Opsig dit abonnement i Google Store

Du kan til enhver tid opsige dit Google Store-abonnement.

Opsig et abonnement

  1. Gå til siden Administration af abonnementer.
  2. Log ind med Google.
  3. Vælg det abonnement, du vil opsige, på siden Abonnementer.
  4. Til højre skal du vælge Mere More og derefter Opsig abonnement.
    • Du kan se en oversigt over debiteringerne.
  5. Vælg Opsig abonnement for at gennemføre opsigelsen.
Vigtigt! Når du opsiger et Nest Aware-abonnement, mister du dine klip for registrering af lyd og alle de videoer, du ikke har gemt. Se, hvordan du gemmer vigtige klip, inden du opsiger abonnementet.

Opsig Google One, der er købt i Google Store

Du kan til enhver tid opsige dit Google One-abonnement. Hvis du har købt Google One i Google Store, kan det opsiges direkte via enten Google One eller Google Play.

Opsig Google One online

  1. Gå til Google One på din computer eller mobilenhed.
  2. Vælg Indstillinger og derefter Opsig medlemskab.
  3. Vælg Opsig medlemskab for at bekræfte.

Du kan få flere oplysninger om, hvordan du opsiger dit Google One-medlemskab.

Opsig Google One online via Google Play

  1. Gå til dine abonnementer i Google Play på din computer eller mobilenhed.
  2. Find det abonnement, du vil opsige.
  3. Vælg Administrer og derefter Opsig abonnement.
  4. I pop op-vinduet til bekræftelse skal du vælge en årsag og derefter Fortsæt.

Du kan få flere oplysninger om, hvordan du opsiger et abonnement, sætter et abonnement på pause eller foretager ændringer i et abonnement i Google Play.

Opsig Pixel Pass i Google Store

  1. Gå til siden Administration af abonnementer.
  2. Log ind med Google.
  3. Vælg Pixel Pass på siden Abonnementer.
  4. Til højre skal du vælge Mere More og derefter Betaling og derefter Opsig abonnement.
    • Du får en oversigt over debiteringerne.
  5. Vælg Opsig abonnement for at gennemføre opsigelsen.

Opsigelsespolitikker

Nest Aware

Hvis du skifter fra Nest Aware (1. generation) til Nest Aware (2. generation), får du en forholdsmæssig refusion. Refusionsbeløbet beregnes ud fra, hvor meget tid, der er tilbage, af dit tidligere Nest Aware-abonnement.

  • Hvis du har købt en kamerapakke, der fulgte med et forudbetalt abonnement på Nest Aware, tilbyder vi ikke en forholdsmæssig refusion.
  • Hvis du har købt dit nuværende abonnement på Nest Aware (1. generation) gennem en af vores partnere, skal du kontakte den pågældende partner for at opsige abonnementet. Gå til Ofte stillede spørgsmål om Nest Aware-partnere for at få flere oplysninger.

Når du først har skiftet til Nest Aware (2. generation), kan du ikke gå tilbage til Nest Aware (1. generation).

Fra og med den 30. juni 2023 er det ikke længere muligt at købe Nest Aware-abonnementer (1. generation). Dine nuværende abonnementer fornyes fortsat. Abonner på det nyeste Nest Aware-abonnement for at fortsætte med at bruge tjenesten.

Nest Aware (2. generation og 1. generation)

Kunder med Nest Aware (2. generation)

Hvis du har købt Nest Aware (2. generation), kan du stoppe den automatiske fornyelse af dit abonnement. Så vil dit abonnement vil ikke længere blive fornyet automatisk ved udgangen af faktureringsperioden. Du kan gøre dette ved at stoppe den automatiske fornyelse på din Google Store-konto på siden med Google Store-abonnementer. Du vil fortsat modtage Nest Aware-tjenesten, indtil din faktureringsperiode udløber, men du kan til enhver tid vælge at deaktivere specifikke Nest Aware-funktioner i indstillingerne i Google Home-appen.

Når dit abonnement ophører, slettes din videohistorik, og med tiden vil lydklip også blive slettet.

Vigtigt! Nest Aware-tjenesten (2. generation) kan ikke refunderes, og du modtager ikke refusion, selv hvis du holder op med at bruge tjenesten eller deaktiverer Nest Aware-funktioner.

Kunder med Nest Aware (1. generation)

Hvis du har købt Nest Aware-tjenesten (1. generation), kan du til enhver tid opsige dit Nest Aware-abonnement ved at logge ind på din Google- eller Nest-konto og vælge "Opsig abonnement". Bemærk! Nest Aware opsiges ikke, hvis du blot fjerner parringen af en Google Nest-enhed fra Nest Aware.

Hvis du opsiger Nest Aware (1. generation), udbetaler vi (med undtagelse af forudbetalte abonnementer) en forholdsmæssig refusion for den periode, der starter dagen efter opsigelsen af Nest Aware og slutter ved udgangen af din faktureringsperiode.

Opsigelsespolitik for Nest Aware (EU)

Politikkerne nedenfor gælder kun for brugere med fast bopæl i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og Storbritannien.

