Som en del af Googles fortsatte bestræbelser på at styrke et privatlivsorienteret økosystem for digital annoncering styrker vi håndhævelsen af vores samtykkepolitik for brugere i EU (EU UCP).
Annoncører skal overholde samtykkepolitikken for brugere i EU for at bruge personlig tilpasning af annoncer og til måling, når de bruger:
- Tags, der sender data til Google (websites)
- SDK'er, der sender data til Google (apps)
Hvis du vil fortsætte med at bruge gældende tags/SDK'er til måling og til funktioner til personlig tilpasning af annoncer og remarketing, skal du indhente samtykke til brug af personoplysninger fra slutbrugere i EØS og dele samtykkesignaler med Google for disse eksempler på brug.
Disse krav gælder også, hvis du bruger Google Analytics-data i Google Ads, Search Ads 360 eller Display & Video 360. Når annoncører bruger værktøjer til at uploade data fra andre kilder end Google, f.eks. udvidede konverteringer for kundeemner eller butikssalg, skal de gennemgå vores politikker vedrørende kundedata.
Berørte Analytics-funktioner
Hvis du bruger Analytics-data sammen med en Google-tjeneste, f.eks. Google Ads, Play, Display & Video 360 eller andre, og du ikke foretager dig noget, er det kun slutbrugerne uden for EØS, som inkluderes i de målgrupper, der bruges af dine tilknyttede annonceringsprodukter fra og med starten af marts 2024.
Gennemgå dine Analytics-ejendomme for at finde ud af, om du sender de nødvendige samtykkesignaler til Google. Notifikationer i din Analytics-ejendom guider dig til de næste trin. Gå til den næste sektion på denne side for at tjekke, om der modtages samtykkesignaler på en Analytics-ejendom.
Tjek, om der modtages samtykkesignaler i Analytics
Hvis din Analytics-ejendom er knyttet til en anden Google-tjeneste, hvor der stilles krav om samtykke til deling af data, og mindst én datastrøm indeholder data for besøgende fra EØS, får du muligvis besked, hvis der ikke modtages slutbrugersamtykke til annoncemåling eller personlig tilpasning af annoncer i Analytics. Hvad angår samtykke til annoncemåling, forventes parameteren ad_user_data
for samtykketilstand i Analytics. Data om samtykke til personlig tilpasning af annoncer sendes via parameteren ad_personalization
for samtykketilstand. Personligt tilpasset annoncering og remarketing kræver bekræftende samtykkesignaler for slutbrugerne.
Tjek listen over datastrømme på hver af dine Google Analytics 4-ejendomme for at finde ud af, om du sender de påkrævede samtykkesignaler:
- I Administrator Klik på Indstillinger for samtykke under Indsamling og redigering af data.
- Øverst på siden kan du muligvis se, hvor stor en procentdel af den samlede websitetrafik og det samlede antal konverteringer der stammer fra EØS. Dette tal kan du bruge som hjælp til at vurdere, hvilken indvirkning brugersamtykke fra brugere i EØS kan have på de generelle analysedata.
- Vælg en datastrøm for at få vist nærmere oplysninger om samtykkesignaler for den pågældende datastrøm.
- Under indsigt vedrørende trafik fra EØS finder du nedenstående sektioner. I hver sektion vises der muligvis se en Analytics-advarsel om potentielle problemer med dine samtykkesignaler. Hvis der eksempelvis er et problem med signalet for personlig tilpasning af annoncer, skal du muligvis gennemgå konfigurationen af dit samtykkebanner eller sikre dig, at den administrationsplatform for samtykke (CMP, Consent Management Platform), du benytter, er korrekt integreret med Google Analytics.
- Annonceringsrelaterede samtykkesignaler: I denne sektion beskrives hvert enkelt samtykkesignal med relation til annonceringsfunktioner (f.eks. personligt tilpassede annoncer, demografiske oplysninger og interesserelaterede rapporter). Her kan du se, hvilke signaler der er konfigureret korrekt, og hvilken indvirkning hvert enkelt signal har på de annonceringsfunktioner, du benytter. Eksempelvis har signalet ad_storage direkte indvirkning på, om lagring (f.eks. af cookies) er aktiveret til formål i forbindelse med annonceringsrapportering og -aktivering.
- Adfærdsanalyserelaterede samtykkesignaler: I denne sektion kan du se status for samtykkesignaler med relation til funktioner til måling af brugeradfærd på dit website. Her kan du se, hvilke signaler der er aktive, og hvilken indvirkning de har på dine adfærdsdata.
- Nederst på siden finder du Indstillinger for samtykke, hvor du kan konfigurere følgende indstillinger for administration af samtykke:
- Administrer standardindstillinger for samtykke til dataindsamling: Angiv standardetiketter for samtykke til annonceringsformål for slutbrugerdata fra EØS.
- Administrer brug af data på tværs af Google-tjenester: Vælg de Google-tjenester, hvor der må modtages data med samtykke fra slutbrugere i EØS.
Når du har opdateret dit website eller din app, så der indsamles de påkrævede samtykkesignaler, og de sendes til Google, registrerer Analytics signalerne, og notifikationerne for den pågældende datastrøm opdateres også. Der kan gå 48-72 timer, før notifikationerne opdateres.
Næste trin
Når du har tjekket, om Analytics modtager samtykkesignaler, skal du finde din situation på listen og følge vejledningen.
Konfiguration af webstrøm
Få vejledning i, hvordan du indsamler og sender samtykkesignaler fra dine websites.
Hvis du ikke har et samtykkebanner: Konfigurer et samtykkebanner på dit website. Hvis du vælger et banner, der leveres af en Google-certificeret partner, skal du sørge for at aktivere samtykketilstand i bannerindstillingerne. Se, hvordan du konfigurerer et samtykkebanner.
Hvis du har et samtykkebanner, men ikke bruger samtykketilstand: Aktivér samtykketilstand i dine bannerindstillinger, hvis du bruger en Google-certificeret administrationsplatform for samtykke (CMP, Consent Management Platform). Få flere oplysninger om Google-certificerede administrationsplatforme for samtykke.
Hvis du vedligeholder dit eget samtykkebanner, men ikke bruger samtykketilstand: Implementer samtykketilstand for dit website. Få flere oplysninger om, hvordan du implementerer samtykketilstand for et website med din egen samtykkeløsning.
Hvis du bruger en Google-certificeret administrationsplatform for samtykke (CMP, Consent Management Platform), opdateres din CMP-udbyder automatisk til den nyeste version af samtykketilstand. Få flere oplysninger om Google-certificerede administrationsplatforme for samtykke.
Hvis du vedligeholder dit eget samtykkebanner, skal du opgradere til samtykketilstand version 2 for at indsamle samtykkesignaler til annoncemåling og personlig tilpasning af annoncer.
Konfiguration af appstrøm
Få vejledning i, hvordan du indsamler og sender samtykkesignaler fra dine apps.
Tjek og opdater SDK-versionen
SDK'et for din app skal opdateres til en version, der understøtter version 2 af samtykketilstand.
- Android-apps skal bruge Firebase Android Analytics SDK version 21.5.0 eller nyere.
- iOS-apps skal bruge Firebase Apple SDK version 10.17.0 eller nyere.
Indsaml samtykkesignaler til annoncemåling og personlig tilpasning af annoncer
Hvis du ikke har konfigureret samtykketilstand for din app, skal du gøre det.
- Android: Konfigurer samtykketilstand for Android-apps.
- iOS: Konfigurer samtykketilstand for iOS-apps.
Hvis du tidligere har konfigureret samtykketilstand for din app, skal du opgradere den til samtykketilstand version 2.