Sådan konfigurerer du en Salesforce-integration

Siden "Tilknyttede konti" under Administrator Admin Icon er blevet flyttet til "Data Manager" under Værktøjer Tools Icon. Google Ads Data Manager er et værktøj til import og administration af data via en brugerflade med "peg og klik", der giver dig mulighed for at hente kundedata fra andre steder end Google og aktivere dem i Google Ads. Få flere oplysninger om Data Manager.

Hvis du konfigurerer en Salesforce-integration, kan du måle dine offlinekonverteringshændelser (efter kundeemnet) og importere dem direkte i Google Ads. Dette giver dig mulighed for at måle, rapportere og optimere offlinehændelser og planlægge automatisk import. Den understøtter enten brugergenererede data (f.eks. mails) eller GCLID-forbindelsesnøgler for at aktivere konverteringsløsninger til udvidede konverteringer for kundeemner og import af offlinekonverteringer.

Bemærk! Disse oplysninger gælder standardintegrationen med Salesforce. Hvis du ser "Salesforce" på listen over importkilder, når du opretter en ny konverteringshandling fra en import, bruger du den tidligere integration med Salesforce. Du har mulighed for at opgradere din Salesforce-integration på et senere tidspunkt.

På denne side kan du læse om følgende:

Sådan konfigurerer du udvidede konverteringer for kundeemner

Før du begynder

  • Sørg for, at du med dine Salesforce-loginoplysninger lever op til kravene for minimumstilladelser på din Salesforce-konto.
  • Du skal kunne foretage ændringer på din Salesforce-konto, eksempelvis aktivere API og aktivere sporing af felthistorik.
  • Konfigurer Google-tagget, og brug Google Tag Manager for at sikre dig, at websitekonverteringer og kundeemner registreres korrekt.
  • Sørg for, at der er tilgængelige førstepartskundedata (mail og/eller telefonnummer) i kundeformularen på dit website.
  • Sørg for, at du gennemgået og bekræftet, at du kan overholde politikkerne for kundedata i Google Ads.
  • Før du konfigurerer udvidede konverteringer for kundeemner, skal du finde dine kundeformularer på websitet og vælge et felt i formularen, som entydigt identificerer dine kundeemner. Der skal angives mindst én af følgende variabler, når du konfigurerer udvidede konverteringer for kundeemner på dit website, og når du senere importerer konverteringerne:
  • Mailadresse (foretrækkes)
    • Fjern foranstillede eller efterfølgende blanktegn.
    • Konverter teksten til små bogstaver.
    • Fjern alle punktummer (.), der kommer før domænenavnet.
  • Et telefonnummer
  • Vi anbefaler, at du bruger kundeemnets mailadresse, da den er entydigt identificerbar, så der ikke er risiko for, at den blive omformateret i dit CRM-system. Hvis du bruger et telefonnummer, fjerner tagget symboler og bindestreger, men nummeret skal indeholde en landekode.

Sådan konfigurerer du import af offlinekonverteringer

Før du begynder

  • Sørg for, at du med dine Salesforce-loginoplysninger lever op til kravene for minimumstilladelser på din Salesforce-konto.
  • Du skal kunne logge ind på en Salesforce Sales Cloud-konto ved brug af et login med de relevante tilladelser (det relevante adgangsniveau). Konfigurationen er nemmere, hvis du benytter en konto med systemadministratortilladelser, forudsat at dine standardadgangsindstillinger ikke er blevet ændret.
  • Du skal have aktiveret automatisk tagging på din Google Ads-konto.
  • Du skal kunne redigere din websitekode. Du eller din webudvikler skal redigere koden, så Google-klik-id'et (GCLID) kan registreres.
  • Du skal kunne foretage ændringer på din Salesforce-konto, eksempelvis oprette tilpassede felter og aktivere sporing af felthistorik.
  • Du skal have en klik til konvertering-periode på under 90 dage. De konverteringer, der uploades efter mere end 90 dage efter det sidste tilknyttede klik, importeres ikke i Google Ads og vises derfor ikke i dine konverteringsstatistikker.
  • Du skal bruge Salesforces Web-to-Lead-funktion eller en anden løsning til overførsel af oplysninger om kundeemner fra dit website til Salesforce.

