Angiv standardindstillinger for YouTube Analytics

Du kan angive dine standardindstillinger for YouTube Analytics-rapporter. Disse indstillinger anvendes på brugerniveau og kan blive tilsidesat, når du ser på individuelle rapporter.

Skift indstillinger i YouTube Studio beta

Du kan angive din standardvaluta for rapportering i YouTube Studio beta. Der kommer snart flere standardindstillinger.

  1. Log ind på YouTube Studio beta.
  2. Vælg ikonet Indstillinger i menuen til venstre.
  3. Find "Standardenheder" på fanen "Generelt".
  4. Vælg valutaen i rullemenuen.

Skift indstillinger i den klassiske version af Youtuberstudie

Du kan gå direkte til youtube.com/analytics eller følge nedenstående trin for at vælge andre indstillinger.

  1. Log ind på din YouTube-konto, og klik på dit profilbillede > Youtuberstudie.
  2. Vælg Analytics til venstre.
  3. Klik på ikonet for indstillinger øverst til højre.
  4. Vælg standardindstilling for de følgende felter. Klik herunder for at få flere oplysninger om hver indstilling.
Valuta

Du kan vælge den valuta, som din indtjening skal rapporteres i. Denne valuta anvendes kun i YouTube Analytics, f.eks. rapporten for estimeret indtjening og rapporten om annonceeffektivitet. Indstillingen påvirker ikke, hvilken valuta du bliver betalt i.

Bemærk! Den daglige indtjening konverteres ved hjælp af den aktuelle valutakurs. Selvom den rapporteringsvaluta, som du har angivet i YouTube Analytics, er den samme som din betalingsvaluta, kan de valutakurser, som bruges i YouTube Analytics, afvige fra den valutakurs, der anvendes for din endelige indtjening i AdSense.

Andre valutaer end USD er kun tilgængelige fra oktober 2009.

Tidsrum

Tidsrum for rapporter

Du kan vælge det standardtidsrum, du vil se i dine rapporter i YouTube Analytics. Vælg mellem de samme tidsintervaller, som er tilgængelige for dig i dine individuelle rapporter.

Hvis du ikke vælger en standard, vises der data for de seneste 28 dage i dine rapporter.

Tidsrum for diagrammer og tabeller

Du kan vælge mellem følgende tidsrum for diagrammer og tabeller:

  • Dagligt
  • Dagligt (totalt for løbende 7 dage)
  • Dagligt (gennemsnit for løbende 7 dage)
  • Dagligt (totalt for løbende 28 dage)
  • Dagligt (gennemsnit for løbende 28 dage)
  • Dagligt (totalt for løbende 30 dage)
  • Ugentligt
  • Månedligt
  • Kvartalsvist
  • Årligt

Hvis du ikke vælger en standard, vises der daglige data i dine diagrammer og tabeller.

Standardindhold (for indholdsejere)

Hvis du er indholdsejer, kan du vælge, hvordan du vil se rapporter for dit indhold i YouTube Analytics.

  • Alt indhold, der er gjort krav på: Alle videoer, som en partner har gjort en brugs- eller matchpolitik gældende for.
  • Indhold, som er uploadet af partnere og premium-brugere, og som der er gjort krav på: Videoer, der er gjort krav på, og som er uploadet på en partners tilknyttede kanaler, samt krav med meget høj matchkvalitet på brugeruploads. Dette gælder mest for musikpartnere.
  • Indhold, som er uploadet af standardbrugere, og som der er gjort krav på: Videoer, der er uploadet af tredjepart, og som en partners matchpolitik er gældende for.
  • Alt partneruploadet indhold: Både videoer, der er gjort krav på, og videoer, der ikke er gjort krav på, som er uploadet af indholdsejerens kanaler. Nogle metrics, f.eks. abonnenter og "kanaldimension", er kun tilgængelige i forbindelse med denne indholdstype.
  • Playlister (hvis relevant): Alle playlister, som er oprettet af indholdsejerens kanaler.

Hvis du ikke vælger en standard, vises der data for "Alt indhold, der er gjort krav på" i dine rapporter.

Enhed for visningstid

Du kan vælge mellem "minutter" og "timer" som standard tidsenhed for visningstid. Timer rundes op eller ned for at vise antallet i hele timer.

Tip! Brug "minutter", hvis du normalt ser på data for indhold af forholdsvis kort varighed, f.eks. individuelle videoer. Vælg "timer", hvis du vil vurdere effektiviteten ud fra aggregerede data, f.eks. på indholdsejer- eller kanalniveau.

Du kan også tilføje "Visningstid (timer)" som en metric via rullemenuen Sammenlign metric for at se både minutter og timer i tabellen på samme tid.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?