Grundlæggende oplysninger om Analytics i YouTube Studio

Du kan holde øje med effektiviteten for din kanal og dine videoer med opdaterede metrics og rapporter i YouTube Analytics.

Find YouTube Analytics

  1. Log ind på YouTube Studio.
  2. Vælg Analytics i menuen til venstre.

I YouTube Analytics kan du se forskellige faner. Med undtagelse af oversigtsfanen er hver fane organiseret, så du kan se de data, der er mest relevante for dine mål. 

Bemærk! Måske ser du forskellige metrics i YouTube Analytics alt efter platform – den klassiske version af Youtuberstudie på computer, YouTube Studio på computer eller YouTube Studio-appen. Dette skyldes, at opdaterede metrics er tilgængelige hurtigere i Analytics i YouTube Studio (både på computere og i appen) end i den klassiske version af Youtuberstudie.

Oversigt

Fanen Oversigt viser dig vigtige metrics for din kanal. Hovedgrafen viser visningstid samt antallet af visninger og abonnenter. Hvis du er med i YouTubes partnerprogram, kan du også se din estimerede omsætning i løbet af de seneste 28 dage.

På denne fane kan du også se to rapporter:

  • Populære videoer: Dine videoer rangeres efter visningstid.
  • Aktivitet i realtid: Din effektivitet i løbet af de seneste 48 timer eller 60 minutter.
Rækkevidde
Fanen Rækkevidde viser dig din kanals overordnede rækkevidde. Hovedgrafen viser, hvor mange personer der har set en eksponering af dine videoer på YouTube, og hvor mange der efterfølgende har klikket videre for at se dine videoer. 
På denne fane kan du også se rapporter over:
Engagement
Fanen Engagement viser dig, hvad dine seere ser. Hovedgrafen viser det samlede antal visningsminutter, og hvor lang tid seerne i gennemsnit bruger på at se en af dine videoer. 
På denne fane kan du også se kort for:
Publikum
Fanen Publikum viser dig, hvem der ser dine videoer. Hovedgrafen viser antallet af unikke seere, det gennemsnitlige antal sete videoer pr. seer samt stigning eller fald i antallet af abonnenter.  
På denne fane kan du også se rapporter over:
  • Populære lande: Dit indholds målgruppe fordelt på lande. Data er baseret på IP-adressen
  • Populære sprog i undertekster: Din kanals målgruppe efter undertekstsprog. Data er baseret på brugen af undertekster
  • Køn: Dit indholds målgruppe efter køn. Data er baseret på seere, der er logget ind, uanset enhedstype
  • Alder: Dit indholds målgruppe efter alder. Data er baseret på seere, der er logget ind, uanset enhedstype
Vær opmærksom på, at du muligvis kun kan se demografiske data for en delmængde af dine seere. Dataene repræsenterer ikke nødvendigvis din trafiks overordnede sammensætning.
Omsætning
Denne fane er kun tilgængelig for youtubere i YouTubes partnerprogram. 
Fanen Omsætning hjælper dig med at holde øje med din indtjening på YouTube. Hovedgrafen viser din estimerede indtjening, antallet af videoer, der genererer indtægter, og den estimerede gennemsnitlige bruttoindtægt pr. tusind afspilninger. 
På denne fane kan du også se rapporter over:
  • Estimeret omsætning pr. måned: Hvor meget din kanal har tjent de seneste seks måneder. Omsætningen for igangværende måneder og måneder uden endelige betalinger er estimeret og kan ændre sig 
  • Videoer med den bedste indtjening: Videoer med den højeste estimerede omsætning for perioden
  • Omsætningskilder: Hvordan du tjener penge med YouTube
  • Annoncetyper: Annoncens format og købsplatformen. Denne oversigt er kun tilgængelig for annonceomsætning og eksponeringsbaserede metrics fra YouTube

 

Vis flere data i YouTube Analytics

Udvid en rapport

Du kan klikke på SE MERE på næsten alle rapporter i YouTube Analytics for at udvide dem til fuld skærm. Fuldskærmsvisningen giver dig et mere dybdegående overblik over dine data over tid.

Du kan bruge rullemenuen øverst til venstre til at ændre, hvilken metric du ser i diagrammet, f.eks. visninger eller visningstid. Du kan også vælge det blå plusikon for at tilføje yderligere metrics i din rapport.

Brug esc-tasten, eller vælg luk for at forlade en udvidet rapport.

Se analysedata på videoniveau

YouTube Analytics viser forskellige rapporter, når du ser på en bestemt video. Sådan åbner du YouTube Analytics for en bestemt video:

  1. Vælg Videoer i menuen til venstre.
  2. Klik på en videos titel eller miniaturebillede.
  3. Vælg Analytics i menuen til venstre.

Flere måder at se analysedata for videoer

  1. Når du har klikket for at udvide en rapport, skal du klikke på dit kanalnavn i øverste venstre hjørne. Du får vist et søgefelt, hvor du kan vælge en bestemt video.
  2. Når du har klikket for at udvide en rapport, skal du holde markøren over en videotitel og vælge Analytics
  3. Hvis du trykker på Analytics-ikonerne på kanalniveau, kan du se analysedata for den enkelte video.

Få mere specifikke data

Når du har klikket på SE MERE for at udvide et kort, vil du se yderligere muligheder, der giver dig flere data.

  • Se flere detaljer for en enkelt række: Du kan klikke på de rækker i rapporten, som er skrevet med blå tekst, for at se mere detaljerede data. Hvis du f.eks. ser på trafikkilder, kan du klikke på resultater som "YouTube-søgning" for at se, hvilke specifikke søgninger der førte til trafik på din kanal.
  • Filtrér data: Alle udvidede rapporter har en filtreringslinje øverst. Du kan filtrere efter ting som seerland eller efter livevideoer ift. on-demand-videoer.
  • Vælg forskellige dimensioner: Dimensioner som geografi og enhedstype vises under filtreringslinjen, når du har udvidet en rapport.
  • Tilføj metrics: Brug den blå plusknap til at tilføje yderligere metrics i din rapport.

Sammenlign effektivitet

Der er en række forskellige måder at sammenligne effektiviteten af dine videoer.

  • Direkte sammenligning: Når du har klikket på SE MERE for at udvide en rapport, skal du vælge Sammenlign med… for at sammenligne to elementer. Du kan sammenligne en hvilken som helst kombination af din kanal, dine grupper eller bestemte videoer. Når du sammenligner to elementer, kan du også sammenligne deres data for forskellige tidsperioder, forskellige dimensioner, forskellige metrics osv.
  • Sammenligningslinjer: Når du ser analysedata for en bestemt video, ser du automatisk sammenligningslinjer for rapporter over de vigtigste metrics, hvis datointervallet er sat til "Siden udgivelsen". Dette sammenligner effektiviteten af din senest uploadede video med din typiske effektivitet.
  • Diagrammer med flere linjer: Når du har klikket SE MERE for at udvide en rapport, kan du markere afkrydsningsfelterne ud for enkelte elementer i rapporten. Hvert markeret element har en tilsvarende linje i rapporten. Rækken "I alt" er valgt som standard.

Eksportér data

Du kan se op til 50 rækker med data i YouTube Studio. Du kan se op til 500 rækker ved at bruge eksportfunktionen til at downloade en rapport. Få mere at vide om, hvordan du eksporterer data fra YouTube Analytics.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?