Vejledning

Følg nedenstående fremgangsmåde for at klargøre din Salesforce-konto, din Google Ads-konto og dit website, knytte din Salesforce-konto til din Google Ads-konto og begynde at importere konverteringer.

Alle virksomheder er forskellige. Nedenfor er en grundlæggende vejledning, men det kan være en god idé at tilpasse din konfiguration, alt efter hvordan du bruger Salesforce. Hvis en anden person administrerer din Salesforce-konto, kan du samarbejde med vedkommende om at finde den bedste løsning for dig.

Trin 1: Konfigurer din Salesforce-konto

Før du går i gang, skal du sikre dig, at din Salesforce-konto er opsat som angivet nedenfor. Hvis en anden person administrerer Salesforce-kontoen for din virksomhed, kan vedkommende hjælpe dig med dette trin.

  1. Opdater objektet "Opportunity" (mulighed) ved at foretage følgende ændringer:
    • Opret et tilpasset felt med "GCLID" (med store bogstaver uden anførselstegn) som "Field Name" (feltnavn). Du bestemmer selv, hvad der skal angives som "Field Label" (feltetiket). Indstil feltlængden til 255 tegn. Gør dette felt skrivebeskyttet, så brugerne ikke kommer til at ændre værdien ved en fejl.
    • Aktivér sporing af felthistorik for feltet "Stage" (trin).
  2. Opdater objektet "Lead" (kundeemne) ved at foretage følgende ændringer:
    • Opret et tilpasset felt med "GCLID" (med store bogstaver uden anførselstegn) som "Field Name" (feltnavn). Du bestemmer selv, hvad der skal angives som "Field Label" (feltetiket). Indstil feltlængden til 255 tegn. Gør dette felt skrivebeskyttet, så brugerne ikke kommer til at ændre værdien ved en fejl.
    • Aktivér sporing af felthistorik for feltet "Lead status" (status for kundeemne).
    • Knyt det nye felt Lead.GCLID til det nye felt Opportunity.GCLID.

Trin 2: Juster din Web-to-Lead-formular for Salesforce

For at kunne gemme GCLID-værdien med oplysningerne om dit kundeemne skal du ændre dine Web-to-Lead-indsendelsesformularer, så GCLID-værdien medtages for alle nye kundeemner. Du får muligvis behov for hjælp fra en webudvikler og en Salesforce-administrator for at fuldføre dette trin.

I det følgende forklares det, hvordan du tilføjer GCLID-feltet i dine allerede oprettede Web-to-Lead-formularer.

  1. Generér en almindelig Web-to-Lead-formular, og inkluder alle de felter, du vil have dine kundeemner til at indsende. Inkluder også kundeemnefeltet "GCLID" som et "skjult" felt. Din Salesforce-administrator eller webudvikler ved, hvordan denne ændring foretages.
  2. Det er vigtigt, at din webudvikler noterer id'et for det nye GCLID-indtastningsfelt, da det skal bruges i det næste trin, hvor vedkommende implementerer JavaScript-koden på dit website.
  3. Din webudvikler bruger derefter denne nye HTML-formularkode til at opdatere dine allerede oprettede formularer. Det betyder, at GCLID-værdien nu overføres fra dine formularer til Sales Cloud sammen med oplysningerne om kundeemnet.
Bemærk! Du skal sørge for at overholde lokale bestemmelser vedrørende samtykke til brug af cookies.

Salesforce og dine websider er nu klar til at indsamle alle dataene. I det næste trin opdaterer din webudvikler dit website, så GCLID-værdien automatisk overføres til det nye GCLID-formularfelt.

Husk! Din Web-to-Lead-formular skal være placeret på samme domæne som dine øvrige websider, så GCLID-værdien kan overføres korrekt til formularen via JavaScript.

Bemærk! Andre metoder til indsendelse af kundeemneoplysninger

Hvis kundeemneoplysningerne fra din webformular overføres til Salesforce via et andet system, skal du sikre dig, at GCLID-værdien også overføres via disse mellemliggende systemer til behandling af kundeemneoplysninger, så den når frem til din Salesforce-konto. Der skal være en måde at gøre dette på i det system, du bruger. Hvis du er i tvivl om, hvordan du gør, kan du kontakte supportafdelingen for den tredjepartsløsning, du bruger.

Trin 3: Rediger dit website, så klik-id'et indsamles og gemmes

Når en besøgende klikker på din annonce, føjer Google Ads en "gclid"-webadresseparameter til den webadresse, der fører til din landingsside.

Denne parameters værdi skal indsamles og gemmes på dit website, så den kan hentes senere, når en potentiel kunde indtaster sine data i kundeformularen. Hvis du har en webudvikler, kan vedkommende hjælpe dig med at redigere din websitekode med henblik på dette.

Vi anbefaler, at dette gøres ved at redigere og indlejre nedenstående JavaScript-kode. Inden du indlejrer koden, skal du sørge for at opdatere linjen "var gclidFormFields", så den indeholder felt-id'erne for de nye felter, du oprettede i det forrige trin. Det gør det muligt at registrere, hvilke felter der skal indeholde GCLID-værdien, via JavaScript-koden. Når denne ændring er fuldført, skal du indsætte denne kode umiddelbart før det afsluttende </body>-tag på alle dine sider.

<script>

function getParam(p) {

var match = RegExp('[?&]' + p + '=([^&]*)').exec(window.location.search);

return match && decodeURIComponent(match[1].replace(/\+/g, ' '));

}

function getExpiryRecord(value) {

var expiryPeriod = 90 * 24 * 60 * 60 * 1000; // 90 dages udløb i millisekunder

var expiryDate = new Date().getTime() + expiryPeriod;

return {

value: value,

expiryDate: expiryDate

};

}

function addGclid() {

var gclidParam = getParam('gclid');

var gclidFormFields = ['gclid_field', 'foobar']; // all possible gclid form field ids here

var gclidRecord = null;

var currGclidFormField;

var gclsrcParam = getParam('gclsrc');

var isGclsrcValid = !gclsrcParam || gclsrcParam.indexOf('aw') !== -1;

gclidFormFields.forEach(function (field) {

if (document.getElementById(field)) {

currGclidFormField = document.getElementById(field);

}

});

if (gclidParam && isGclsrcValid) {

gclidRecord = getExpiryRecord(gclidParam);

localStorage.setItem('gclid', JSON.stringify(gclidRecord));

}

var gclid = gclidRecord || JSON.parse(localStorage.getItem('gclid'));

var isGclidValid = gclid && new Date().getTime() < gclid.expiryDate;

if (currGclidFormField && isGclidValid) {

currGclidFormField.value = gclid.value;

}

}

window.addEventListener('load', addGclid);

</script>

Vi anbefaler kraftigt, at du indsætter denne kode på hver eneste webside på dit website. Dermed slipper du for at skulle tilføje den, hver gang du opretter nye annoncer med nye landingssider. Du skal heller ikke bekymre dig om at miste GCLID'er, hvis du begynder at lede annoncetrafikken videre til andre landingssider. Du bør derfor overveje at tilføje denne kode i din websideskabelon – eller i et delt sideelement såsom sidefoden – så alle dine nye sider automatisk indeholder koden.

Trin 4: Test, at dit system fungerer

  1. Gå til dit website, og føj parameteren ?gclid="test" til din webadresse.
    • Eksempel: http://www.example.com?gclid="test".
  2. Gå til din kundeformular, og indsend oplysningerne for et testkundeemne.
  3. Log ind på Salesforce, find dette nye testkundeemne, og se, om værdien "test" vises i dit tilpassede GCLID-felt.
  4. Konvertér testkundeemnet til en mulighed. Værdien "test" skal også vises i det tilpassede GCLID-felt for den nye mulighed.
  5. Gentag trin 2-4 for alle dine kundeformularer for at sikre dig, at de er konfigureret korrekt.
    • Hvis værdien "test" vises i GCLID-feltet for samtlige kundeemner og muligheder, der stammer fra dine kundeemneformularer, er du klar til at linke dine konti.

