Vælg, hvilke udvidelser du vil bruge

Tilføj udvidelser for at udvide dine annoncer og give folk flere gode grunde til at klikke. Med udvidelser tilføjes der nyttige virksomhedsdata under din annonce, f.eks. i form af steder, ekstra links, priser osv. Derfor anbefales udvidelser til praktisk talt alle Google Ads-annoncører, der bruger tekstannoncer på Google Søgning.

I denne artikel får du oplysninger om de forskellige udvidelser, du selv kan oprette ("manuelle udvidelser"), og hvornår de skal bruges. Du kan se en liste over udvidelser, der kan blive vist, uden at du har foretaget opsætning af dem, under Om automatiske udvidelser. Start med at læse Om udvidelser for at få generelle oplysninger om udvidelser.

Før du begynder

Sørg for at have disse optimale løsninger for øje, når du vælger og opsætter dine udvidelser:

  • Brug alle de udvidelser, der er relevante i forhold til din virksomhed. Det koster ikke noget at tilføje udvidelser, og de vises kun, hvis det forudsiges, at de vil øge din effektivitet. Se Om udvidelser for at få flere oplysninger om, hvornår der vises udvidelser.
  • Overvej at tilføje mindst fire udvidelser. Du kan f.eks. tilføje en udvidelse med undersidelinks, en infoudvidelse, en udvidelse med websiteinfo og en ekstra udvidelse efter eget valg.
  • Opret udvidelser på højere kontoniveauer (f.eks. på konto- eller kampagneniveau, hvis denne mulighed er tilgængelig), hvis det er til gavn for din virksomhed.

Vælg udvidelser ud fra dit mål

Vælg dine udvidelser ud fra dit primære annonceringsmål. Her kan du se nogle af de mest almindelige annoncørmål og de udvidelser, der kan bruges til at understøtte disse mål:

Mål: At få kunderne til at foretage køb på din virksomhedsadresse

Hvis du vil lede folk videre til dine fysiske steder (f.eks. butikker eller restauranter), kan du overveje at bruge følgende udvidelser:

Adresseudvidelser

Tilskynd folk til at besøge din virksomhed ved at vise virksomhedens adresse, en opkaldsknap og et link til din side med virksomhedsoplysninger, hvor du f.eks. kan vise dine åbningstider, billeder af virksomheden og en rutevejledning. Hvis du gerne vil have, at folk skal besøge din virksomhedsadresse, men vil have dem til at ringe til et centralt nummer (i stedet for en bestemt afdeling), kan du bruge opkaldsudvidelser sammen med dine adresseudvidelser.

Gå til Om adresseudvidelser for at få flere oplysninger.

Affilierede adresseudvidelser

Gør det lettere for folk at finde detailhandelskædebutikker, hvor dine produkter sælges.

Gå til Om affilierede adresseudvidelser for at få flere oplysninger.

Infoudvidelser

Føj yderligere tekst til din annonce, f.eks. "gratis levering" eller "kundesupport døgnet rundt". Infoudvidelser kan bruges til at tilskynde folk til at foretage konverteringer offline.

Gå til Om infoudvidelser for at få flere oplysninger.

Mål: At få kunderne til at kontakte dig

Brug opkaldsudvidelser eller sms-udvidelser, hvis du gerne vil have, at folk skal ringe til dig eller sende dig en forespørgsel via sms:

Opkaldsudvidelser

Føj et telefonnummer eller en opkaldsknap til dine annoncer for at tilskynde folk til at ringe til din virksomhed.

Gå til Om opkaldsudvidelser for at få flere oplysninger.

Sms-udvidelser

Tilskynd folk til at sende dig sms-beskeder direkte fra din annonce. Denne mulighed er tilgængelig globalt på kampagne- eller annoncegruppeniveau.

Gå til Om sms-udvidelser for at få flere oplysninger.

Mål: At få kunderne til at foretage konverteringer på dit website

Brug disse udvidelser, hvis du vil lede folk videre til dit website:

Udvidelser med undersidelinks

Brug links til at sende folk direkte til bestemte sider på dit website (f.eks. "åbningstider" og "bestil nu").

Gå til Om udvidelser med undersidelinks for at få flere oplysninger.

Infoudvidelser

Føj yderligere tekst til din annonce, f.eks. "gratis levering" eller "kundesupport døgnet rundt".

Gå til Om infoudvidelser for at få flere oplysninger.

Udvidelser med websiteinfo

Vis de oplysninger, som er mest værdifulde for potentielle kunder, ved at vælge en foruddefineret overskrift (f.eks. produkt- eller tjenestekategori) og vise en liste over varer.

Gå til Om udvidelser med websiteinfo for at få flere oplysninger.

Prisudvidelser

Vis dine tjenester eller produktkategorier med tilhørende pris, så folk kan gennemse dine produkter direkte fra din annonce.

Denne mulighed er kun tilgængelig i udvalgte lande. Gå til Om prisudvidelser for at få flere oplysninger.

Mål: At få folk til at downloade din app

Brug appudvidelser, hvis du gerne vil have, at folk skal downloade din app:

Appudvidelser

Tilskynd folk til at downloade din app. Denne mulighed er tilgængelig globalt til Android- og iOS-mobilenheder, heriblandt tablets. Få flere oplysninger om appudvidelser.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet