Tænk på ophavsret som retten til at kopiere. Når en person skaber et originalt værk – f.eks. en YouTube-video – betyder det ifølge ophavsretslovgivningen, at vedkommende som regel automatisk ejer ophavsretten til det. Ophavsretsindehavere har den juridiske rettighed til at bruge og distribuere indholdet, og de bestemmer også, hvem der ellers kan gøre det.
For at være kvalificeret til ophavsretslig beskyttelse skal et værk være kreativt og udtrykt fysisk. Immaterielle ting som f.eks. idéer, fakta og processer er ikke underlagt ophavsret.
Copyright Permissions - Copyright on YouTube
Muligheder for sikker brug af ophavsretsligt beskyttet indhold
- Brug indholdet på en måde, der er kvalificeret som en undtagelse fra ophavsret, f.eks. fair use, fair dealing eller offentligt eje
- Få tilladelse til at bruge andres indhold
- Brug indhold i overensstemmelse med vilkårene i en Creative Commons-licens
- Hvad angår musik, kan du bruge YouTubes lydbibliotek eller Creator Music
Ingen af de ovenstående muligheder garanterer, at du undgår ophavsretslige problemer på YouTube, f.eks. et strafklip for at krænke ophavsretten eller et Content ID-krav. Hvis du er i tvivl, kan du søge juridisk rådgivning, før du uploader.
Ophavsretslige begreber, du bør kende
Fair use
I USA tillader reglerne om såkaldt fair use, at man bruger ophavsretsligt beskyttet indhold uden tilladelse fra ophavsretsindehaveren, hvis det er til nogle specifikke formål. Almindelige eksempler er værker med kommentarer, kritik, forskning, undervisning eller nyhedsformidling. Forskellige lande/regioner har forskellige regler for, hvornår det er i orden at bruge ophavsretsligt beskyttet indhold uden tilladelse fra indehaveren af ophavsretten. Få flere oplysninger om fair use på YouTube.
Offentligt eje
Offentligt eje henviser til indhold, der ikke er beskyttet af ophavsret, fordi ophavsretten er udløbet, eller fordi indholdet ikke var kvalificeret til ophavsretslig beskyttelse. Værker, der er skabt af offentlige myndigheder i USA, er f.eks. automatisk offentligt eje.
Reglerne varierer fra land til land, men generelt varer ophavsretten i hele værkets skabers levetid plus 50-70 år. Derefter er indholdet offentligt eje, hvilket betyder, at alle bare kan bruge det.
Afledet materiale
Afledet materiale kan omfatte fanfiktion, oversættelser, spinoffs, bearbejdelser og tilsvarende værker, der er baseret på andres eksisterende indhold. Indehaveren af ophavsretten til det eksisterende indhold har den juridiske rettighed til at styre, hvordan vedkommendes værk bliver brugt, herunder i afledet materiale. De specifikke regler kan variere afhængigt af land/region.
Ofte stillede spørgsmål
Her er nogle af de mest almindelige typer indhold, der er underlagt ophavsret (dette er ikke en udtømmende liste):
- Audiovisuelle værker, f.eks. tv-udsendelser, film og onlinevideoer
- Lydoptagelser, f.eks. sange og andre musikalske kompositioner
- Skriftlige værker, f.eks. artikler, bøger og nodeblade
- Visuelle værker, f.eks. malerier, plakater og annoncer
- Dramatiske værker, f.eks. skuespil og musicals
- Videospil
- Computersoftware
Nej. YouTube kan af juridiske årsager ikke involvere sig i tvister om ophavsret.
YouTubes rolle er at efterkomme loven om ophavsret ved at fjerne indhold, når der indsendes en gyldig anmodning om fjernelse på grund af ophavsret. Hvis uploaderen efterfølgende indsender en gyldig indsigelse, skal vi videresende den til den person, der har anmodet om fjernelsen (klageren). Derefter er det op til uploaderen og klageren at løse problemet i retten.Ophavsret for AI-genererede værker er et komplekst og nyt område inden for lovgivningen, og forskellige lande/regioner har forskellige tilgange. Generelt beskytter ophavsret menneskelige kreationer.
For YouTube gælder det, at hvis der indsendes en anmodning om fjernelse på grund af ophavsret for indhold, der ser ud til at være skabt af AI, beder vi muligvis om flere oplysninger, eller måske kan vi ikke behandle anmodningen som et ophavsretsligt problem.
Det er i sidste ende dit ansvar at verificere, at et værk er offentligt eje, før du uploader det på YouTube. Når det er sagt, kan det være kompliceret at verificere et værks status som offentligt eje, da der ikke findes en officiel liste over værker, der er offentligt eje. Der er dog mange nyttige ressourcer online, som kan hjælpe dig, f.eks.:
Husk, at hverken disse vejledninger eller YouTube kan garantere, at alle de værker, der linkes til, ikke er beskyttet af ophavsret. De ovenstående ressourcer deles desuden udelukkende med henblik på oplysning og er ikke anbefalet af YouTube.Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO, World Intellectual Property Organization) har en liste over internationale styrelser for intellektuel ejendom og ophavsret, hvor du kan finde oplysninger om ophavsretslovgivningen i dit land.
For EU har websitet Your Europe ophavsretsoplysninger for hvert enkelt land/territorium.
Vær opmærksom på, at de ovenstående ressourcer udelukkende deles med henblik på oplysning og ikke er anbefalet af YouTube.