelser og adresseudvidelser for samarbejdspartnere.

Vigtigt! Hvis du ikke har føjet placeringer til din konto, matcher Google Ads automatisk din virksomhed med kendte placeringer (baseret på forskellige kontoegenskaber, f.eks. landingssider) og føjer oplysningerne til din konto, så udvidelserne kan oprettes. For at sikre den højeste grad af nøjagtighed anbefaler vi dog, at du tilføjer placeringsoplysninger manuelt.

Udvidelser med sælgerbedømmelser

Med sælgerbedømmelser vises der en kombination af oplysninger og anmeldelser ud for annoncerne, så folk kan se, hvilke annoncører der har fået positive bedømmelser for god service. Få flere oplysninger om udvidelser med sælgerbedømmelser.

Eksempel

Dortes Designersko
Annonce www.eksempel.dk

4.0 ★★★★ bedømmelse for www.dortessko.dk
Gratis forsendelse og returfragt på stort udvalg af mærkevaresko.

Dynamiske infoudvidelser

Dynamisk infoudvidelser hjælper brugerne med at beslutte, om de skal besøge dit website, ved at vise relevante oplysninger om de produkter og tjenester, der tilbydes på dit website. Hvis en annoncørs landingsside nævner potentielt brugbare oplysninger såsom "25 års erfaring", "Book online" og "Certificerede teknikere", kan disse oplysninger vises automatisk sammen med annonceteksten som dynamiske infoudvidelser. Få flere oplysninger om dynamiske infoudvidelser.

Sådan fungerer de

Det koster ikke noget at vise udvidelser sammen med dine annoncer, men dudebiteres typisk som normalt for klik på din annonce og for visse interaktioner, som udvidelserne giver mulighed for. Du debiteres f.eks., når en person klikker på en opkaldsknap fra en automatisk opkaldsudvidelse.

Undtagelse: Du debiteres ikke for klik på udvidelser med sælgerbedømmelser (men klik på selve annoncerne bliver debiteret som normalt).

Udvidelser øger generelt annonceeffektiviteten, så der er større sandsynlighed for, at der bliver klikket på dine annoncer. Google Ads debiterer højst for to klik (pr. eksponering) på hver enkelt annonce og dens udvidelser. Du kan fravælge automatiske udvidelser under Fjern udvidelser.

Automatiske udvidelser er kompatible med kampagner og annoncegrupper, der også bruger manuelle udvidelser. Vi anbefaler, at du bruger alle de manuelle udvidelser, der passer til din virksomhed. Du kan få flere oplysninger i sektionen Om udvidelser.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet