[GA4] Opret og rediger oprulningsejendomme

Oprulningsejendomme er kun tilgængelige for Google Analytics 360-konti, der er knyttet til en Google Marketing Platform-organisation med en aktiv 360-ordre. Det er kun Google Analytics 360-ejendomme, der kan fungere som kilde for en oprulningsejendom.

Hvis du vil oprette eller redigere en oprulningsejendom, skal du være administrator på Analytics-kontoen.

Opret en oprulningsejendom

Dataindsamlingen koster ekstra for oprulningsejendomme. Prisen for hændelser i en oprulningsejendom er 50 % af prisen for hændelser i hver kildeejendom i henhold til vilkårene i din 360-kontrakt. Således koster to hændelser i en oprulningsejendom det samme som én hændelse i kildeejendommen. Kontakt din Google-partner eller Google Account Manager, hvis du har spørgsmål vedrørende din 360-kontrakt.

  1. Klik på Opret under Administrator, og vælg derefter Ejendom.
  2. Klik på Opret i rækken Oprulningsejendom.
  3. Navngiv oprulningsejendommen, og vælg tidszone og valuta.
  4. Vælg Jeg er klar over, at det koster ekstra at oprette denne ejendom. De ekstra omkostninger for hændelser i en oprulningsejendom er 50 % af prisen for hændelserne i kildeejendommen i henhold til vilkårene i din 360-kontrakt.
  5. Klik på Næste.
  6. Klik på Vælg ejendomme i rækken Kildeejendomme.
  7. Du kan vælge en hvilken som helst type ejendom bortset fra en anden oprulningsejendom.

    Hvis du vælger fra en gruppe kilde- og underejendomme, kan du kun vælge en ejendom fra denne gruppe (enten kildeejendommen eller én underejendom).

    Du kan maksimalt vælge 200 kildeejendomme.
  8. Klik på Bekræft, når du har valgt kildeejendommene.
  9. Klik på Næste.
  10. Vælg en branchekategori for oprulningsejendommen, størrelsen af den virksomhed, der foretages måling af ved hjælp af oprulningsejendommen, og årsagerne til, at du bruger Analytics til oprulningsejendommen.
  11. Klik på Opret.

Tilføj/fjern kildeejendomme

  1. Klik på Kildeejendomme under Ejendom i Administrator.
  2. Klik på Rediger i rækken Kildeejendomme.
  3. Vælg eller fravælg ejendomme for enten at føje dem til eller fjerne dem fra oprulningsejendommen.
  4. Klik på Gem.

Få oprulningsejendomme vist på din konto

Når du får vist en liste over ejendomme (f.eks. i kolonnen Administrator > Ejendomme eller i kontovælgeren), vises oprulningsejendomme med etiketten "Oprulning", og de tilknyttede kildeejendomme vises på en indrykket liste under hver oprulningsejendom.

Rediger en oprulningsejendom

I Administrator skal du bruge forskellige links under Ejendom til at åbne de elementer, du vil redigere (f.eks. Adgangsadministration for ejendom eller Kildeejendomme).

Flyt oprulnings- og kildeejendomme

Hvis du vil flytte en oprulningsejendom, skal du først fjerne alle dens kildeejendomme.

Hvis du vil flytte en kildeejendom, skal du først fjerne den fra oprulningsejendommen.

Få flere oplysninger om, hvordan du fjerner kildeejendomme

Få flere oplysninger om, hvordan du flytter ejendomme

Nedgrader oprulnings- og kildeejendommes status fra 360-ejendom til standardejendom

Oprulningsejendomme er kun tilgængelige som 360-ejendomme, så du har ikke mulighed for at nedgradere dem.

Hvis du vil undgå at blive faktureret for en oprulningsejendom uden at slette den, skal du fjerne alle dens tilknyttede kildeejendomme. Derved forhindrer du overførsel af data til oprulningsejendommen, så du undgår at blive debiteret.

Hvis du vil nedgradere en kildeejendom, skal du først fjerne den fra oprulningsejendommen.

Få flere oplysninger om nedgradering

Ændringshistorik

Ændringer, som du foretager på en oprulningsejendom, registreres i ændringshistorikken for oprulningsejendommen.

Ændringer, som du foretager på en kildeejendom, registreres i ændringshistorikken for kildeejendommen.

Få flere oplysninger om ændringshistorik

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
17283036637434953301
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
69256
false
false