Hvorfor kan jeg ikke se min side i Google Søgning?

Fejlfinding af manglende sider og websites

Nedenfor kan du se, hvordan du finder og løser de mest almindelige problemer, når din side eller dit website mangler i Google-søgeresultater.

Har du oprettet siden eller anmodet om indeksering for nylig?
Der kan gå noget tid, før Google indekserer din side, efter du har indsendt et sitemap eller en Indsend til indeks-anmodning. Du bør derfor vente mindst en uge, før du antager, at der er et problem. Hvis du har ændret din side eller dit website for nylig, kan du vende tilbage igen om en uge for at se, om siden eller websitet stadig mangler.

Trin 1: Tjek, om din side eller dit website mangler

Start med at tjekke, om din side eller dit website rent faktisk mangler i Googles indeks. Mange antager, at deres sider ikke indgår i Google Søgning, men ofte vises disse sider bare langt nede i søgeresultaterne, eller også indgår de ikke i resultaterne på grund af den specifikke søgning (f.eks. hvis du bruger en mobilenhed, men siden kun fungerer på computer).

Sådan tjekker du, om siden mangler:

  1. Deaktiver funktionen Beskyttet søgning, der muligvis filtrerer dine resultater.
  2. Søg efter dit website eller din side på Google:
    • Hvis websitet mangler: Foretag en websitesøgning med syntaksen site:navn_på_domæne
      Eksempel: site:eksempel.com
    • Hvis siden mangler: Foretag en websitesøgning med syntaksen site:webadresse_for_siden
      Eksempler: site:eksempel.com/dyrehandel/hamstere eller https://site:eksempel.com/dyrehandel/hamstere
  3. Hvis du kan se resultater, så er websitet eller siden i indekset:
    • Hvis det drejer sig om et website, er det muligt, at selve websitet er i vores indeks, men at det ikke er alle sider, som er på Google. Overvej at tilføje et sitemap for at hjælpe Google med at finde alle siderne på dit website.
    • Hvis det drejer sig om en side, får du her nogle årsager til, hvorfor den ikke er nem at finde i søgeresultaterne:
      • Hvis en side er i indekset, men ikke klarer sig så godt, som du mener, den bør, kan du se vores retningslinjer for websites.
      • Hvis sidens rangering er faldet for nylig, kan du prøve at finde og rette fejlen.
      • Hvis du har flere versioner af en side (f.eks. en mobil- og en computerversion eller to webadresser, der fører til samme side), anser Google den ene som kanonisk og alle andre som dubletter, og søgeresultaterne vil kun føre til den kanoniske side. Du kan bruge værktøjet til undersøgelse af webadresser på en side for at se, om den betragtes som en dublet.
  4. Hvis du stadig ikke kan finde dit website eller din side i søgeresultaterne, kan du gå til Trin 2: Løs problemet.

Trin 2: Løs et problem med en manglende side

Når du har tjekket, at en side mangler, kan du diagnosticere problemet på følgende måde:

Denne vejledning forudsætter, at du har en konto i Search Console, da det er meget nemmere at diagnosticere indekseringsproblemer ved hjælp af Search Console.

