Politikker vedrørende misinformation om valg

Den 2. juni 2023 opdaterede vi, hvordan denne politik er gældende for tidligere resultater af det amerikanske valg. Du kan få flere oplysninger på vores blog.

Visse typer af vildledende indhold, der udgør en alvorlig risiko for voldsom skade, er ikke tilladt på YouTube. Dette omfatter visse typer af misinformation, som kan forårsage skader i den virkelige verden, f.eks. visse typer af teknisk manipuleret indhold og indhold, som forstyrrer demokratiske processer.

Politik vedrørende misinformation om valg: YouTubes retningslinjer for fællesskabet

Hvis du ser indhold, som overtræder denne politik, skal du rapportere det. Se, hvordan du rapporterer overtrædelser af vores retningslinjer for fællesskabet her. Hvis du har fundet flere videoer eller kommentarer fra en enkelt kanal, som du vil rapportere, kan du rapportere kanalen.

Det betyder disse politikker for dig

Hvis du uploader indhold

Disse politikker forbyder visse typer indhold med relation til frie og retfærdige demokratiske valg. Upload ikke valgrelateret indhold på YouTube, hvis nogen af nedenstående beskrivelser gælder for det.

  • Vælgerundertrykkelse: Indhold, der har til formål at vildlede vælgere om tidspunktet, stedet, midlerne eller kvalifikationskravene for stemmeafgivning, eller falske påstande, der kan få folk til at undlade at stemme.
  • Kvalifikationskrav for kandidater :Indhold, der fremsætter falske påstande om de tekniske kvalifikationskrav til aktuelle politiske kandidater og siddende folkevalgte embedsmænd for at bestride et embede. De relevante kvalifikationskrav er baseret på gældende national lovgivning og omfatter alder, statsborgerskab og status.
  • Ansporing til at forstyrre demokratiske processer: Indhold, der ansporer andre til at forstyrre demokratiske processer, f.eks. hindring eller forstyrrelse af afstemningsprocedurer.
  • Valgintegritet: Indhold, der fremsætter falske påstande om, at omfattende svindel eller menneskelige eller tekniske fejl har fundet sted i forbindelse med visse tidligere valg af regeringschefer. Eller indhold, der påstår, at de godkendte resultater af disse valg er falske. Denne politik gælder i øjeblikket for:
    • Det tyske føderale valg i 2021
    • De brasilianske præsidentvalg i 2014, 2018 og 2022

Husk, at dette ikke er en komplet liste.

Eksempler

Følgende typer indhold er ikke tilladt på YouTube. Dette er ikke en komplet liste.

Vælgerundertrykkelse
  • At fortælle seerne, at de kan stemme via forkerte metoder som f.eks. at sende en besked med deres stemme til et bestemt nummer.
  • At angive falske kvalifikationskrav ved f.eks. at sige, at et bestemt valg kun er åbent for vælgere over 50 år.
  • At oplyse en forkert afstemningsdato til seerne.
  • At påstå, at vælgerens partitilhørsforhold er synligt på en brevstemmekuvert.
  • Falske påstande om, at stemmer fra folk, der ikke er borgere i USA, har afgjort resultatet af tidligere valg.
  • Falske påstande om, at brasilianske elektroniske stemmemaskiner tidligere er blevet hacket for at ændre stemmerne fra enkeltpersoner.
Kvalifikationskrav for kandidater
  • Påstande om, at en kandidat eller siddende embedsmand ikke er kvalificeret til et embede baseret på falske oplysninger om alderskravene for at bestride et embede i det pågældende land.
  • Påstande om, at en kandidat eller siddende embedsmand ikke er kvalificeret til et embede baseret på falske oplysninger om statsborgerskabskrav for at bestride et embede i det pågældende land.
  • Påstande om, at en kandidat eller siddende embedsmand ikke er kvalificeret til et embede baseret på falske oplysninger om, at vedkommende er død, ikke er gammel nok eller på anden måde ikke opfylder kvalifikationskravene.
TIlskyndelse til at forstyrre demokratiske processer
  • At bede seerne om at lave lange stemmekøer med henblik på at gøre det sværere for andre at stemme.
  • At bede seerne om at hacke myndighedswebsites for at forsinke offentliggørelsen af valgresultater.
  • At bede seerne om at anspore til fysiske konflikter med valgembedsmænd, vælgere, kandidater eller andre personer på valgsteder for at afskrække folk fra at stemme.
Valgintegritet
  • Indhold, der fremsætter falske påstande om, at svindel eller menneskelige eller tekniske fejl ændrede udfaldet af det tyske parlamentsvalg ("Bundestag") eller ophæver legitimiteten af den nye regering eller valget og udnævnelsen af den næste tyske kansler.
  • Falske påstande om, at omfattende svindel eller menneskelige eller tekniske fejl ændrede udfaldet af det brasilianske præsidentvalg i 2018.  