Trin 5: Konfigurer konverteringshandlinger

Du kan redigere dine konverteringshandlinger baseret på ændringer af værdier i din datakilde, f.eks. når et kundeemne bliver verificeret eller kvalificeret. Opret et forslag, eller tilføj en tilpasset hændelse for at komme i gang.

  1. Klik på ikonet Mål Goals Icon på din Google Ads-konto.
  2. Klik på rullemenuen Konverteringer på sektionsmenuen.
  3. Klik på Oversigt.
  4. Klik på Ny konverteringshandling.
  5. Vælg Importér på den nye "Konverteringshandling"-side.
  6. Vælg CRM-systemer, filer eller andre datakilder og derefter Spor konverteringer via klik.
  7. Vælg "Tilknyt en ny datakilde" i sektionen "Datakilde". Klik på Fortsæt.
  8. Vælg Salesforce på rullemenuen.
  9. Hvis du allerede har en eksisterende Salesforce-tilknytning, skal du vælge Direkte tilknytning. Hvis du vil tilknytte datakilden, skal du logge ind for at give tilladelse til deling af data med Google via kontoen. Du kan altid administrere tilknytningen på fanen Tilknyttede produkter i Data Manager. Hvis ikke, skal du vælge Tredjepartsintegration fra Zapier. Du skal udføre nogle yderligere trin for at tilknytte via en tredjepartsintegration fra Zapier, og Zapier opkræver muligvis et gebyr.
  10. Klik på Godkend for at oprette en tilknytning mellem Salesforce og Google Ads.
  11. Salesforce-godkendelsesflowet åbnes. Angiv dine Salesforce-loginoplysninger på din Salesforce-konto. Hvis du ikke kan se loginvinduet, skal du tjekke, at pop op-vinduer er tilladt for ads.google.com. Klik på Log ind.
  12. Klik på Udfør og derefter på Fortsæt.
  13. Du får vist en tabel med en liste over foreslåede hændelser samt mulighed for at tilføje tilpasset hændelse.
  14. Hvis du vil vælge en af de foreslåede konverteringshændelser, skal du klikke på Konfigurer ud for den relevante hændelse. Hvis du vil oprette en tilpasset hændelse, skal du definere hændelsesbetingelsen nedenfor og klikke på Konfigurer. Følg vejledningen nedenfor for at definere en ny tilpasset hændelse:
    1. Vælg et konverteringsmål, og klik derefter på Konfigurer.
    2. Vælg det Salesforce-objekt, som din kampagne skal bruge.
    3. Angiv betingelser for, hvornår en hændelse finder sted, på fanen Filter.
    4. Klik på Fortsæt.
  15. Hvis du vil tilknytte Salesforce-felter, skal du vælge de felter, du bruger i din datakilde, og tilføje eventuelle andre felter, du vil importere. Nogle felter tilknyttes automatisk på baggrund af din datakilde.
    • Bemærk! På tilknytningsskærmen kan du se "GCLID", som er nævnt i Google Ads-felterne. Bemærk også, at feltet "Konverteringstidspunkt" ikke skal tilknyttes manuelt. Værdien bestemmes automatisk ud fra tidsstemplet for den tilsvarende ændring af feltet Lead eller Opportunity, som opfyldte hændelsesbetingelsen for importen. Dataene hentes fra historikken.
  16. Klik på Fortsæt.
  17. Du kan ændre standardnavnet for dataintegration og konfigurationen af dataintegration én sidste gang og klikke på Udfør. Du kan nu se den nyligt definerede hændelse. I forbindelse med Salesforce-integrationen for import af offlinekonverteringer viser kolonnen "Konverteringskilde" "Website (import fra klik)". Navnet på konverteringshandlingen afspejler den angivne hændelsesbetingelse (f.eks. "Når Opportunity-feltet "Stage" bliver til "Closed Won").
Bemærk! Du kan enten inkorporere konverteringer for udvidede konverteringer for kundeemner eller almindelig gclid-baseret offlinekonverteringsimport. Hvis du tidligere har besluttet dig for ikke at bruge udvidede konverteringer for kundeemner, bliver du ikke bedt om at vælge denne mulighed, næste gang du opretter en konverteringshandling. Du kan til enhver tid vælge at aktivere udvidede konverteringer for kundeemner i visningen Indstillinger.

