Søgeordsplanlægning: Søg efter nye søgeord

Med Søgeordsplanlægning kan du få forslag til nye søgeord for dine kampagner på Søgenetværket, som er relevante for dit produkt, din tjeneste og de kunder, som du målretter mod. Du kan bruge Søgeordsplanlægning til at se historiske statistikker, f.eks. data om søgevolumen, for disse søgeord, så du kan beslutte, om du skal føje dem til dine kampagner.

I denne artikel kan du læse om, hvordan du kan bruge Søgeordsplanlægning til at se data om søgevolumen og finde nye søgeord, som er relevante for din virksomhed.

Vejledning

  1. Log ind på din Google Ads-konto
  2. Klik på ikonet Værktøjer og indstillinger () øverst til højre og derefter på Søgeordsplanlægning under "Planlægning". 
  3. Indtast eller kopiér og indsæt en eller flere af følgende muligheder i søgefeltet "Find nye søgeord", og tryk på Enter efter hver af dem:
    • Ord eller udtryk, der beskriver det, du annoncerer for.
    • Webadressen for websiden eller hele det website, der har relation til din virksomhed.
  4. Klik på Kom godt i gang
  5. Gennemgå dine søgeord på siden med forslag til søgeord. 

Målretning og filtrering af resultaterne

Med Søgeordsplanlægning kan du justere dine forslag til søgeord ved at målrette eller filtrere dine resultater. 

Målret resultaterne

Her er et eksempel, som kan hjælpe dig med at forstå, hvordan målretningsindstillingerne fungerer. Lad os sige, at du vil vise annoncer for dit resort i Cabo San Lucas til kunder i Schweiz, som taler fransk og søger på Google og websites tilhørende Googles søgepartnere. Du kan redigere indstillingerne i målretningspanelet over grafen for at få forslag til søgeord og historiske statistikker for en sådan kampagne. 
  • Placeringsindstillinger: Angiv en geografisk placering, f.eks. et land, et område, en region eller en by, i feltet. Klik på "Tæt på" for at få idéer til steder i nærheden af det sted, du har angivet. Hvis du vil målrette mod hele verden, skal du fjerne alle placeringer, du tidligere har angivet. Dermed indstilles din målretning automatisk til "Alle placeringer". 
  • Indstillinger for sprog: Angiv et sprog i feltet, eller vælg et af de sprog, du kan få forslag eller idéer til, på rullelisten.
  • Netværksindstillinger: Vælg "Google" for at få forslag eller idéer til Google Søgning, eller vælg "Google og søgepartnere" for at få forslag eller idéer til Google Søgning, andre Google-søgewebsites, f.eks. Maps, og Googles søgepartneres websites (dvs. websites, for hvilke der er indgået samarbejde med Google om visning af annoncer).

Tilpas resultaterne efter datointerval

Det er en god idé at holde øje med kalenderen, hvis du kører en sæsonbetonet kampagne eller søger efter søgeord, der er populære på Google Søgning. Her kommer funktionen for datointerval ind i billedet. Den giver dig mulighed for at justere datointervallet for at få vist søgevolumentendenser inden for specifikke tidsrum og få forslag til søgeord, der er mere relevante på bestemte tidspunkter på året. 

Sæsonbetonede tendenser

Lad os antage, at din virksomhed leverer blomster. Når du ser på søgevolumentendenserne, kan du konstatere, at dine søgeord var mest populære i februar, hvor Valentins dag ligger. Du kan bruge funktionen for datointerval til at finde andre søgeord, der var populære i denne måned. Du skal bare klikke på datofeltet over grafen. 
Du kan også bruge datointervalfunktionen sammen med dine trafikprognoser. Du kan f.eks. vælge kun at få prognoser for februar i forbindelse med planlægningen af en kampagne til valentinsdag for din blomsterhandel.

Filtrer dine resultater

Du kan filtrere resultaterne for at få et bedre overblik over den potentielle effektivitet med specifikke forslag til søgeord. Hvis du vil redigere et filter, skal du klikke på filterikonet (Filter) over tabellen med resultater og derefter vælge det filter, du vil redigere. 
Du kan filtrere resultaterne efter søgeordstekst, gennemsnitligt antal månedlige søgninger, bud for visning øverst på siden (laveste område), bud for visning øverst på siden (højeste område), konkurrence, eksponeringsandel ved organisk søgning, gennemsnitlig position ved organisk søgning og annonceeksponeringsandel. Du kan også ekskludere søgeord, der findes på din konto i forvejen. 

Opdel forslagene til søgeord

Opdel forslagene til søgeord for at se deres effekt på specifikke segmenter. Du kan opdele dine resultater på følgende måder:
  • Mobiltendenser: Sammenlign mobiltendenser med søgninger på alle enheder.
  • Opdeling efter enhed: Opdel det gennemsnitlige antal månedlige søgninger efter computere, mobilenheder med komplette browsere og tablets med komplette browsere.
  • Opdeling efter sted: Se, hvor mange klik dine søgeord har sikret dig på hvert enkelt målrettet sted.

 

Bemærk!

Hvis du vil have forslag til søgeord, der genereres ud fra hele dit website og ikke kun den specifikke side, du har angivet, kan du tilføje og derefter bekræfte dit website. Hvis du bruger en administreret konto, skal kontoejeren skal tilføje og bekræfte ejerskabet af websitet. Når du har tilføjet og bekræftet websitet, kan der gå op til en måned, før du begynder at se forslag til søgeord, der er genereret ud fra hele dit website.

 

Relaterede links

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?