Find videoer hurtigere

Dine søgninger på YouTube kan gå hurtigere med automatiske forslag. Vi kalder dem søgeforslag. Disse forslag stammer fra mulige søgetermer, der er relateret til det, du søger efter, og det, som andre allerede har søgt efter.

Sådan fungerer søgeforslag

YouTube viser søgeforslag baseret på faktorer som f.eks. popularitet eller lighed. Når du vælger et forslag, får du vist søgeresultaterne for det.

Hvor søgeforslag stammer fra

  • Søgetermer, du angiver.
  • Hvis du er logget ind på din Google-konto og har aktiveret Web- og appaktivitet, bygger de også på tidligere søgninger, der er relevante, eller videoer, du har set.
  • Det, som andre søger efter, bl.a. populære søgninger. Populære søgninger er populære emner i dit område, der ændrer sig i løbet af dagen, og som ikke er relateret til din søgehistorik.
Bemærk! Søgeforslag er ikke svaret på din søgning. De er heller ikke udtalelser fra andre brugere eller YouTube om dine søgetermer.

Hvorfor du muligvis ikke får vist nogen søgeforslag

Hvis du ikke får vist nogen søgeforslag, er algoritmen muligvis kommet frem til, at:

  • Søgetermen ikke er populær.
  • Søgetermen er for ny. Der kan gå et par dage eller uger, før du kan se forslag.
  • En nedsættende eller følsom term blev knyttet til et navn, og en regel blev anvendt.
  • Brugere har rapporteret, at forslaget er upassende.
  • Søgetermen er i strid med YouTubes politikker. Få flere oplysninger om politikker for autofuldførelse.

Deaktiver tilpassede forslag

Du kan muligvis se tilpassede forslag, uanset om du er logget ind eller ej. Du kan deaktivere tilpassede søgeforslag ved at slette din søgehistorik og afspilningshistorik eller deaktivere Web- og appaktivitet. Se, hvordan du deaktiverer Web- og appaktivitet

Rapportér et forslag

Vi gør vores bedste for at undgå upassende forslag, men det sker, at der opstår fejl. Hvis du mener, at et forslag er i strid med en af politikkerne for autofuldførelse, kan du her se, hvordan du kan rapportere det på nettet:

  1. Klik på Rapportér søgeforslag i søgefeltet nederst i forslagsfeltet.
  2. Giv os feedback.
  3. Vælg Send.

Vi gennemgår din feedback, men vi fjerner ikke automatisk rapporterede forslag.

Jeg mener, at forslaget er i strid med loven

Hvis du vil anmode om at få fjernet indhold, som du mener er ulovligt, skal du udfylde denne formular.

 

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
4540797227917121499
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
59
false
false