Vilkår for databehandling

Vilkårene for databehandling i Google Ads er beregnet til virksomheder, som er grundlagt i et område tilhørende en medlemsstat i EØS (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) eller Schweiz, eller som af andre årsager er underlagt det territoriale anvendelsesområde for persondataforordningen (GDPR, General Data Protection Regulation). Vilkårene for databehandling i Google Ads går forud for og erstatter det aktuelle tillæg vedrørende databehandling i Google Analytics (herunder det tyske tillæg vedrørende databehandling i Google Analytics).

Google Analytics-kunder, der har en direkte kundekontrakt med Google, kan acceptere vilkårene for databehandling i Google Ads i sektionen Administration under Kontoindstillinger. Kunder, hvis virksomhed er grundlagt uden for EØS eller Schweiz, og Google Analytics 360-kunder skal acceptere vilkårene for databehandling i Google Ads under Kontoindstillinger. Dette er ikke et krav for almindelige Google Analytics-kunder, hvis virksomhed er grundlagt i EØS eller Schweiz, da vilkårene for databehandling i Google Ads i forvejen indgår som en del af vilkårene for disse kunder.

Bemærk! Google Analytics 360-salgspartnere og -kunder, der køber Google Analytics 360 via en salgspartner ("videresalgskunder"), er ikke kvalificerede til at acceptere vilkårene for databehandling i Google Ads og skal i stedet acceptere særskilte vilkår for databehandling hos Google eller deres salgspartner. Google Analytics 360-salgspartneres og -videresalgskunders eventuelle accept af vilkårene for databehandling i Google Ads via Google Analytics-brugerfladen er ugyldig og udgør ikke en bindende aftale mellem Google og sådanne videresalgskunder.

Acceptér tillægget vedrørende databehandling

Du skal have redigeringstilladelse på kontoniveau for at kunne acceptere Vilkår for databehandling.

  1. Log ind på Google Analytics..
  2. Klik på Administrator.
  3. Brug menuen i kolonnen KONTO til at vælge den konto, du vil opdatere indstillingerne i.
    Hvis du har mange konti, kan du bruge søgefeltet til at finde den rette.
  4. Klik på Kontoindstillinger i kolonnen KONTO.
  5. Klik på Gennemgå tillægget under Tillæg vedrørende databehandling.
  6. Klik på Udfør, når du har gennemgået tillægget.
  7. Klik på Udfør igen for at gemme dine kontoindstillinger.

Angiv kontaktoplysninger

Hvis du accepterer vilkårene for databehandling, skal du også angive følgende oplysninger:

  • Juridisk enhed: En juridisk enhed er en organisations registrerede navn, som bruges i forbindelse med økonomiske og juridiske spørgsmål. Din organisation kan have mere end én juridisk enhed.
  • Primær kontaktperson (også kaldet "Mailadresse for underretning"): Den kontaktperson, som underretninger i forbindelse med vilkårene for databehandling i Google Ads sendes til.
  • Databeskyttelsesansvarlig: Den person, der er udpeget til at sørge for, at bestemmelserne i GDPR overholdes, hvor det er relevant.
  • EØS-repræsentant: Den person, der er udpeget til at repræsentere kunder, hvis virksomhed ikke er grundlagt i EU, i forbindelse med deres forpligtelser i henhold til GDPR.
Var denne artikel nyttig?
Hvordan kan vi forbedre siden?