Om affilierede adresseudvidelser

Hvis du sælger dine produkter via detailhandelskæder, kan affilierede adresseudvidelser hjælpe dig med at nå ud til forbrugerne, når de skal beslutte sig for, hvad de vil købe – og hvor. Affilierede adresseudvidelser gør det lettere for folk at finde butikker i nærheden, hvor de kan købe dine produkter.

I denne artikel beskrives affilierede adresseudvidelser. Spring videre til Brug affilierede adresseudvidelser for at få en vejledning i opsætningen.

Bemærk!

Affilierede adresseudvidelser er i øjeblikket kun tilgængelige for detailkæder og bilforhandlere i udvalgte lande. Opret en affilieret adresseudvidelse for at se, hvilke konti der er kvalificerede.

Sådan fungerer de

Sådan kan affilierede adresseudvidelser hjælpe dig med at få nye kunder på Søgenetværket:

  1. En person søger på Google efter et produkt

  2. Din annonce vises sammen med din affilierede adresseudvidelse

  3. Personen kan se den nærmeste butik, der sælger dit produkt, enten i form af en adresse eller på et kort

  4. Hvis personen bruger en mobilenhed, kan vedkommende få en rutevejledning til butikken

  5. Personen tager direkte hen til butikken og køber dit produkt

 

Sådan kan affilierede adresseudvidelser hjælpe dig med at få nye kunder på Displaynetværket eller på YouTube:

  1. En person, der matcher dine målretningskriterier, browser på websites eller i apps på Displaynetværket eller ser videoer på YouTube

  2. Personen befinder sig i nærheden af eller har vist interesse for det område, hvor dit produkt sælges

  3. Din display- eller videoannonce vises sammen med din affilierede adresseudvidelse, dine virksomhedsbilleder, dine åbningstider og din butiksoversigt

  4. Personen ser annoncen, klikker på "Rutevejledning" og tager hen til den butik, der sælger dit produkt

Hvornår skal de bruges?

Hvis du er producent og sælger produkter via større detailhandelskæder, kan du bruge affilierede adresseudvidelser for at hjælpe folk med at finde butikker i nærheden, hvor de kan købe dine produkter. Hvis du vil annoncere for din egen virksomhedsadresse, skal du i stedet bruge adresseudvidelser.

Nem opsætning

Hvis du vil oprette affilierede adresseudvidelser i Google Ads, skal du gå til siden Udvidelser, tilføje en ny affilieret adresseudvidelse på kontoniveau og angive de butikskæder, hvor dine produkter sælges. Så klarer vi resten.

Når du har tilføjet affilierede adresseudvidelser på kontoniveau, vil de forhandlere, du har valgt, blive kvalificeret til at blive vist på tværs af alle kampagner og annoncegrupper på den pågældende konto. Hvis du vil tilpasse, hvilke affilierede adresseudvidelser der vises for bestemte kampagner eller annoncegrupper, skal du oprette en ny affilieret adresseudvidelse til den ønskede kampagne eller annoncegruppe. I modsætning til standard adresseudvidelser kræver affilierede adresseudvidelser ikke, at du linker til en Google My Business-konto.

Relaterede links

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet