I februar 2021 begyndte Google Ads at inkorporere adfærden for modifikator til bredt match (BMM, Broad Modified Match) i sætningsmatch. Fra og med juli 2021 har både sætningsmatchede søgeord og søgeord med modifikator til bredt match den samme opdaterede adfærd for sætningsmatchning for alle sprog, så der vises annoncer ved søgninger, der inkluderer betydningen af dit søgeord.
Du behøver ikke at foretage dig noget, hvad angår dine sætningsmatchede søgeord eller BMM-søgeord, for at se disse ændringer.
Opdateret sætningsmatch
Det opdaterede sætningsmatch gør det nemmere at bruge matchtyper ved at kombinere kontrollen ved sætningsmatch og den udvidede rækkevidde for den forældede modifikator til bredt match. Den nye adfærd for sætningsmatchning er bredere end den tidligere sætningsmatch og en smule mere begrænsende end den forældede BMM.
Eksempelvis dækker det sætningsmatchede søgeord "flytteservice Kolding til Odense" fortsat søgninger såsom "billig flytteservice Kolding til Odense". Det dækker også de søgninger, som tidligere kun blev matchet med BMM, f.eks. "Odense erhvervsflytteservice". Med det opdaterede sætningsmatch har ordstillingen stadig betydning for matchningsadfærden, og der vises ikke annoncer ved søgninger, hvor formuleringen ændrer matchets betydning (f.eks. personer, der vil flytte fra "Odense til Kolding"). Du kan finde flere eksempler på det opdaterede sætningsmatch her.
Modifikator til bredt match
Modifikator til bredt match er ikke længere tilgængelig. Denne ændring betyder, at eksisterende BMM-søgeord opfører sig nøjagtigt, som om de var sætningsmatchede søgeord, og du kan ikke længere oprette nye BMM-søgeord.
Hvis du har gamle BMM-søgeord på din konto:
- Eksisterende BMM-søgeord bruger den opdaterede adfærd for sætningsmatchning.
- Du behøver ikke at tilføje de samme søgeord i sætningsmatch for at fortsætte med at vise annoncer.
- Tidligere var det muligt at føje BMM-modifikatoren til en undergruppe af termerne i et søgeord, og de andre termer ville fungere som et bredt match. Disse delvist modificerede søgeord opfører sig nu fuldstændig som et sætningsmatch.
- Hvis du redigerer gammel BMM-søgeordstekst, konverteres dit søgeord automatisk til sætningsmatchnotation ("søgeord"), når det gemmes.
- Du kan stadig redigere andre attributter for dine gamle BMM-søgeord, f.eks. bud eller status.
Pr. juli 2021:
- Nye søgeord kan ikke tilføjes ved hjælp af den gamle BMM-notation (+søgeord).
- Ældre BMM-søgeord vises fortsat, men fungerer som sætningsmatchede søgeord.
Anbefalede handlinger
- Markér afkrydsningsfeltet for anbefalingen "Fjern overflødige søgeord" for at fremhæve overflødige BMM-søgeord i samme annoncegruppe, hvor søgeordet allerede findes som sætningsmatch.
- Overvåg din trafik, og tilføj negative søgeord, hvis du vil ekskludere bestemte forespørgsler. Få flere oplysninger om negative søgeord
- Tjek dine kampagnebudgetter for at sikre, at du ikke har et begrænset budget, da nogle sætningsmatchede søgeord kan medføre en stigning i volumen.
- Gennemgå anbefalingen "Tilføj nye søgeord" for at se, om der er yderligere søgeord, du bør tilføje for at bevare dækningsgraden. Eftersom vi indskrænker BMM's rækkevidde, kan der være nogle forespørgsler, som du ikke længere når ud til med dine eksisterende søgeord, og vi har markeret disse søgeord på listen over anbefalede søgeord.Få flere oplysninger om anbefalinger
- Du kan eventuelt konvertere dine sætningsmatchede søgeord og BMM-søgeord til bredt match, hvis du bruger Smart Bidding. Det vil maksimere din rækkevidde og samtidig overholde dine effektivitetsmål.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad sker der med trafikken for mine sætningsmatchede søgeord og mine BMM-søgeord?