Oplysende, dokumentarisk, videnskabeligt eller kunstnerisk indhold

Nogle gange kan indhold, der ellers overtræder denne politik, få lov til at blive på YouTube, når det har oplysende, dokumentarisk, videnskabelig eller kunstnerisk (EDSA, Educational, Documentary, Scientific, or Artistic) kontekst i videoen, lyden, titlen eller beskrivelsen. Dette er ikke et carte blanche til at fremme misinformation. Yderligere kontekst kan omfatte modsatte synspunkter, eller det kan være tilfælde, hvor indholdet fordømmer, bestrider eller satiriserer over misinformation, som overtræder vores politikker. Få flere oplysninger om, hvordan YouTube evaluerer EDSA-indhold.

Relaterede politikker

Valgrelateret indhold er også underlagt andre retningslinjer for fællesskabet. Det kan f.eks. omfatte følgende:

  • Indhold, der truer enkeltpersoner såsom valgmedarbejdere, kandidater eller vælgere, er ikke tilladt i henhold til vores politikker vedrørende chikane og digital mobning.
  • Indhold, der er blevet teknisk manipuleret eller forfalsket på en måde, der vildleder brugerne – normalt på en anden måde end klip taget ud af kontekst – og som kan udgøre en alvorlig risiko for voldsom skade, er ikke tilladt i henhold til vores politikker vedrørende misinformation. Det kan f.eks. være optagelser, der er blevet teknisk manipuleret for at få det til at fremstå, som om en kandidat til et offentligt embede fremsætter falske påstande om, at vedkommende trækker sig fra valgkampen.
  • Indhold, der kan udgøre en alvorlig risiko for voldsom skade ved at komme med falske påstande om, at gamle optagelser fra en tidligere begivenhed er fra en aktuel begivenhed, er ikke tilladt i henhold til vores politikker vedrørende misinformation. Det kan f.eks. være en video, der viser en statsleder, som bifalder en voldelig konflikt, som vedkommende aldrig har bifaldt.
  • Indhold, som opfordrer andre til at begå voldelige handlinger, f.eks. handlinger, der er målrettet mod valgmedarbejdere, kandidater eller vælgere, er ikke tilladt i henhold til vores politikker vedrørende voldeligt eller udpenslet indhold.
  • Indhold, der fremmer vold eller had mod enkeltpersoner eller grupper baseret på bestemte karakteristika, er ikke tilladt i henhold til vores politikker vedrørende hadefulde ytringer. Dette omfatter f.eks. indhold, der viser en deltager til en politisk samling, hvor vedkommende umenneskeliggør en gruppe på baggrund af beskyttede attributter som f.eks. etnicitet, religion eller seksuel orientering.
  • Indhold, der har til formål at efterligne en person eller kanal, f.eks. en politisk kandidat eller vedkommendes politiske parti, er ikke tilladt i henhold til vores politik vedrørende personefterligning.
  • Indhold med eksterne links til materiale, som er i strid med vores politikker og udgør en alvorlig risiko for voldsom skade, f.eks. vildledende indhold med relation til et valg, hadefulde ytringer rettet mod beskyttede grupper eller chikane rettet mod valgmedarbejdere, kandidater eller vælgere. Dette kan omfatte klikbare webadresser, tilkendegivelser i en video, hvor brugere mundtligt dirigeres til andre websites, og andre former for deling af links.

Husk, at dette kun er nogle få eksempler, og at du bør undgå at uploade indhold, hvis du mener, at det kan overtræde disse politikker. Retningslinjerne for annoncørvenligt indhold gælder også. Bemærk, at disse politikker også gælder for eksterne links i dit indhold. Dette kan omfatte klikbare webadresser, mundtligt i en video at dirigere brugerne til andre websites eller at gøre det på anden vis.

Hvad sker der, hvis indhold overtræder denne politik

Hvis dit indhold overtræder denne politik, fjerner vi indholdet og giver dig besked via mail. Hvis vi ikke kan verificere, at et link, du opslår, er sikkert, kan vi fjerne linket. Vær opmærksom på, at webadresser, der overtræder politikkerne, i selve videoen eller i videoens metadata, kan medføre, at videoen bliver fjernet.

Hvis det er første gang, du overtræder vores retningslinjer for fællesskabet, får du sandsynligvis en advarsel uden straf på din kanal. Du har mulighed for at gennemføre en træning i vores politikker, så advarslen kan udløbe efter 90 dage. Men hvis den samme politik overtrædes inden for 90 dage, udløber advarslen ikke, og din kanal får et strafklip. Hvis du overtræder en anden politik efter at have gennemført træningen, får du en ny advarsel.

Hvis du får 3 strafklip inden for 90 dage, bliver din kanal lukket. Få flere oplysninger om vores strafklipsystem.

Gentagne overtrædelser af retningslinjerne for fællesskabet eller servicevilkårene kan resultere i, at vi lukker din kanal eller din konto. Vi kan også lukke din kanal eller konto som følge af en enkelt sag om alvorligt misbrug, eller hvis din kanal har indhold, der er dedikeret til overtrædelse af politikker. Vi kan forhindre brugere, der gentagne gange overtræder politikkerne, i at deltage i træning i politikker i fremtiden. Få flere oplysninger om kanal- eller kontolukning.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
937590367644586941
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
59
false
false