  1. Hvis du har oprettet dit website eller din side for nylig, er websitet eller siden muligvis ikke blevet crawlet endnu og er derfor ikke i vores indeks. Efter du har oprettet en ny side, kan der gå noget tid, før vi crawler den, og der kan gå yderligere tid, før vi efterfølgende indekserer den. I alt kan der typisk gå fra et par dage til et par uger, afhængigt af en række forskellige faktorer. Se, hvordan Google crawler internettet.
  2. Har du købt dette website eller overtaget det fra en anden for nylig? Det er muligt, at du har et website, hvor der er registreret eksisterende manuelle handlinger. Siderne med historik i rapporterne Manuelle handlinger og Sikkerhedsproblemer viser eventuelle udestående handlinger, der er registreret for websitet. Læs dokumentationen til din rapport for at finde ud af, hvordan du løser eksisterende problemer på et website, du har købt.
  3. Hvis du for nylig har omstruktureret dit website, har flyttet det til et nyt domæne, eller hvis du har skiftet til https, vil sider, som tidligere klarede sig godt, nu muligvis vises længere nede i søgeresultaterne. Dette kan være tilfældet, hvis der blev begået fejl under flytningen. Sådan løser du problemet: Brug 301-omdirigeringer ("RedirectPermanent") til at omdirigere brugere, Googlebot og andre webcrawlere. I Apache kan du gøre dette med en .htaccess-fil, og i IIS kan du gøre det via administrationskonsollen. Hvis du for nylig har skiftet til https, kan du tjekke, om der findes både http- og https-webadresser i Google. Se, hvordan du flytter dit website med mindst mulig indvirkning på søgeresultaterne.
  4. Tjek, om der er føjet nogen manuelle handlinger til din side. Manuelle handlinger giver dig en dårligere siderangering eller fjerner siden helt fra søgeresultaterne. I rapporten Manuelle handlinger kan du se, hvordan du retter op på manuelle handlinger. Hvis det drejer sig om juridiske fjernelser, kan du få flere oplysninger om juridiske anmodninger om fjernelse og politikker vedrørende fjernelse.
  5. Tjek, om der er rapporteret nogen sikkerhedsproblemer på dit website. Sikkerhedsproblemer kan give dig en dårligere siderangering eller vise en advarsel i browseren eller i søgeresultaterne. I rapporten Sikkerhedsproblemer kan du se, hvordan du løser problemet med din manuelle handling.
  6. Undersøg din side ved hjælp af værktøjet til undersøgelse af webadresser:
    • Hvis værktøjet siger, at siden ikke er indekseret
      1. Læs dokumentationen for at finde ud af, hvorfor den ikke er indekseret, og hvordan du løser problemet. Her er de mest almindelige årsager:
        • Du blokerer siden med en robots.txt-fil, et noindex-direktiv eller en anden mekanisme som f.eks. adgangskodebeskyttelse. Uanset hvad skal du sørge for at bruge den korrekte metode til at fjerne blokeringen.
        • Hvis rapporten beskriver andre tekniske problemer, skal du læse dokumentationen for at finde ud af, hvilke andre årsager der kan være til, at siden er blokeret.
        • Hvis der ikke er nogen fejl, og Googles adgang til den ikke er blokeret, har du muligvis et problem med søgbarheden.
      2. Anmod om indeksering af siden ved hjælp af værktøjet til undersøgelse af webadresser.
    • Hvis værktøjet siger, at siden er indekseret
      • Tjek, om du (eller en anden) har anmodet om og fået godkendt, at websitet eller webadressen fjernes fra indekset. Åbn værktøjet til fjernelse af webadresser for at søge efter godkendte anmodninger i forbindelse med fjernelse af webadressen eller websitet. Hvis der er indsendt en anmodning, kan du tilbagekalde den.
      • Siden er muligvis blevet fjernet eller udeladt fra indekset af helt uskyldige årsager (nettet er enormt, og Google kan ikke crawle alle siderne, selvom vi gør vores bedste). Bed Google om at crawle din side igen.
      • Oplever du stadig problemer? Gå til søgecentralforummet, og beskriv dit problem (sørg for at give en grundig forklaring, og tilføj links til dit website).

Gør det nemmere for Google at finde og crawle dit website

Hvis det ser ud til, at Google ikke kan finde alle siderne på dit website, kan det tyde på, at Google enten ikke kan finde siderne (crawl) eller ikke kan registrere dem korrekt, når Google finder dem (indeksering). Find ud af, hvordan crawl og indeksering fungerer.

Problemer med crawl

Google skal kunne finde dine sider for at indeksere dem. Her kan du se metoder, der kan hjælpe Google med at finde dine sider:

  • Indsend et sitemap. Når du har gjort dette, ved Google, hvilke sider du vil have crawlet. Mange websitehostingtjenester opretter og indsender et sitemap for dig, så du ikke behøver at gøre det. Tjek, om dette er tilfældet ved at læse dokumentationen fra din hostingtjeneste (søg efter termen "sitemap").
  • Sørg for, at andre kender til dit website. Google finder nye websites fra eksisterende websites.
  • Tilføj omfattende linknavigation på dit website. Sørg for, at du kan gå til enhver side på dit website ved at følge en kæde af et eller flere links fra din startside. Undgå at bruge links, som kun kan vises ved brugerinteraktion, eller ikke-standardteknologi til tilknytning eller links, der er integreret i mediefiler eller andre komplekse teknologier.
  • Indsend en anmodning om indeksering for din startside. Hvis linkningen af dine sider er angivet korrekt, kan Google sandsynligvis finde alle dine sider via startsiden.
  • Det kan være vanskeligere at crawle websites, der anvender webadresseparametre i stedet for webadressestier eller sidenavne. En side på eksempel.com/dyrehandel/zebra er nemmere for Google at finde end en side på eksempel.com?side=1234.

Indekseringsproblemer

Læs SEO for nybegyndere, hvor du kan finde masser af gode tips til, hvordan du forbedrer crawl og indeksering af dit website.

Du skal også sørge for, at din side følger Googles grundlæggende oplysninger.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Prøv følgende næste trin:

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
7513092098566490074
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
83844
false
false