Sådan når du ud til de rette kunder med dine annoncer

Hvis du tager hensyn til dine kunders præferencer, vaner og karaktertræk, kan det hjælpe dig med at vælge de rigtige indstillinger for din kampagne.

I denne artikel kan du læse om, hvad du skal overveje, så du nemmere kan oprette annoncer, der når ud til de rette kunder.

Før du begynder

Bliv bevidst om, hvilke kunder du prøver at nå ud til, og sørg for at sætte dig grundigt ind i kampagneindstillingerne, så du kan opbygge en kampagne, der kan hjælpe dig med at nå dine mål.

Overvej følgende angående dine kunders præferencer og adfærd
  • De ord og sætninger kunderne bruger, når de søger på nettet: Hvis du f.eks. har en møbelforretning, skal du overveje, hvilke søgeord dine potentielle kunder ville bruge til at søge efter møbler. Ville de bruge generelle søgetermer som f.eks. "møbler" eller "møbelbutik"? Det er mere sandsynligt, at en kunde bruger mere specifikke udtryk baseret på, hvad de leder efter, f.eks. "køb modulreol" eller "spisestuestole". Disse ord og sætninger kan hjælpe dig med at finde frem til, hvilke søgeord der aktiverer visning af dine annoncer i søgeresultater.
  • Understanding your customers: Customer Locations

    Geografisk placering: Tænk over, hvor dine potentielle kunder befinder sig. Hvis du kun tilbyder levering af møbler til kunder i din egen by, bør du begrænse din kampagnes geografisk målretning til din by, så din annonce kun vises til potentielle kunder i din by. Dette er med til at sikre, at du kun betaler for klik på dine annoncer fra personer, der bor i det område, hvor du leverer varer, og dermed er potentielle købere af dine møbler.
  • Understanding your customers: How customers can connect

    Hvordan kontakter de dig: Overvej, hvordan dine kunder skal komme i kontakt med dig. Hvis du vil have dem til at besøge din butik personligt, kan du fremhæve stedoplysninger i dine annoncer. Eller det kan være, at du i stedet have dem til at ringe til dig eller udfylde en kontaktformular online. Du kan tilføje disse og andre muligheder i din annonce med annonceudvidelser.

Lidt om at angive et kampagnebudget

Når du ved, hvem dine kunder er, skal du overveje, hvor mange penge du vil bruge på at nå ud til dem med dine annoncer, og hvilke resultater du forventer, for at din kampagne kan betragtes som en succes.

Med Google Ads kan du vælge et dagligt budget for hver kampagne ud fra dine annonceringsmål og det generelle beløb, du vil bruge hver dag. Få tips til fastsættelse af et kampagnebudget.

Er du usikker på, hvad du debiteres for? Find ud af, hvordan Google Ads beregner omkostninger.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet