Om tilsvarende segmenter til søgning

Med remarketing kan du nå ud til personer, der allerede har besøgt dit website, og på den måde få kontakt til en målgruppe, som i forvejen er interesseret i dine produkter eller tjenesteydelser. Du er sandsynligvis også interesseret i at tiltrække nye besøgende på dit website, og det kan du gøre ved at finde frem til personer med en søgeadfærd, der minder om adfærden hos medlemmerne af din eksisterende remarketingliste.

Hvis du bruger Kundematch, kan du bruge tilsvarende segmenter til at udvide rækkevidden for dine lister til flere brugere med det formål at skaffe nye kunder eller udvide dine annoncekampagner.

Når Apples ATT-politikker træder i kraft, får det muligvis konsekvenser med hensyn til iOS 14-trafik for dine datasegmenter (især websiterelaterede lister, apprelaterede lister og automatisk oprettede lister) og Kundematch-lister (herunder brug af disse lister til ekskludering). Der kan også være udsving i effektiviteten for kampagner, der promoverer webbaserede konverteringsmål – særligt de kampagner, der bruger Kundematch-segmenter og dine andre datasegmenter. Omfanget af modellerede konverteringer bliver inden længe udvidet til en større del af iOS 14-trafikken.

Fordele

  • Find og målret mod personer, der minder om besøgende på dit website
  • Gør det nemt at finde målgrupper, du kan målrette mod
  • Få nye potentielle kunder

Sådan fungerer det

Google Ads ser på den seneste søgeaktivitet fra de besøgende på din remarketingliste for at opnå en samlet registrering af søgeadfærden for de besøgende på din liste. Ud fra disse oplysninger finder systemet automatisk nye potentielle kunder, hvis søgeadfærd minder om adfærden hos personerne på remarketinglisten.

Lad os sige, at du har oprettet en remarketingliste med personer, der har købt løbesko på dit website med sportsudstyr. I stedet for at hjælpe dig med at nå ud til bredere grupper af personer, der er interesseret i "løb", registrerer Tilsvarende segmenter, at personer på denne liste har haft en tendens til at søge efter "triatlontræning" og "køb lette løbesko", før de har besøgt dit website og foretaget et køb. Ud fra dette finder Tilsvarende segmenter derefter andre personer, som har haft en tilsvarende søgeadfærd, f.eks. personer, som har søgt efter "køb lette løbesko".

Dine lister med tilsvarende segmenter opdateres automatisk, efterhånden som den oprindelige liste udvikler sig, og personerne på listen ændrer deres søgeaktivitet. Du behøver dermed ikke at opdatere listen med tilsvarende segmenter, når den først er oprettet.

Kvalifikation til Tilsvarende segmenter

For at finde tilsvarende segmenter ser Google Ads på de millioner af personer, der søger på Google. Systemet identificerer automatisk, hvilke af dine remarketinglister der er kvalificerede til tilsvarende segmenter, ud fra en række forskellige faktorer, f.eks. følgende:

  • Antallet af besøgende på den oprindelige liste
  • Hvornår personerne blev føjet til den oprindelige liste
  • Ligheder i de besøgendes søgeadfærd
  • Eventuelle justeringer af den oprindelige liste

En liste med tilsvarende segmenter oprettes ud fra en remarketingliste eller Kundematch-liste med mindst 1.000 cookies med tilstrækkelig lighed i søgeadfærden til at oprette et tilsvarende segment. Få flere oplysninger om, hvordan Google Ads indsamler brugeroplysninger

Websitetags og regelbaserede remarketinglister samt Kundematch-lister, der oprettes ud fra mailadresser, postadresser og/eller telefonnumre, kan bruges til at generere tilsvarende segmenter. Hvis disse kilder ikke indeholder oplysninger nok, kan det være nødvendigt at vente, til der er flere interaktioner og søgeaktiviteter. I disse tilfælde vises listen muligvis som "Ikke kompatibel" i Målgruppeadministrator i Delt samling.

Husk!

Tilsvarende segmenter bruger ikke følsomme oplysninger som f.eks. søgeaktiviteter baseret på race, religion, seksuel orientering eller helbred. Få flere oplysninger om politikken vedrørende tilpasset annoncering

Personer, som ikke ønsker at blive medtaget på lister med tilsvarende segmenter, kan fravælge dette under Annonceindstillinger.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
3385022364619763556
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false