Oversigt over mulige årsager til suspendering af Google Ads-konti

Vi tager juridiske krav og brugernes sikkerhed meget alvorligt, og annoncørhandlinger, der udgør en risiko for brugerne, Google eller vores partnere, kan derfor medføre kontosuspendering.

Annoncører, hvis konto bliver suspenderet, modtager en notifikation på kontoen og en mailnotifikation.

Brug vores kontofejlfinding til automatisk at tjekke kontostatus eller -suspenderinger og finde ud af, hvad du eventuelt skal gøre:

Aktivér YouTube-undertekster for at få vist undertekster på dit modersmål. Vælg ikonet for indstillinger Billede af ikonet for YouTube-indstillinger nederst i videoafspilleren, vælg "Undertekster", og vælg derefter sprog.


På denne side kan du læse om følgende:

Kom godt i gang

  • Der kan ikke køres annoncer eller oprettes nyt indhold via suspenderede konti. Annoncører har dog stadig adgang til deres suspenderede konti og eventuelle tilknyttede rapporter.
  • Konti med tilknytning til den suspenderede konto (f.eks. konti, hvor der bruges samme mailadresse eller betalingsmetode, eller konti, der er knyttet til samme managerkonto) bliver muligvis suspenderet.
  • Merchant Center-konti, der er knyttet til suspenderede Google Ads-konti, bliver muligvis suspenderet.
  • Eventuelle nye konti, som annoncøren forsøger at oprette, bliver muligvis suspenderet.

Brug vores kontofejlfinding til automatisk at tjekke kontostatus eller -suspenderinger og finde ud af, hvad du eventuelt skal gøre: Hvis du vælger at indsende en appel angående kontosuspendering, bliver du muligvis bedt om at verificere den seneste betalingsaktivitet eller de seneste betalingsrelaterede ændringer på din Google Ads-konto.

Derfor suspenderer vi konti

Google Ads-politikkerne og vilkårene og betingelserne for Google Ads bidrager til at skabe en sikker og positiv oplevelse for brugere og annoncører. Konti kan blive suspenderet, hvis vi registrerer overtrædelser af vores politikker eller vilkår og betingelser.

Der kan også være andre årsager til, at en konto bliver suspenderet midlertidigt. Du kan få flere oplysninger nedenfor.

1. Fakturerings- og betalingsrelaterede krav

Når det gælder betalinger og fakturering, kan din konto blive suspenderet af følgende årsager: Misbrug af kampagnekoder, anmodning om en tilbageførsel, mistænkelig betalingsaktivitet og en ubetalt saldo.

Få flere oplysninger om fakturerings- og betalingsrelaterede krav.

2. Kravene i Google Ads-politikker

Vi tager juridiske krav og brugernes sikkerhed meget alvorligt, og annoncørhandlinger, der udgør en risiko for brugerne, Google eller vores partnere, kan derfor medføre kontosuspendering i Google Ads.

Du kan få flere oplysninger om suspendering på grund af overtrædelser af Google Ads-politikker her.

  • Grove politikovertrædelser
  • Ofte stillede spørgsmål om kontosuspendering på grund af overtrædelse af Google Ads-politikker

3. Uautoriseret kontoaktivitet

Der er risiko for, at en uautoriseret bruger stjæler dine loginoplysninger og får adgang til din Google Ads-konto uden din tilladelse. Hvis vi registrerer, at en uautoriseret bruger forsøger at få adgang til din Google Ads-konto, suspenderer vi din konto midlertidigt for at forhindre uautoriserede debiteringer.

Hvis du har mistanke om uautoriseret aktivitet på dine annoncekonti eller via de mailadresser, der er knyttet til kontiene, kan du kontakte os ved at udfylde denne formular. I så fald sørger vi omgående for at beskytte din Google Ads-konto og oplyse dig om dine muligheder med hensyn til forebyggelse.

Få flere oplysninger om, hvordan du beskytter din konto.

4. Alderskrav i forbindelse med Google-konti

Når du opretter en Google-konto, skal du angive din egen alder – ikke din virksomheds alder. Hvis vi konstaterer, at du overtræder alderskravene for Google-konti, suspenderer vi din konto.