Sådan importeres konverteringsværdien

I den nye Salesforce-integration fastsættes konverteringsværdien ved at knytte et vilkårligt værdifelt i Salesforce (Source-feltet) til værdien i destinationsfeltet på Google Ads-kontoen. Hvis du ikke knytter et felt til dit værdifelt, bruges der som standard et. Hvis du har tilknyttet en værdi, skal du dog bruge værdien i stedet.

Sådan redigerer du dine Salesforce-konverteringshandlinger

  1. Klik på ikonet Mål Goals Icon på din Google Ads-konto.
  2. Klik på rullemenuen Konverteringer på sektionsmenuen.
  3. Klik på Oversigt.
  4. Klik på den konverteringshandling, du vil redigere.
  5. Klik på Administrer til højre under Dataintegration.
  6. Klik på Opdater tilknytning for at opdatere tilknytningen. Du får vist Salesforce-loginsiden. Angiv dine loginoplysninger, og opdater tilknytningen.
  7. Hvis du vil angive et andet navn for dataintegration, skal du klikke på Rediger navn, tilføje navnet og derefter klikke på Gem.
  8. Hvis du vil ændre frekvens, dage, starttidspunkt og/eller tidszone, skal du klikke på Rediger tidsplan og klikke på Gem.
  9. Klik på Rediger tilknytning og derefter på Gem, hvis du vil ændre felttilknytning.
  10. Klik på Rediger for hændelsesbetingelsen for at opdatere, hvad der tæller som en konvertering. Du kan opdatere hændelsesbetingelserne og derefter klikke på Fortsæt.
  11. Du kan også føje nye hændelsesbetingelser til den eksisterende dataintegration ved at klikke på Tilføj hændelse.
  12. [Valgfrit] Klik på Kør nu øverst til højre i sektionen "Kørsler" for at køre importjobbet uden at vente på det næste planlagte tidspunkt. Bemærk! Når du har oprettet en ny konverteringshandling, skal du vente 4-6 timer, før du uploader konverteringer for den pågældende konverteringshandling.

Sådan gennemgår du din importhistorik

  1. Klik på ikonet Mål Goals Icon på din Google Ads-konto.
  2. Klik på rullemenuen Konverteringer i sektionsmenuen.
  3. Klik på Indstillinger.
  4. Klik på Se dataintegration for at gennemgå din importhistorik.
  5. Markér kolonnerne "Rækker importeret" og "Rækker med fejl".
  6. Der er tale om en vellykket import, når tallet under kolonnen "Rækker importeret" er 1 eller derover. Det betyder, at hændelsen blev importeret fra Salesforce (korrekt formaterede og gyldige data). Det vises muligvis ikke som en konvertering, hvis kundeemnet kom fra en kampagne, der ikke er fra Google.
  7. Der er tale om en fejl, når tallet under kolonnen "Rækker med fejl" er 1 eller derover. Det betyder, at konverteringen ikke blev importeret fra CRM-systemet, fordi den ikke var formateret korrekt eller ikek var gyldig (f.eks. hvis der mangler et felt).

Sådan retter du fejl

Se, hvordan du løser problemer med import af Salesforce-konverteringer ved hjælp af Salesforce-integration, hvis du oplever en fejl i forbindelse med upload af Salesforce-konverteringer.

Tip!

  • Når du har oprettet en ny konverteringshandling, skal du vente 4-6 timer, før du uploader konverteringer for den pågældende konverteringshandling. Hvis en integration kører for hurtigt, efter den nye konverteringshandling er oprettet første gang, får du muligvis en fejl. De konverteringer, der ikke blev importeret på grund af denne fejl, forsøges importeret igen, når integrationen køres næste gang.
  • Konfigurer integrationer til at køre efter en daglig tidsplan.
  • Efter importen kan der gå op til 24 timer, før der rapporteres en konvertering.
  • Den første import ser kun på importhændelser, der går 14 dage tilbage i tiden.
  • Hvis en Salesforce-hændelse ikke kan importeres, forsøges det ikke at importere hændelsen igen automatisk.

Relateret link

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
15154732730939194235
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false