Krav til annonceringsfunktioner i Google Analytics i henhold til vores politik

Annonceringsfunktionerne i Google Analytics giver dig mulighed for at aktivere funktioner i Analytics, der ikke er tilgængelige i standardimplementeringer. Annonceringsfunktionerne omfatter:

  • Remarketing med Google Analytics
  • Rapportering om eksponeringer på Google Displaynetværk
  • Rapporterne Demografi og Interesser i Google Analytics
  • Integrerede tjenester, hvor Google Analytics skal bruges til indsamling af data til annonceringsformål, herunder indsamling af data via annonceringscookies og annonce-id'er

Hvis du aktiverer annonceringsfunktioner, gør du det muligt for Google Analytics at indsamle data om din trafik via Google-annonceringscookies og -annonce-id'er ud over de data, der indsamles i en standardimplementering af Google Analytics. Uanset hvordan du sender data til Google Analytics (f.eks via Google Analytics-sporingskoden, Google Analytics SDK eller Measurement Protocol), skal du overholde denne politik, hvis du bruger annonceringsfunktionerne i Google Analytics.

Du må ikke identificere brugere eller muliggøre fletning af personhenførbare oplysninger med ikke-personhenførbare oplysninger, der er indsamlet via et Google-annonceringsprodukt eller en Google-annonceringsfunktion, medmindre du har underrettet brugeren herom og fået dennes forudgående udtrykkelige samtykke til (dvs. tilvalg af) denne identificering eller fletning og bruger en Google Analytics-funktion, der udtrykkeligt understøtter en sådan identificering eller fletning. Uanset brugernes samtykke, må du ikke forsøge at adskille data, som Google rapporterer samlet.

Få flere oplysninger om personhenførbare oplysninger i Googles kontrakter og politikker

Hvis du har aktiveret nogen form for Google Analytics-annonceringsfunktion, er du forpligtet til at underrette dine besøgende om følgende i din privatlivspolitik:

  • Hvilke Google Analytics-annonceringsfunktioner du har implementeret.
  • Hvordan du og tredjepartsleverandører bruger førstepartscookies (f.eks. Google Analytics-cookies) eller andre førsteparts-id'er og tredjepartscookies (f.eks. Google-annonceringscookies) eller andre tredjeparts-id'er sammen.
  • Hvordan de besøgende kan fravælge de Google Analytics-annonceringsfunktioner, som du bruger, bl.a. gennem annonceindstillinger, annonceindstillinger for mobilapps eller andre tilgængelige midler (f.eks. NAI's bestemmelser om kundernes muligheder for fravalg).

Vi opfordrer dig også til at gøre brugerne opmærksomme på de aktuelle muligheder for fravalg for Google Analytics på internettet.

Den Europæiske Unions politik om brugerens samtykke

Når du bruger Google Analytics-annonceringsfunktioner, skal du også overholde politikken for samtykke fra brugere fra EU.

Interessebaseret annoncering

Hvis du har aktiveret interessebaseret annoncering, herunder remarketing, med Google Analytics sammen med andre Google-tjenester, skal du overholde de politikker, der gælder for de pågældende Google-tjenester (f.eks. Google Ads-politikken vedrørende tilpasset annoncering og dennes begrænsninger med hensyn til følsomme kategorier samt programpolitikkerne vedrørende platforme). Hvis du bruger Google Analytics til at indsamle følsomme oplysninger om dine besøgende, som det er beskrevet i begrænsninger vedrørende brugen af følsomme kategorier i Google Ads, må du ikke bruge Google Analytics til at indsamle data med henblik på interessebaseret annoncering.

Da lovgivningen er forskellig fra land til land og fra område til område, og da Google Analytics kan bruges på mange måder, kan Google ikke oplyse dig om, præcist hvad din privatlivspolitik skal indeholde. Kun du har indsigt i de særlige aspekter og overvejelser, der gør sig gældende for din virksomhed, og disse oplysninger, som kun du kan give, skal fremgå af din privatlivspolitik.

Denne politik blev senest opdateret den 16. december 2016.

Var denne artikel nyttig?
Hvordan kan vi forbedre siden?