Målretning efter målgruppe

Google Ads Editor 1.8 understøtter de seneste opdateringer af målretning efter målgruppe. Tidligere versioner af Google Ads Editor understøtter ikke de nye målretningsmetoder. For at undgå fejl ved download, visning og tildeling af dine målgrupper anbefales det, at du opgraderer til Google Ads Editor 1.8.
Målretning efter målgruppe giver dig mulighed for at være mere nøjagtig, når du vælger, hvem der skal se dine annoncer. I Google Ads Editor kan du downloade, få vist og tildele allerede oprettede målgrupper. Afhængigt af din kampagnetype kan du målrette mod remarketinglister, tilpassede kombinationslister, livsbegivenheder og interessekategorier.

Tildel målgrupper

  1. Åbn trævisning for din konto, og vælg den annoncegruppe, du vil tildele en målgruppe.
  2. Vælg Søgeord og målretning > Målgrupper i typelisten.
  3. Klik på Tilføj målgruppe i datavisningen.
  4. Vælg en målgruppe. Klik på OK.
  5. Valgfrit: Angiv nedenstående indstillinger for målgrupperne i redigeringspanelet.
    • Maks. CPM, Maks. CPC: Lad disse felter stå tomme, hvis du vil bruge annoncegruppens standardbud.
    • Budjustering: Angiv en budjustering fra og med -90 til og med +900.
    • Endelig webadresse: Lad dette felt være tomt, hvis du vil bruge annoncens endelige webadresse.
    • Status

Tildel flere målgrupper

Importér en liste enten med værktøjet Foretag flere ændringer under Målgrupper eller med en CSV-fil.

Eksempel

Det følgende importeksempel føjer interessekategorien Nyheder til to annoncegrupper:

Kampagne Annoncegruppe Målgruppe
Kampagne 1 Annoncegruppe 1 Nyheder
Kampagne 1 Annoncegruppe 2 Nyheder

Tips til masseimport af målgrupper

Ukendt målgruppe
Hver enkelt målgruppe i importen skal matche enten en brugerliste, der allerede findes på Google Ads-kontoen, eller en af disse interessekategorier. Hvis Google Ads Editor registrerer, at en målgruppe hverken er en eksisterende brugerliste for kontoen eller en foruddefineret interessekategori, ser du fejlen "Ukendt målgruppe" ud for den pågældende række i importen.

Målgruppedubletter
Sørg for kun at føje hver enkelt målgruppe til én annoncegruppe ad gangen. Hvis den samme målgruppe er angivet mere end én gang for en annoncegruppe, behandler Google Ads Editor kun den første række. De dublerede rækker ignoreres, og du får fejlmeddelelsen "Målgruppedubletter".

Numeriske id'er
Hver interessekategori har et numerisk id ud over et navn. Du kan enten bruge navnet eller id'et i din importliste. Interessekategorien Nyheder har f.eks. følgende to alternative formater: Interest:16 og Uservertical:16.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
8179847652657045688
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false