Sådan får du dine certificeringer til at tælle med i forhold til certificeringskravet

Ét af kravene for at blive Google-partner er certificeringer.

Din Google Partners-registrerede Ads-managerkonto skal som minimum have 50 % af dine Account Strategists certificeret i Google Ads (grænse på 100 brugere) med mindst én certificering i hvert produktområde med kampagneforbrug på mindst 500 USD på 90 dage (f.eks. søge-, display-, video-, Shopping- eller appkampagner).

Account Strategists er ansatte i din virksomhed, som administrerer Google Ads-kampagner på vegne af dine kunder.

Det antal Account Strategists, som du skal have certificeret, er vores bedste estimering baseret på en række faktorer, f.eks. brugernes adgangsniveauer, tilknytning til Google Partners-registrerede Ads-managerkonti og linkede underkonti og maildomæner. Du kan fortælle os, hvor mange brugere i din virksomhed, der er Account Strategists, ved at åbne siden Virksomhedsoplysninger på fanen Partnerprogram og foretage dit valg i rullemenuen.

Få flere oplysninger om Google Ads-certificeringer

Vejledning

1. Sørg for, at du er en kvalificeret bruger.

Som bruger skal man have administrator- eller standardadgang til virksomhedens Google Partners-registrerede Google Ads-managerkonto eller en konto, der er knyttet til virksomhedens Google Partners-registrerede Google Ads-managerkonto. Brugere med skrivebeskyttet adgang og kun mailadgang kan ikke bidrage til certificeringskravet.

2. Oplys os om det, hvis du mener, at der burde være registreret et andet antal Account Strategists.

Du kan fortælle os, hvor mange brugere i din virksomhed, der er Account Strategists, ved at åbne siden Virksomhedsoplysninger på fanen Partnerprogram og foretage dit valg i rullemenuen.

3. Få din Skillshop-konto knyttet til din Google Ads-konto.

For at få dine Skillshop-certificeringer talt med ved beregningen af, om certificeringskravet er opfyldt, skal du gå til din Skillshop-brugerprofil og knytte den mailadresse, du bruger til din Google Ads-konto, til din Skillshop-konto. Hvis du har mere end én Skillshop-konto, skal du sørge for at linke fra den Skillshop-konto, som har dine Ads-certificeringer. Få flere oplysninger om, hvordan du knytter din Google Ads-konto til din Skillshop-konto eller fjerner tilknytningen

4. Tjek de certificerede brugere på din Google Partners-registrerede Ads-managerkonto.

I Google Partners-tabellen Brugercertificeringer kan du se de brugere, der tælles med ved beregningen af, om kravet med hensyn til Google Partners-certificeringer er opfyldt. Her kan du se administratorer og standardbrugere på din virksomheds Google Partners-registrerede Google Ads-managerkonto eller en eventuel konto, der er knyttet til din virksomheds managerkonto, samt status for deres certificeringer. Bemærk! Hvis en bruger ikke har knyttet den mailadresse, der benyttes til Google Ads-kontoen, til vedkommendes Skillshop-konto, vises den pågældende brugers certificeringer ikke i tabellen Brugercertificeringer, og der står i så fald "Nej" ud for vedkommendes mailadresse i kolonnen "Knyttet til Skillshop".

Du kan tjekke dine Google Ads-certificerede brugere ved at følge denne vejledning:

  1. Log ind på din Google Ads-konto.
  2. I rullemenuen til venstre skal du rulle ned til fanen "Partnerprogram".
  3. Klik på linket Se flere oplysninger på kortet "Badgestatus" for at gennemgå oplysningerne i tabellen "Badgestatus".
  4. Find rækken "Certificeringsstatus" i tabellen "Badgestatus", og klik på Se brugere for at gennemgå oplysningerne i tabellen "Brugercertificeringer".
Bemærk! Der kan gå op til 48 timer fra det tidspunkt, hvor en enkeltperson opnår en certificering i Skillshop, til disse oplysninger tælles med ved beregningen af, om din virksomhed opfylder de krav, der skal være opfyldt for at opnå status som Google-partner.

5. Se og opdater brugeradgangstilladelserne for brugerne på den Google Partners-registrerede Ads-managerkonto og underkonti.

Få flere oplysninger om, hvordan du administrerer brugeradgangsniveauer på din Ads-managerkonto

Bemærk! En Google Ads-managerkonto skal være ejer af underkontoen for at kunne administrere brugeradgang på denne konto på et lavere niveau. Enhver Google Ads-managerkonto kan være ejer af en underkonto. Få flere oplysninger om, hvordan du tilføjer administrativt ejerskab for underkonti

6. Bestå en af de fem Google Ads-certificeringer, der tælles med ved beregningen af, om certificeringskravet er opfyldt.

Du kan få adgang til Google Ads-certificeringerne via siden Google Ads-certificeringer i Skillshop. Følgende Google Ads-certificeringer tælles med ved beregningen af, om certificeringskravet er opfyldt:

  • Google Ads-certificering vedrørende apps
  • Google Ads-certificering vedrørende displayannoncer
  • Google Ads-certificering vedrørende søgeannoncer
  • Google Ads-certificering vedrørende videoannoncer
  • Google Ads-certificering vedrørende Shopping-annoncer

Bemærk! Andre certificeringer tælles ikke med ved beregningen af, om kravene med hensyn til opnåelse af Google Partner-badget eller Premier Partner-badget er opfyldt, og det gælder altså også ekspertcertificeringerne i Google Ads.

Relaterede artikler

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
3836922912029521197
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false