Hvad angår dine sætningsmatchede søgeord, oplever du muligvis en stigning i trafikken. Vi anbefaler, at du overvåger rapporten Søgetermer og kontoeffektiviteten nøje. Få flere oplysninger om rapporten Søgetermer
Hvad angår dine BMM-søgeord, især dem, der bruger modifikatorer på nogle ord, men ikke alle (f.eks. +flytteservice), oplever du muligvis et fald i trafikken.
Dine nuværende BMM-søgeord vil fortsat fungere, og der er ingen effektivitetsfordele ved at konvertere dine BMM-søgeord. Hvis du vælger at ændre dine BMM-søgeord til sætningsmatchede søgeord (eller andre matchtype), har vi to løsninger, der kan hjælpe dig med at konvertere dine BMM-søgeord i stort omfang.
I Google Ads:
- Klik på ikonet Kampagner på din Google Ads-konto.
- Klik på rullemenuen Målgrupper, søgeord og indhold på sektionsmenuen.
- Klik på Søgeord til Søgenetværket.
- Vælg de søgeord, du vil ændre, eller brug afkrydsningsfeltet øverst i tabellen for at vælge alle søgeord.
- Klik på Rediger.
- Gå til indstillingen Skift matchtyper.
- Når du holder markøren over Skift matchtype, kan du se muligheden Skift søgeord med modifikator til bredt match.
- Vælg Skift søgeord med modifikator til bredt match.
Denne løsning anvender kun de valgte matchtypeændringer på BMM-søgeord.
I Google Ads Editor vises advarsler ud for BMM-søgeord. Brug meddelelsen "Løs problem" for at opdatere alle de valgte BMM-søgeord til en hvilken som helst matchtype.Skal jeg slette BMM-versionen, hvis jeg har det samme søgeord i sætningsmatch og BMM?
Som en hjælp til denne oprydning kan du bruge anbefalingen "Fjern overflødige søgeord" for at fremhæve overflødige BMM-søgeord i samme annoncegruppe, hvor søgeordet allerede findes som sætningsmatch. Få flere oplysninger om, hvordan du finder og løser problemer med søgeordsdubletter
Hvilket søgeord foretrækkes på auktionen, hvis jeg har både BMM-søgeord og sætningsmatchede søgeord på min konto?
Vi behandler ikke sætningsmatchede søgeord og gamle BMM-søgeord forskelligt, når det kommer til auktionen. Normalt aktiverer søgeordet med den højeste annoncerangering en annonce, men der er undtagelser. Få flere oplysninger om lignende søgeord på en Google Ads-konto
Hvad sker der med de af mine BMM-søgeord, der bruger modifikatorer på nogle ord, men ikke på andre?
Modifikatorer til bredt match vil ikke længere fungere på blot en undergruppe af ordene i søgeordet. Hvis du bruger et søgeord som +flytteservice, gælder operatoren nu for begge ord, på samme måde som +flytte +service eller "flytteservice". Vi anbefaler, at du foretager følgende handlinger for at kompensere for faldet i trafikmængden:
-
Brug et bredt match (f.eks. flytteservice) hvis du bruger Smart Bidding
-
Se anbefalingerne under "Tilføj nye søgeord" for at se, hvilke søgeord der skal tilføjes for at øge trafikken
Påvirker dette mit søgeords kvalitetsresultat?
Hvordan påvirker dette display-/videosøgeord?
- På Displaynetværket betragtes alle søgeord kun som bredt match.
- Video, herunder YouTube-søgning, bruger kun matchtyperne eksakt match, sætningsmatch og bredt match. BMM betragtes som et bredt match og bliver derfor ikke berørt af denne lancering.
Ligesom i Søgning kan annoncører fra juli 2021 ikke længere oprette søgeord med BMM-notation. Vi anbefaler, at du bruger sætningsmatch til videokampagner, hvis dit mål er at sikre, at betydningen af søgeordet er inkluderet i brugernes søgninger.
Relaterede links
- LINKSætningsmatch: Definition
- Om valgmuligheder for søgeordsmatchning