Få flere oplysninger om alderskrav i forbindelse med Google-konti.

5. Krav i politikken vedrørende Ad Grants

Din Google Ad Grants-konto kan blive suspenderet, hvis den ikke overholder politikken vedrørende Google Ad Grants.

Få flere oplysninger om kravene i politikken vedrørende Ad Grants.

Løs problemet med din suspenderede konto

Hvis du mener, at der er tale om en fejl, og at du ikke har overtrådt vores politikker, kan du indsende en appel. Det kan du gøre ved at bruge linket "Kontakt os", så du bliver videresendt til appelformularen i højre side af skærmen på din Google Ads-konto. Når du udfylder formularen, vises der relevante politikoplysninger for at gøre det lettere at forstå, hvorfor din konto er blevet suspenderet, og hvordan du kan indsende en appel vedrørende suspenderingen.

Hvis du vælger "Kontakt os" igen, mens din appel er under behandling, vises statussen "Appellen afventer behandling" for din Google Ads-konto. Når vi har gennemgået din appel, sender vi dig vores afgørelse via mail. Hvis appellen bliver afvist, kan du vælge at indsende en ny appel ved at følge den proces, der er beskrevet ovenfor.

Nogle annoncører skal fuldføre annoncørverificeringsprocessen for at kunne indsende en appel angående kontosuspendering. Hvis de efter tre forsøg stadig ikke har fuldført verificeringsprocessen, kan de ikke indsende en appel angående kontosuspendering. Annoncører, der er blevet suspenderet af fakturerings- og betalingsrelaterede årsager, bliver muligvis bedt om at få deres betalingsmetode verificeret for at få appellen behandlet.

Vi genåbner kun konti, hvis det virkelig er berettiget (f.eks. hvis vi har begået en fejl), så det er vigtigt, at din forklaring er fyldestgørende, præcis og ærlig.

Kom godt i gang

Hvordan bliver en annoncør underrettet om en suspendering?

Annoncører, hvis konto bliver suspenderet, modtager en notifikation på kontoen og en mailnotifikation. Mailnotifikationen indeholder oplysninger om samtlige overtrædelser, der har ført til suspendering af annoncøren, og et link til det sted, hvor der er mulighed for at indsende en appel.

Kan en suspenderet annoncør oprette eller bruge andre konti?

Nej. Konti med tilknytning til den suspenderede konto (f.eks. konti, hvor der bruges samme mailadresse eller betalingsmetode, eller konti, der er knyttet til samme managerkonto) bliver suspenderet. Vi tager brugernes sikkerhed meget alvorligt, og annoncørhandlinger, der udgør en risiko for brugerne, Google eller vores partnere, medfører udelukkelse, så annoncøren ikke længere kan bruge Google Ads. Derudover bliver eventuelle nye konti, som annoncøren forsøger at oprette, muligvis suspenderet. Vi anbefaler kraftigt, at man som annoncør genåbner den suspenderede konto, inden man opretter en ny.

Kan en annoncør få adgang til sine suspenderede konti?

Der kan ikke køres annoncer via suspenderede konti, men annoncører har stadig adgang til deres suspenderede konti og eventuelle tilknyttede rapporter.

Hvor mange gange kan annoncører indsende en appel angående status for en kontosuspendering?

Vi anbefaler kraftigt, at du kun indsender en appel angående status for en kontosuspendering, hvis du har foretaget de relevante ændringer med henblik på overholdelse af vores politikker, så kontoen er klar til at blive gennemgået igen. Hvis du indsender for mange appeller angående samme kontosuspendering, kan det gå ud over vores systems generelle stabilitet, og du risikerer derfor, at de ikke bliver behandlet. Hvis du sørger for kun at indsende én appel ad gangen, er du sikker på at få svar og få gennemgangen foretaget hurtigst muligt.

Hvis der er tegn på, at du misbruger vores appelfunktion, bliver behandlingen af visse appeller suspenderet i syv dage.

Yderligere rettigheder i henhold til EU's forordning om digitale tjenester

Brugere og annoncører i EU har muligvis yderligere muligheder for at ændre beslutninger om politiketiketter. Læs mere om disse potentielle yderligere muligheder her.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
2162679434541260497
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false