Tilknyttede kanaler, der tilmelder sig YouTubes partnerprogram, vil drage nytte af et direkte forhold til YouTube, mens de bibeholder det samme driftsforhold til deres kanalnetværk. Alle tilknyttede youtubere skal indgå en kontrakt med YouTube, hvori de accepterer vilkårene for YouTubes partnerprogram.
Er du ikke sikker på, at du er en tilknyttet youtuber?
Hvis du ikke er sikker på, om dit kanalnetværk har kategoriseret din kanal som "tilknyttet", bør du spørge dit kanalnetværk om dette. Kanalnetværk kan have to forskellige typer kanaler i deres YouTube-netværk:
- Tilknyttede kanaler administreres i et vist omfang af deres kanalnetværk og hører ind under en tilknyttet indholdsejer.
- Ejede og drevne kanaler ejes og drives af partneren. Det betyder, at partneren har opnået de eksklusive rettigheder til kanalens YouTube-indhold og aktivt driver kanalen (f.eks. ved at uploade videoer) til daglig. Hvis partneren ikke har varige, verdensomspændende rettigheder til at drive og eje kanalens uploadede indhold, er det partnerens ansvar at anvende passende funktioner til at administrere det tilgængelige indhold på platformen.
YouTube skelner mellem disse to typer kanaler for at gøre det gennemskueligt og fair, hvilke politikker og kanalfunktioner der gælder.
Tilmeld dig YouTubes partnerprogram som en kanal, der er tilknyttet et kanalnetværk
Som medlem af YouTubes partnerprogram får du adgang til nye funktioner, så snart de bliver tilgængelige.
Du modtager en notifikation i YouTube Studio om, at du nu kan gennemgå og acceptere vilkårene for YouTubes partnerprogram. Gå til YouTube Studio, og følg vejledningen på skærmen for at komme i gang.
Hvis du ikke kan se muligheden for at logge ind på YouTube Studio, skal du kontakte dit kanalnetværk. Nogle kanaler er muligvis ikke kvalificeret til YouTubes partnerprogram. Sørg for, at du forstår retningslinjerne og oplysningerne nedenfor vedrørende YouTubes partnerprogram.
Ofte stillede spørgsmål til YouTubes partnerprogram
Din indtjening afhænger af en række forskellige faktorer. De to vigtigste faktorer er, hvilke typer annoncer der vises i forbindelse med dine videoer (bl.a. prissætningen af disse annoncer), samt hvor mange YouTube Premium-abonnenter der ser dit indhold.
En anden faktor kan være den aftale, du har indgået med dit kanalnetværk. Hvis du har spørgsmål om denne aftale, skal du kontakte dit kanalnetværk direkte.