Om udvidelser

Udvidelser udvider din annonce med yderligere oplysninger, som giver folk flere gode grunde til at vælge din virksomhed. De øger typisk en annonces klikrate med adskillige procentpoint. Blandt udvidelsesformaterne kan nævnes opkaldsknapper, adresseoplysninger, links til bestemte dele af dit website og yderligere tekst.

I denne artikel får du en generel oversigt over udvidelser. Gå til Vælg, hvilke udvidelser du vil bruge for at få oplysninger om, hvordan hver enkelt udvidelsestype fungerer, og hvordan du vælger de rette udvidelser.

Sådan fungerer de

For at maksimere dine tekstannoncers effektivitet udvælger Google Ads de udvidelser, der skal vises for hver enkelt relevant søgning på Google. Det er derfor en god idé at bruge alle de udvidelser, der er relevante i forhold til dine forretningsmæssige mål.

Udvidelser føjer mere indhold til din annonce, og det øger annoncens synlighed og mulighed for eksponering på søgeresultatsiden. Det udmønter sig typisk i større værdi fra din annonce. Udvidelser medfører ofte en stigning i det samlede antal klik og kan give folk flere (interaktive) metoder til at komme i kontakt med dig, f.eks. via kort eller opkald.

Mange udvidelsestyper kræver en smule opsætning. Det er de manuelle. Andre udvidelser tilføjes automatisk, når Google Ads forudsiger, at de vil øge din effektivitet. Det er de automatiske. Der er ikke behov for opsætning af automatiske udvidelser, så de vises ikke som en mulighed, når du opretter manuelle udvidelser. Få flere oplysninger om automatiske udvidelser.

Hvornår vises udvidelser?

Der er ingen garanti for, at en udvidelse, du har tilføjet, altid bliver vist sammen med din annonce. Udvidelser vises sammen med din annonce i følgende tilfælde:

  • Når udvidelsen (eller kombinationen af udvidelser) forventes at øge din effektivitet.
  • Når din annonces position og annoncerangering er tilstrækkeligt høj til, at udvidelserne kan blive vist. Udvidelser vises kun, hvis Google Ads' minimumkrav vedrørende annoncerangering er opfyldt. Der tages højde for dine udvidelser i forbindelse med beregningen af annoncerangering.

Få flere oplysninger om, hvornår udvidelser vises. Du kan holde styr på, hvornår dine udvidelser vises, ved at få vist deres effektivitet. Du kan også finde en vejledning i, hvordan du øger sandsynligheden for, at dine udvidelser bliver vist.

Pris

Det koster dig ikke noget at føje udvidelser til din kampagne. Klik på din annonce (herunder din udvidelse) debiteres som normalt. Undtagelsen er klik på sælgerbedømmelser, som ikke opkræves. Du bliver altså debiteret for et klik, når en person ringer til dig via en opkaldsudvidelse, eller når en person downloader din app via en appudvidelse. Google Ads debiterer dig maksimalt for to klik pr. eksponering for hver annonce og dens udvidelser. Få flere oplysninger om udvidelser og faktisk pris pr. klik.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?