To get the most out of Google Home, choose your Help Center: U.S. Help Center, U.K Help Center, Canada Help Center, Australia Help Center

Konfigurer Google Nest Wifi

Nest Wifi er det nyeste mesh-Wi-Fi-system fra Google. Det erstatter din eksisterende Wi-Fi-router og består af en router og et eller flere punkter. Nest Wifi-punkter udvider dækningen i dit hjem og fungerer også som Google Assistent-højttalere. Google Wifi-punkter kan kombineres med Nest Wifi for at opnå større dækning.

Gå til Konfigurer Google Wifi for at konfigurere det oprindelige Google Wifi-netværk.

Hvis du allerede har konfigureret et Google Wifi-netværk, kan du gå til Brug Google Nest Wifi- og Google Wifi-enheder på det samme netværk.

OnHub-routere er ikke kompatible med Nest Wifi.

Vigtigt! Hvis din Google Wifi- eller Nest Wifi-enhed slukkes eller ikke opretter forbindelse til internettet i 6 måneder, sletter Google automatisk appdata og skydata​, og enhedens fabriksindstillinger gendannes, næste gang der oprettes forbindelse til internettet. Hvis du vil fortsætte med at bruge din enhed, skal du konfigurere den igen.

Du skal bruge følgende for at komme i gang:

  • En Nest Wifi-router.
  • Eventuelle yderligere Wi-Fi-enheder, du vil tilføje (Nest Wifi-punkter, Google Wifi-punkter eller Nest Wifi-routere). Dette er valgfrit, men kan bruges til at udvide dækningen.
  • En Google-konto.
  • Én af følgende mobilenheder:
    • En Android-telefon med Android 8.0 eller nyere
    • En Android-tablet med Android 8.0 eller nyere
    • En iPhone eller iPad med iOS 14.0 eller nyere

Bemærk! Vi anbefaler på det kraftigste, at du køber Nest Wifi i det land, hvor du skal bruge det. Da bestemmelserne for trådløse enheder varierer fra land til land, kan du opleve problemer med kompatibiliteten, hvis du flytter dine Wifi-enheder til et andet land. Google kan ikke hjælpe i sådanne tilfælde. Hvis du konfigurerer et mesh-netværk, anbefales det, at du køber alle dine Wifi-punkter i det samme land.

Konfigurer din Nest Wifi-router

Inden du konfigurerer Nest Wifi-routeren, skal du sørge for, at dit modem fungerer og har forbindelse til internettet. Routeren er enheden med Ethernet-porte i bunden.

  1. Download Google Home-appen til Android eller iOS.
  2. Hvis det er første gang, du bruger Google Home-appen, skal du oprette et hjem.
  3. Vælg en placering til din router. 
    • Din router skal have forbindelse til et modem, der fungerer og har forbindelse til internettet.
    • Du får det stærkeste signal ved at placere din router i øjenhøjde et sted, hvor den kan ses, f.eks. på en hylde eller et tv-stativ.
    • Find ud af, hvor du skal placere din router.
  4. Slut Ethernet-kablet til WAN-porten på din Nest Wifi-router . Slut derefter den anden ende af kablet til dit modem.
  5. Slut din Nest Wifi-router til en stikkontakt. Efter ca. et minut blinker lyset hvidt for at angive, at routeren er tændt og klar til konfiguration.
  6. Åbn Google Home-appen på din telefon og tablet.
  7. Tryk på Tilføj Konfigurer enhed Ny enhed.
  8. Vælg et hjem.
  9. Vælg din Nest Wifi-router.
  10. Scan QR-koden i bunden af din enhed.
    • Hold din telefon ca. 12 cm væk fra routeren for at scanne koden. Få flere tips til scanning af QR-koder.
    • Hvis du ikke kan scanne QR-koden, skal du trykke på Fortsæt uden at scanne og derefter angive konfigurationsnøglen nederst på din enhed.
  11. Vælg et rum til din router, eller opret et nyt.
  12. Giv dit Wi-Fi-netværk et navn og en sikker adgangskode.
  13. Routeren opretter nu dit Wi-Fi-netværk. Dette kan tage et par minutter.
  14. Hvis du vil tilføje en ekstra Wifi-enhed, skal du trykke på Ja i appen for at fortsætte. Du kan også følge vejledningen nedenfor, hvis du vil tilføje et punkt på et senere tidspunkt.

Tilføj et punkt eller en ekstra router

Nest Wifi-enheder og Google Wifi-punkter kan føjes til det netværk, du har oprettet med din router. Alle ekstra Wifi-enheder, som er tilføjet, bl.a. Nest Wifi-routere, betragtes som punkter i mesh-netværket. Når du har besluttet, hvor du vil placere dit punkt, og du har tilsluttet det, skal du bruge Google Home-appen til at konfigurere det.

  1. Åbn Google Home-appen .
  2. Tryk på Tilføj Konfigurer enhed Ny enhed.
  3. Hvis du bliver bedt om det, skal du vælge et hjem.
  4. Vælg den enhed, du vil konfigurere som punkt Næste.
  5. Scan QR-koden i bunden af din enhed.
    • Hold din telefon ca. 12 cm væk fra routeren for at scanne koden. Flere tips til scanning af QR-koder.
    • Hvis du ikke kan scanne QR-koden, skal du trykke på Fortsæt uden at scanne og derefter angive konfigurationsnøglen nederst på din enhed.
  6. Der oprettes nu forbindelse til dit punkt. Hvis du har Nest Wifi-punkter, skal du trykke på Ja, når du hører en lyd fra din højttaler.
  7. Følg vejledningen i appen for at fuldføre konfigurationen.
  8. Hvis du vil tilføje et ekstra punkt, skal du trykke på Ja i appen, når du bliver bedt om det. Du kan også gentage denne vejledning på et senere tidspunkt, hvis du vil tilføje flere punkter.
  9. Når du har tilføjet alle dine Wifi-enheder, udfører appen en mesh-test for at bekræfte, at alt fungerer.

Find og løs problemer med konfigurationen

Hvis konfigurationen ikke kunne gennemføres, kan du prøve følgende vejledning:
  1. Træk stikkene ud af dit modem, din router og dit punkt, og sæt dem i igen.
  2. Sørg for, at alle punkter er tilsluttet og har forbindelse til det samme Wi-Fi-netværk.
  3. Sørg for, at du opfylder alle kravene i sektionen "Du skal bruge følgende for at komme i gang".
  4. Gendan fabriksindstillingerne på din router eller dit punkt.
  5. Kontakt support.

Relaterede artikler

Gendan fabriksindstillingerne på Google Nest Wifi- eller Google Wifi-enheder
Test mesh-forbindelsen
Brug Google Wifi- og Nest Wifi-enheder på det samme netværk
Hvad lyset på din Wifi-enhed betyder
Placering af Wifi-enheder
Kabeltilslutning mellem Google Nest Wifi-routere, Google Wifi-punkter og andre enheder
Google Home-appen kan ikke finde Nest Wifi- eller Google Wifi-enheder
Konfigurer et netværk, der bruger VLAN-mærkning

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Prøv følgende næste trin:

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu
Søg i Hjælp
true
1633396
false
false