Vigtigheden af HTTPS

Beskyttelse af personlige oplysninger er en meget vigtig ting, ikke bare for Google, men for alle, der driver virksomhed online. HTTPS er en sikker protokol, som er med til at beskytte kundernes oplysninger via kryptering af data, der overføres mellem en webbrowser og en webserver. Google Ads anbefaler (og stiller i nogle tilfælde krav om), at du bruger HTTPS-protokollen i stedet for HTTP til alle webadresser for at beskytte kundernes personlige og økonomiske oplysninger.

Hvorfor skal der bruges HTTPS?

Tillid og sikkerhed

Kundernes privatliv er som nævnt en meget vigtig ting, ikke bare for Google Ads, men også for din virksomhed. Fra og med juli 2018 får alle HTTP-sider i Chrome derfor markeringen "ikke sikker".

Større effektivitet

HTTPS muliggør brug af teknologier, der optimerer brugeroplevelsen i kraft af hurtigere sideindlæsning. Nye webprotokoller, der øger effektiviteten, f.eks. HTTP/2, forudsætter brug af HTTPS, og det er en af årsagerne til, at der på 81 af de 100 mest populære websites på nettet bruges HTTPS som standard. I Google Ads-funktionen Parallel Tracking, som sikrer højere hastighed, stilles der også krav om, at der bruges HTTPS til alle webadresser til klikmåling (dvs. webadresser i feltet "Sporingswebadresse"). Fra og med den 30. oktober 2018 bliver Parallel Tracking den eneste metode til klikmåling, og der skal derfor bruges HTTPS til alle sporingswebadresser.

Netstandarder

På grund af sikkerheden og de effektivitetsmæssige fordele, der er forbundet med brug af HTTPS, er denne protokol blevet den standardprotokol, der bruges på nettet.

Sådan tjekker du, om dit website understøtter HTTPS

Åbn dit website i en Chrome-browser, og find ud af, hvilket af følgende scenarier der er relevant for dig:

  • Hvis du kan se et ikon med en grøn hængelås (Lås) til venstre for webadressen, understøtter dit website HTTPS.
  • Hvis du ikke kan se hængelåsen, kan du prøve at indtaste dit websites webadresse igen med "https://" i stedet for "http://".
  • Hvis siden ikke indlæses, understøtter dit website ikke HTTPS.

Se, hvordan du tjekker, om et website er sikkert at besøge

Næste trin

Hvis dit website understøtter HTTPS

Opdater dine endelige webadresser og endelige webadresser til mobilenheder i Google Ads til HTTPS. Annoncer og søgeord kan masseredigeres på tre forskellige måder:

Hvis dit website ikke understøtter HTTPS

Tag en snak med din webmaster eller administratoren af din CMS-platform. Hvis du selv administrerer dit website, kan du få flere oplysninger på følgende websites:

Følg derefter den fremgangsmåde, der er angivet i det forrige afsnit ("Hvis dit website understøtter HTTPS"), for at redigere dine endelige webadresser og endelige webadresser til mobilenheder i Google Ads.

Bemærk!

  • Når du aktiverer HTTPS på dit website, er den optimale løsning at omdirigere forekomster af HTTP til HTTPS for at sikre, at gamle links fortsat fungerer, og at besøgende på dit website omdirigeres til sikkert indhold.
  • Vi anbefaler på det kraftigste, at du sørger for at ændre dine endelige webadresser og endelige webadresser til mobilenheder fra HTTP til HTTPS i Google Ads. Omdirigeringer er ikke i sig selv nok til at opnå det sikkerhedsniveau, som HTTPS-protokollen giver. Brugernes anmodninger krypteres ikke, og omdirigeringer forlænger desuden sidens indlæsningstid, hvilket indvirker negativt på landingssideoplevelsen med deraf følgende potentielle konsekvenser for din konverteringsrate og dit annonceafkast (ROAS, Return on Advertising Spend).

Google Ads omdirigerer i nogle tilfælde automatisk til HTTPS

Den optimale løsning er at erstatte HTTP med HTTPS i dine webadresser, men hvis du har webadresser med HTTP i Google Ads og det registreres, at dit website understøtter HTTPS, omdirigerer Google Ads i nogle tilfælde automatisk klik til HTTPS-versionen af webadressen.

Fra og med uge 24 i 2018 begynder Google Ads at omdirigere nogle af (eller alle) dine HTTP-klik til HTTPS i følgende situationer:

  1. Hvis der er implementeret HTTPS Strict Transport Security (HSTS) på dit website, omdirigeres alle klik til HTTPS.
  2. Hvis en webadresse omdirigeres til en tilsvarende HTTPS-webadresse via en 301-omdirigering, bliver alle klik på den pågældende webadresse omdirigeret til HTTPS.
Var denne artikel nyttig?
Hvordan kan vi forbedre siden?