Søgeordsplanlægning: Opret og administrer en søgeordsplan

I denne artikel kan du læse om, hvordan du bruger Søgeordsplanlægning til at føje søgeord til din plan, få vist prognoser for dine søgeord, angive et bud for din plan og redigere søgeord. 

Vejledning

Før du begynder

  1. Log ind på din Google Ads-konto
  2. Klik på værktøjsikonet øverst til højre og derefter på Søgeordsplanlægning under "Planlægning". 
  3. Indtast eller kopiér og indsæt en eller flere af følgende muligheder i søgefeltet "Find nye søgeord", og tryk på Enter efter hver af dem:
    • Ord eller sætninger, der beskriver det, du annoncerer for.
    • Webadressen for websiden eller hele det website, der har relation til din virksomhed.
  4. Klik på Kom godt i gang.

Få vist prognoser for søgeord i din plan

  1. Markér afkrydsningsfeltet til venstre for de søgeord, du vil føje til din plan, i tabellen med resultater.
  2. Vælg en allerede oprettet annoncegruppe (eller opret en ny), som dine forslag til søgeord skal føjes til, på den blå bjælke over tabellen, og vælg derefter en matchtype for dine forslag til søgeord. Få flere oplysninger om søgeordsmatchtyper
  3. Klik på Føj til plan.
  4. Klik på Planoversigt på sidemenuen til venstre for at få vist et betjeningspanel med prognoser for din plan. Med dine resultater kan du bruge siden "Planoversigt" til følgende:
    • At få vist prognoser for din plan opdelt efter de mest effektive søgeord, steder og enheder.
    • At ændre parametrene for hver prognose for at få detaljeret indsigt i, hvordan du får succes med din plan.
  5. Klik på Annoncegrupper på sidemenuen til venstre for at få vist prognoser for dine annoncegrupper. Med dine resultater kan du bruge siden "Annoncegrupper" til følgende:
    • At få opdaterede prognoser for annoncegrupper baseret på et standardbud.
    • At sortere dine resultater efter klik, pris, matchtype, eksponeringer, CTR eller gennemsnitlig CPC.
    • At tilpasse dine prognoser for annoncegrupper efter datointerval for at se, hvilken indvirkning sæsonudsving har på trafikken.
    • At downloade planprognoser.
  6. Klik på Søgeord på sidemenuen til venstre for at få vist prognoser for specifikke søgeord. Med dine resultater kan du bruge siden "Prognoser" til følgende:
    • At få opdaterede prognoser for søgeord baseret på et standardbud.
    • At sortere dine resultater efter klik, pris, matchtype, eksponeringer, CTR eller gennemsnitlig CPC.
    • At tilpasse dine prognoser for søgeord efter datointerval for at se, hvilken indvirkning sæsonudsving har på trafikken.
    • At downloade planprognoser.
  7. Klik på Søgeord på sidemenuen til venstre og derefter på Historiske metrics øverst på siden for at få vist historiske statistikker, f.eks. gennemsnitligt antal månedlige søgninger eller konkurrencedata. Med dine resultater kan du bruge siden "Historiske metrics" til følgende:
    • At få vist historiske statistikker for dine forslag til søgeord efter datointerval.
    • At downloade historiske statistikker for søgeordene i din plan.

Få flere oplysninger om, hvordan dine metrics og prognoser skal forstås 

Rediger søgeord i din plan

Når du har oprettet en plan, kan du foretage ændringer af dine annoncegrupper og forslag til søgeord i tabellen for at få et endnu bedre indtryk af dine søgeords effektivitet. Du kan f.eks. nemt ændre maks. CPC i feltet øverst på siden for at se, om andre bud kan give dig bedre muligheder for at nå dine annonceringsmål.

Sådan føjer du flere annoncegrupper eller søgeord til din plan

  1. Klik på Søgeord i navigationspanelet til venstre. 
  2. Klik på det blå plustegn .
  3. Klik på Vælg en annoncegruppe og derefter på Opret annoncegruppe for at føje søgeord til en ny annoncegruppe. 
    • Navngiv din nye annoncegruppe, og klik derefter på Opret.
    • Angiv søgeord i feltet, enten ét pr. linje eller adskilt af kommaer. 
    • Klik på Gem.
  4. Klik på Vælg en annoncegruppe, hvis du vil føje søgeord til en allerede oprettet annoncegruppe, og vælg derefter den annoncegruppe, der skal føjes søgeord til. 
    • Angiv søgeord i feltet, enten ét pr. linje eller adskilt af kommaer. 
    • Klik på Gem.

Sådan fjerner du søgeord fra din plan

  1. Klik på Søgeord i navigationspanelet til venstre. 
  2. Markér afkrydsningsfelterne ud for de søgeord, du vil fjerne. 
  3. Klik på Fjern på den blå bjælke, der vises over tabellen med resultater.

Gem søgeord på din konto

Når du har oprettet en plan, kan du få prognoser for de aktuelle søgeord og gemme dem på din konto.

  1. Markér afkrydsningsfeltet til venstre for de søgeord, du vil føje til din plan.
    • Klik på rullemenuen "Føj til en ny annoncegruppe" for at føje de valgte søgeord til en annoncegruppe. Vælg den annoncegruppe, søgeordene skal føjes til, eller føj de valgte søgeord til en ny annoncegruppe ved at klikke på rullemenuen "Føj til en ny annoncegruppe" og navngive den nye annoncegruppe. 
    • Dine søgeord tilføjes som standard som bredt matchende søgeord. Hvis du vil ændre dette, skal du klikke på rullemenuen "Bredt match" og vælge en anden matchtype. Få flere oplysninger om søgeordsmatchtyper 
  2. Klik på Føj til plan.
  3. Klik på Se prognose i underretningsfeltet nederst på siden for at få vist prognoser for de valgte søgeord, eller klik på Søgeord i panelet til venstre. 
    • Du får vist en graf med et interval for bud til maksimal pris pr. klik (maks. CPC, maximum cost-per-click) og trafikprognoser. Vi viser som standard det antal klik pr. dag, der kan opnås for alle dine søgeord med forskellige bud. 
    • Hvis du vil se en anden metric, f.eks. eksponeringer eller pris, skal du vælge den pågældende metrics navn på rullemenuen over grafen.
    • Hvis der skal vises detaljerede prognoser i tabellen, skal du justere det understregede maks. CPC-bud eller holde markøren over og klikke på et vilkårligt punkt på grafen for at vælge et bud.
  4. Klik på Gem i konto, når du er klar til at oprette en ny kampagne. 
  5. Angiv et kampagnenavn og et dagligt budget, og klik derefter på Gem

Relaterede links

Var denne artikel nyttig?
Hvordan kan vi forbedre siden?