Sådan fungerer dine datasegmenter

Der er indført følgende forbedringer i Google Ads for at give en omfattende og samlet visning af dine målgrupper og gøre målgruppeadministration og -optimering lettere:

  • Ny målgrupperapportering
    Detaljeret rapportering om målgruppedemografi, segmenter og ekskluderinger er nu samlet på ét sted. Klik på ikonet Kampagner Campaigns Icon, åbn fanen "Målgrupper, søgeord og indhold", og klik på Målgrupper for at få flere oplysninger. Du kan også nemt administrere dine målgrupper fra denne rapportside. Få flere oplysninger om målgrupperapportering.
  • Nye termer
    Vi bruger nye termer i din målgrupperapport og overalt i Google Ads. Eksempelvis kaldes "målgruppetyper" (disse omfatter tilpassede målgrupper, målgrupper i markedet og interessebaserede målgrupper) nu målgruppesegmenter, og "remarketing" kaldes nu "dine data". Få flere oplysninger om opdateringerne af målgrupperelaterede termer og udtryk.

Dine datasegmenter omfatter samlinger af data om websitebesøgende eller appbrugere, der er indsamlet via kodestykker, som du har tilføjet på dit website eller i din app. Når du opretter et segment (eller et datasegment), angiver du regler for, hvornår besøgende eller brugere skal føjes til segmentet. Du angiver også en varighed af medlemskab, der fastsætter, hvor længe de besøgende eller brugerne skal forblive medlemmer af segmentet. Du skal føje disse segmenter til din kampagnes annoncegruppemålretning, så du kan vise annoncer for de besøgende eller brugere, der er med i dine segmenter.

Hvis du har konfigureret Google-tagget for at spore dine websitebesøgende, kan du se, at det består af Google-tagget og et hændelseskodestykke. Få flere oplysninger om, hvordan du konfigurerer konverteringssporing på dit website

Denne artikel indeholder oplysninger, der kan gøre det lettere for dig at forstå, hvordan dine datasegmenter fungerer.

Før du begynder

Hvis du er i tvivl om, hvordan du bruger retargeting mod personer, der tidligere har interageret med dit website eller din mobilapp, kan du læse mere i Om konfiguration af dine data.

Bemærk! I Google Ads er det ikke tilladt at implementere tags på sider med relation til tilbud, der er underlagt politikrelaterede begrænsninger. Få flere oplysninger om politikken vedrørende tilpasset annoncering

Om websitebesøgende

Besøgende føjes til dine datasegmenter inden for få sekunder efter deres besøg på en side med enten Google-tagget eller både Google-tagget og et hændelseskodestykke. Hver gang en person besøger en side med et hændelseskodestykke på dit website, opdateres personens tidsstempel, så vedkommende forbliver i segmentet i den periode, der er angivet ved varigheden af medlemskab.

Hvis en bruger besøger flere sider med hændelseskodestykker på dit website, bliver vedkommende muligvis føjet til flere kundesegmenter. Når det sker, er alle de annoncer, der er inkluderet i kampagnerne for de pågældende segmenter, kvalificerede til at blive vist. Annoncen med den højeste annoncerangering konkurrerer herefter om en placering i auktionen.

Besøgende eller brugere

Når du lige har oprettet et segment, indeholder det ingen besøgende eller brugere. Efterhånden som dit website får besøgende, eller din mobilapp får brugere, føjes disse besøgende eller brugere til segmenter baseret på de regler, du har angivet. Du bør kontrollere, at du har tagget dit website eller aktiveret sporing af dine data for din mobilapp, så besøgende eller brugere kan føjes til dine segmenter.

Regler

Regler er betingelser, der skal opfyldes, for at en besøgende eller bruger kan føjes til dine datasegmenter. Du kan bruge regler til at oprette andre datasegmenter end de standardsegmenter, der oprettes til dig i Google Ads.

Eksempel

Hos et flyselskab vil man gerne vise annoncer med specialtilbud på flybilletter for personer, der har besøgt en produktside på selskabets website i løbet af den forgangne måned. Man opretter derfor segmentet "Specialtilbud på flybilletter" med en varighed af medlemskab på 30 dage og en regel, som sikrer, at der indsamles data for alle besøgende på en webside med en webadresse, der slutter med "specialtilbud-paa-flybilletter.html". Når folk besøger denne side med specialtilbud på flybilletter, bliver de føjet til listen "Specialtilbud på flybilletter", som man hos flyselskabet kan målrette mod via en annoncekampagne med tilbud på flybilletter.

Se Brug regler til at nå ud til de besøgende på dit website for at få en detaljeret vejledning i regler.