Kunder med Nest Aware (2. generation)

Opsig dit abonnement

Hvis du har købt Nest Aware-tjenesten (2. generation), kan du stoppe den automatiske fornyelse af dit abonnement. Så vil det ikke længere blive fornyet automatisk ved udgangen af faktureringsperioden. Hvis du f.eks. køber et månedsabonnement, kan du til enhver tid og i enhver abonnementsmåned stoppe den automatiske fornyelse. I så fald ophører abonnementet ved udløbet af den aktuelle månedlige faktureringsperiode. Du kan gøre dette ved at stoppe den automatiske fornyelse på din Google Store-konto på siden med Google Store-abonnementer. Du vil fortsat modtage Nest Aware-tjenesten, indtil din faktureringsperiode udløber, men du kan til enhver tid vælge at deaktivere specifikke Nest Aware-funktioner i indstillingerne for Google Home-appen. Du vil ikke modtage refusion, selv hvis du stopper med at bruge tjenesten eller deaktiverer Nest Aware-funktioner under din sidste faktureringsperiode.

Ret til at ophæve aftalen for abonnementstjenester

Kunderne har en lovbestemt ret til at ophæve aftaler om køb af tjenester (og abonnementer på tjenester) inden for 14 dage efter det oprindelige køb. Den nemmeste måde at benytte din ret til at ophæve aftaler på er ved at kontakte Nest Awares kundeservice og anmode om refusion. Du kan også skrive til os ved hjælp af denne standardformular til ophævelse af aftale. Når der er gået 14 dage efter købet, er du ikke længere berettiget til en refusion (eller anden afhjælpning), medmindre tjenesten er defekt som beskrevet nedenfor.

Defekte tjenester

Google giver ikke refusioner for Nest Aware-tjenesten (2. generation), medmindre tjenesten er defekt, ikke stemmer overens med dens beskrivelse, er utilgængelig, eller hvor loven kræver det. Hvis du vil opsige dit abonnement og anmode om refusion på baggrund af en af ovenstående årsager, skal du kontakte Google Nest-support.

Kunder med Nest Aware (1. generation)

Opsig dit abonnement

Hvis du har købt en Nest Aware-tjeneste (1. generation), kan du til enhver tid opsige dit Nest Aware-abonnement ved at logge ind på din Google-konto og vælge "Opsig abonnement". Bemærk! Nest Aware opsiges ikke, hvis du blot fjerner parringen af en Google Nest-enhed fra Nest Aware.

Hvis du opsiger den tidligere udgave af Nest Aware, får du en forholdsmæssig refusion (med undtagelse af forudbetalte abonnementer) for den periode, der starter dagen efter opsigelsen af Nest Aware og ophører ved udgangen af din faktureringscyklus.

Defekte tjenester

Hvis den tidligere udgave af din Nest Aware-tjeneste er defekt, kan du til enhver tid anmode om refusion. Kontakt Google Nest-support, hvis din tjeneste ikke fungerer.

Pixel Pass

Hvis du opsiger dit Pixel Pass, har du ikke længere adgang til alle tjenester. Du kan ikke opsige individuelle tjenester i abonnementet.

Hvad der sker med dit abonnement og din Pixel-telefon afhænger af, hvor hurtigt du opsiger dit abonnement, efter du har oprettet det.

Hvis du opsiger, før din ordre afsendes:
  • Din ordre annulleres, og dit abonnement starter aldrig.
Hvis du opsiger inden for den normale returneringsfrist:

Du kan beholde eller returnere din Pixel-telefon.

  • Hvis du beholder din telefon, bliver du opkrævet et forholdsmæssigt beløb.
    • Dine Google-tjenester ophører med det samme, og du modtager en refusion for abonnementet på Google-tjenester.
    • Dit Preferred Care-abonnement ophører, og du modtager en fuld refusion, hvis der ikke blev indgivet nogen krav.
  • Hvis du returnerer din telefon, modtager du en fuld refusion for telefonen.
    • Din adgang til Google-tjenester ophører, når vi har modtaget Pixel-telefonen. Du modtager en refusion for din seneste faktureringsperiode.
    • Dit Preferred Care-abonnement ophører, og du modtager en fuld refusion, hvis der ikke blev indgivet nogen krav.
      Vigtigt! Du kan returnere dine Pixel-telefoner med Pixel Pass-abonnement inden for 30 dage fra ordreleveringsdatoen.
  • Få flere oplysninger om standardreturpolitikken.
Hvis du opsiger uden for den normale returneringsfrist:

Du skal beholde din Pixel-telefon.

  • Du bliver opkrævet et forholdsmæssigt beløb, der er baseret på det, du oprindeligt betalte, dine rabatter, og hvor længe du har været abonnent.
  • Dit abonnement ophører ved udgangen af den aktuelle faktureringsperiode.
  • Dit Preferred Care-abonnement ophører, og du modtager en forholdsmæssig refusion.
  • Der gives ikke refusion for de Google-tjenester, der følger med abonnementet.
  • Få flere oplysninger om standardreturpolitikken.

Har du brug for mere hjælp?

Prøv følgende næste trin:

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
11823285443055813962
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
99952
false
false