En af de primære udfordringer, som appudviklere står over for, er at fastlægge en strategi for globalisering. Grundlæggende handler det om at finde ud af, hvordan du kan få din vellykkede app ud på nye markeder, blive opdaget af ny brugere og udvide målgruppen for din app på tværs af landegrænser. Nogle gange kan der være udfordringer på vejen hen mod at blive global, men Google tilbyder flere værktøjer, herunder AdMob, der kan hjælpe dig med at analysere og udarbejde en strategi, så du kan udvide dine aktiviteter globalt.
Det første trin er at analysere din app i AdMob. Inden du går i gang med at overveje, hvad du gerne vil opnå med din app, er det vigtigt at få en større viden om de brugere, som du allerede har. Hvis du vil se, hvor i verden dine brugere befinder sig, skal du føje dimensionen Land til din AdMob-netværksrapport eller rapporten Formidling. Du kan nu se, hvilke regioner der bidrager til den valgte metric.
Hvis du vil se data for en anden metric, skal du vælge den i højre side af rapporttabellen. Få flere oplysninger.
Du bruger landedimensionen til at identificere to nyttige sæt oplysninger:
- Vigtigste lande: Du kan tjekke, i hvilke lande din app bruges mest, og anvende disse oplysninger til at styrke din apps position i de pågældende lande. Hvis din app f.eks. er populær i Kina, men du ikke har tilpasset den til det kinesiske marked, kan du overveje at oversætte appen for at få endnu flere brugere her.
- Vigtigste nye markeder: Du kan identificere dine vigtigste potentielle nye markeder ved at undersøge forskellige faktorer som f.eks. eCPM, potentielle appdownloads, landenes befolkning, internettets udbredelse m.m. Vær altid opmærksom på, om din app vil matche kulturen i landet.
Når du ved, hvor du gerne vil udbrede din app, kan du få flere oplysninger om dine potentielle markeder. Hvis du kender flere detaljer om de markeder, som du vil bevæge dig ind på, f.eks. deres sprog, traditioner og kultur samt foretrukne apps, kan du bedre spore dig ind på, hvordan du griber det an. Du kan også få hjælp ved at undersøge den vigtigste markedsindsigt. Det er desuden en god idé at få beskrivelsen af og indholdet i din app tilpasset til det pågældende marked. Der findes forskellige tjenester, som kan hjælpe dig med at tilpasse og oversætte din app, f.eks. Google Oversæt og Google App-oversættelse.
Når appen er oversat, kan du eksperimentere med din profilside i Google Play Butik. Det er i din fortegnelse i appbutikken, at du udstiller dine apps og har mulighed for at fange brugernes opmærksomhed. Du kan anvende A/B-test i Google Play til at afprøve forskellige grafikker, logoer, tekster og beskrivelser for at finde ud af, hvilke der er mest effektive i de enkelte lande og på de enkelte markeder, og dermed giver flere downloads.
Når du har identificeret dine nye markeder og tilpasset din app, er det tid til at begynde at promovere dine apps med Google Ads via AdMob. Du har to forskellige muligheder for at promovere dine apps:
- Betalte kampagner: Opret betalte annoncekampagner for at promovere dine apps i andre udvikleres apps. Du bliver opkrævet for betalte kampagner, og du kan vælge, hvilke lande og målgrupper du vil målrette mod. Dette er en rigtig god metode til at komme ind på et nyt marked.
- Kampagner med egenannoncer: Hvis en af dine apps allerede er populær på et internationalt marked, kan du bruge kampagner med egenannoncer som en metode til at komme ind på det pågældende marked via denne app. Opret en kampagne med egenannoncer for at promovere dine apps helt gratis ved hjælp af din egen beholdning. Desuden kan du bruge AdMob-formidling til at sende trafik til egenannoncer sideløbende med andre annoncekilder.
Når du bevæger dig ind i nye lande og på nye markeder, har du også mulighed for at anvende andre annoncenetværk, andre eCPM'er osv. Når du bliver global, kan du udnytte det fulde potentiale i AdMob via målretningsindstillingerne mod lande i forbindelse med AdMob-formidling. Dette er nyttigt, fordi nogle netværk giver bedre resultater i bestemte dele af verden. Du kan f.eks. muligvis opnå en højere eCPM, når et bestemt annoncenetværk viser en anmodning i Japan. Det kunne derfor være en fordel for din app, hvis du angiver en separat eCPM-værdi for japanske annonceanmodninger, der håndteres af dette netværk.
Udfør følgende trin for at angive forskellige eCPM-værdier for forskellige lande.
- Klik på Formidling i sidebjælken.
- Vælg den formidlingsgruppe, du vil ændre.
- I sektionen Placering skal du vælge en af følgende:
- Alle lande og områder: Vælg denne mulighed for at målrette mod alle lande og områder.
- Medtag lande og territorier: Søg efter de lande og områder, som denne formidlingsgruppe skal målrettes mod.
- Ekskluder lande og områder: Vælg denne mulighed for at ekskludere lande og områder.