Dit datasegments størrelse

Det krav, du skal opfylde for at få dine annoncer vist, varierer fra målnetværk til målnetværk. Nøjagtigheden af den estimerede segmentstørrelse varierer afhængigt af dine segmentindstillinger, hvor lang tid der er gået, siden dit tag blev installeret, dine kampagneindstillinger og andre faktorer.

  • Hvis der er tale om Google Displaynetværket, skal du have haft mindst 100 aktive besøgende eller brugere inden for de seneste 30 dage.
  • Hvis der er tale om Google Søgenetværket, skal du have haft mindst 1.000 aktive besøgende eller brugere inden for de seneste 30 dage.
  • Hvis der er tale om YouTube, skal du have haft mindst 1.000 aktive besøgende eller brugere inden for de seneste 30 dage.
  • Hvis der er tale om Discovery-annoncer, skal du have haft mindst 1.000 aktive besøgende eller brugere inden for de seneste 30 dage.

"Aktive brugere" (eller bare "Brugere") er det antal personer, som har interageret med dit website eller din app.

Sådan gør du, hvis du har problemer med at administrere dine datasegmenter:

Bemærk! Det er kun brugere, som er logget ind på Gmail, der føjes til Gmail-datasegmenter.

Segmentstatus

Når du opretter dit datasegment med personer, der har besøgt dit website og brugt din app, kan du vælge, om det skal have statussen "Lukket" eller "Åben". Du kan til enhver tid ændre denne status, uden at det får konsekvenser for dit hændelseskodestykke eller segmentindstillingerne. Hvis du indstiller et segment til statussen "Lukket" og varigheden af medlemskab er for kort, kan segmentet dog blive for lille til at kunne bruges til målretning.

  • Lukket: Denne status betyder, at der ikke løbende føjes flere brugere eller besøgende til dit segment. Din målretning fungerer også stadigvæk, men den målgruppe, du målretter mod, bliver ikke større.
  • Åben: Denne status betyder, at dit segment vokser. Der bliver løbende føjet flere besøgende eller brugere til dit segment i Google Ads. Husk! Hvis du ikke bruger segmentet i forbindelse med målretning af din kampagne eller annoncegruppe i 540 dage, lukkes det automatisk i Google Ads. Du kan dog til enhver tid åbne segmenter, så der igen begynder at blive tilføjet brugere.

Varighed af medlemskab

Du kan angive en varighed af medlemskab for at fastsætte, hvor længe en besøgende eller bruger skal forblive medlem af dit segment. Besøgende eller brugere fjernes fra dit segment, når medlemskabet udløber, medmindre de bruger dit website eller din app igen (når det sker, indledes en ny periode med den varighed, du har angivet). Du er selv ansvarlig for at overholde de lovbefalede tidsbegrænsninger.

Netværk Standardvarighed Maks. varighed
Displaynetværket 30 dage 540 dage
Google Søgning 30 dage 540 dage
  • Hvis du angiver en varighed, som er længere end den maksimale, fjernes den besøgende eller brugeren fra datasegmentet, når den maksimale varighed er nået.
  • Hvis du ændrer varigheden af medlemskab for segmentet, bliver den segmentstørrelse, der vises på din Google Ads-konto, muligvis midlertidigt upræcis.
  • Hvis du ændrer varigheden af medlemskab, når der allerede er indsamlet data om besøgende eller brugere i et segment, anvendes den nye varighed for alle nuværende og fremtidige besøgende eller brugere i segmentet. Hvis den valgte varighed f.eks. er 60 dage og du forkorter den til 30 dage, bliver alle, der er kommet med i segmentet for 31-60 dage siden, fjernet. Hvis den valgte varighed omvendt er 30 dage og du forlænger den til 60 dage, forbliver alle, der allerede er med i segmentet, medlemmer af segmentet i op til 60 dage.

Du bør vælge en varighed, der svarer til det stykke tid, hvor du forventer, at dine annoncer er relevante for dine besøgende. Generelt bør varigheden af medlemskab svare til længden af din salgscyklus.

Inaktive segmenter

Hvis dine segmenter (eller datasegmenter) ikke har været brugt til målretning i 540 dage, får de automatisk statussen "Lukket". Der bliver ikke føjet flere besøgende eller brugere til disse segmenter, men de kan stadig ses i tabellen Målgruppe. Du kan til enhver tid genåbne dine datasegmenter, så der igen bliver føjet personer til dem.

Eksempel

Hvis du sælger biografbilletter, vil det måske være passende at angive varigheden af medlemskab til nogle dage. Men hvis du sælger biler, er det måske passende at vælge en varighed på nogle måneder, da det generelt tager længere tid at beslutte sig for at købe en bil.

Hvis du sælger gaver til mors dag, kan du vælge en varighed af medlemskab på et år plus et par dage, så du kan nå ud til kunderne i segmentet, næste gang mors dag nærmer sig.

Relaterede links

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
8689511459357949386
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false